Komponist om Statens Kunstfond: Ansøgere tvinges ind i et rigidt system

Rigsrevisionen har kritiseret Statens Kunstfond for uklare kriterier ved tildeling af kunststøtte. De mangler dokumentation for, at de tildelte penge er brugt rigtigt. 

Men måske skulle Rigsrevisionen også kaste et blik på kunstfondens krav til ansøgningernes udformning. I hvert fald hvad angår musik. 

Det er nemlig langtfra sikkert, at musikudvalgets medlemmer får de relevante informationer, der er afgørende for tildeling af midlerne. For som man spørger, får man som bekendt svar. 

Ikke som i gamle dage
For snart mange år siden var jeg medlem af Statens Kunstfonds tremandsudvalg for musik. Jeg sad sammen med Hermand D. Koppel og Mogens Winkelholm. Skønne mennesker, som desværre ikke findes længere. 

Dengang kunne ansøgere frit indsende, hvad de fandt bedst, for at dokumentere deres kunst. Og tro mig, der kom smuk musik, optaget med fantastisk lyd fra studierne, hvor man havde gjort sig stor umage, for at musikken skulle lyde bedst muligt. 

Vi læste partiturer og tekster, og nogle gange udbad vi os yderligere oplysninger for helt at forstå, hvem og hvad vi havde at gøre med. 

Summa summarum: Er det en seriøs behandling af alvorligt arbejdende kunstnere? Lever det op til lovens krav?

Arne Würgler
Komponist og sangskriver og forhenværende formand for DJBFA

Statens Kunstfonds formål er jo i følge paragraf et styk et at fremme kunsten i Danmark. Og det skal ske i følge paragraf tre styk to via "en vurdering af kunstnerisk kvalitet og talent". 

Sådan var det dengang, men sådan er det ikke længere. 

Dårlig digital kvalitet
I dag er alt digitalt, og netop det skulle jo rumme uendelige meget bedre mulighed for information. Men nej. I dag må musikudvalgsmedlemmerne træffe deres beslutning om kunst på baggrund af et overordentligt begrænset materiale. 

Hvor man før i tiden var interesseret i at få så megen viden og dokumentation som mulig fra ansøgerne til den kunstneriske vurdering, så tvinges vi håbefulde ansøgere i dag ind i et rigidt system, hvor vi kun må indsende tre korte små værker i det ringe mp3-format.

Og heraf skal et af værkerne være første prioritet. Udvalget kan således formodentligt slippe for at høre mere, hvis altså prioriteten ikke lige falder i deres smag? Ja, man tænker.