Derfor risikerer kong Frederik at slå sig på sin egen klimakamp

Det er præcis det arbejde, han har udført i Polen, og i en tale gjorde han det klart, hvor meget den grønne omstilling betyder:

"Vedvarende energi, bæredygtig produktion og nye teknologier er kernen i vores fælles vision for fremtiden: En sikker og blomstrende verden for de kommende generationer," sagde han og fortsatte:

"Denne vision er kun mulig, hvis vi ændrer den måde, vi udnytter verdens naturressourcer på."

Kongens tale flugter med det budskab, han kom med i bogen Kongeord. Her fastslog han, at han sammen med dronning Mary vil engagere sig stærkt i den grønne omstilling.

"Som kongepar er vi optaget af at kunne medvirke til at give jordkloden videre til den næste generation i god stand, hvilket forudsætter, at vi fremmer den grønne omstilling," lød det.

I flere EU-lande reagerer vælgerne med vrede, når afgifter rammer dem på pengepungen

Thomas Larsen
Politisk kommentator

Umiddelbart vil det være et budskab, som en meget stor del af befolkningen vil kunne tilslutte sig. Det ligger også på linje med holdningen hos et overvældende flertal af politikerne i Folketinget. Og dermed placerer kongen sig på en position, hvor han kan samle fremfor at splitte. Hvilket er en af hans vigtigste opgaver som regent.

Det store spørgsmål er, om positionen bliver ved med at være lige så sikker og samlende som i dag?  

Rundt om i Europa vokser protesterne mod konsekvenserne af den grønne omstilling. I flere EU-lande reagerer vælgerne med vrede, når afgifter rammer dem på pengepungen.

I lande som Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland har landmænd organiseret demonstrationer mod de regler i klimapolitikkens tegn, som efter deres mening vil koste arbejdspladser og flytte produktion til lande med lavere standarder. Senest indtog rasende landmænd gaderne i Bruxelles under det ekstraordinære topmøde for EU’s stats- og regeringschefer.

I en lang række EU-lande venter man nu spændt på, om det kommende valg til Europa-Parlamentet bliver et protestvalg, hvor europæiske vælgere i stort tal vil søge til partier, der vil sænke tempoet i den grønne omstilling. Hvilket med sikkerhed vil få andre store vælgergrupper til at reagere med dyb bekymring over, at omstillingen ikke sker tilstrækkeligt hurtigt i forhold til at sikre miljø og klima.

Herhjemme er vi ikke i nærheden af at se samme form for protester og polarisering. Alligevel registrerer man i partierne på Christiansborg, at der er sat gang i et stemningsskift, som betyder, at klimavalget – som folketingsvalget i 2019 blev døbt – pludselig føles som en fjern fortid.

Dengang dominerede klimaet dagsordenen, og vælgerne efterspurgte partier med en ambitiøs grøn agenda.

I bogen Klimavalget af valgforskerne Rune Stubager og Kasper Møller Hansen lød konklusionen, at klimaet aldrig før havde stået så højt på vælgernes dagsorden som i 2019. Det tema overtrumfede simpelthen alle andre, og det var med til at flytte vælgere fra blå til rød blok.

Det var også i slutspurten af valgkampen i 2019, at ideen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent fik et gennembrud og kort efter blev til det afgørende mål for Danmarks miljø-og klimapolitik.

I dag er billedet mere mudret. En meningsmåling fra Tænketanken Europa har vist, at klimapolitikken og den grønne omstilling stadig er det vigtigste tema for danskerne. Men det bliver skarpt efterfulgt af EU’s håndtering af flygtninge og migranter og dernæst spørgsmålet om sikkerhed og forsvar, som er braget op på dagsordenen i takt med den tiltagende sikkerhedspolitiske uro.

Der tegner sig et billede af et nyt skæringspunkt, hvor flere vælgere mere vagtsomt end tidligere vil overvåge de følger, som den grønne omstilling får

Thomas Larsen
Politisk kommentator

I den kommende tid vil mange på Christiansborg nøje følge, om protesterne mod konsekvenserne af den grønne omstilling vil tage til i styrke rundt om i Europa. Og de vil forsøge at vurdere, hvor vidt uroen i andre EU-lande vil smitte af på debatten herhjemme.

De vil også følge tæt, hvordan diskussionen om en kommende CO2-afgift på dansk landbrug vil udvikle sig. For selv om vi herhjemme ikke vil blive vidne til protester af samme styrke som i andre europæiske lande, tegner der sig et billede af et nyt skæringspunkt, hvor flere vælgere mere vagtsomt end tidligere vil overvåge de følger, som den grønne omstilling får for dem selv og for deres nærområder.

Det vil ikke alene give udfordringer for en nyslået konge, der gerne vil være grøn. Det vil også få betydning for de partier og EP-kandidater, som er i fuld gang med at forberede deres valgkamp frem mod valget til Europa-Parlamentet i juni. Et valg, der finder sted på et sjældent dramatisk tidspunkt, hvilket vælgernes fokus på klimakamp, migration og sikkerhed i den grad afspejler.