Kommentar af 
Niels Frid-Nielsen

Sverige bruger milliarder på at beskytte kulturskatte mod krige og katastrofer – nu må Danmark også i gang

Vi er nødt til at overveje, om krige og katastrofer kræver et mere omfattende civilt forsvar af kulturskatte og ikke mindst den demokratiske meningsdannelse, skriver Niels Frid-Nielsen.

I den moderne verden føres krig og terrorangreb mod kulturskatte. Ved målrettet at gå efter det, der giver identitet og fællesskab, destabiliserer man modstanderen,&nbsp;skriver Niels Frid-Nielsen.<br>
I den moderne verden føres krig og terrorangreb mod kulturskatte. Ved målrettet at gå efter det, der giver identitet og fællesskab, destabiliserer man modstanderen, skriver Niels Frid-Nielsen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Niels Frid-Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvordan forsvarer vi Amalienborg, Christiansborg, Det Kongelige Teater, Den Gamle By i Aarhus og Dybbøl Mølle, sådan at vores nationale samlingssteder beskyttes den dag, der bliver brug for det?

Den russiske angrebskrig mod Ukraine, det vilde vejr, truende radikalisering, polarisering og terrorisme skaber tilsammen en ny situation, der kalder på en ny slags beredskab.

Vi er nødt til at overveje, om krige og katastrofer nu kræver et mere omfattende civilt forsvar af kulturskatte og ikke mindst den demokratiske meningsdannelse.

I Ukraine har vi set russiske tropper smadre nationale mindesmærker. I Moskva blev koncerthuset Crocus City Hall tidligere på året udsat for et islamistisk terrorangreb.

Herhjemme oplevede vi i 2015 terrorangrebet på kulturhuset Krudttønden i København.

Læs også

I den moderne verden føres krig og terrorangreb mod kulturskatte som mindesmærker, kulturinstitutioner, koncert- og forsamlingshuse. Ved målrettet at gå efter det, der giver identitet og fællesskab, destabiliserer man modstanderen.

Forsvarspolitik er blevet kulturpolitik. Og omvendt.

Det bliver alt sammen til bullshit på de sociale medier, hvor troldene udfolder sig som ål i mudder.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator og forfatter

I disse år er en ny front af cyberhacking kommet til. Troldehære, robotter og alverdens former for kunstig intelligens sendes i krig og bruges til at påvirke udfaldet af demokratiske valg.

Computerorme, computervira, præinstallerede bagdøre og overbelastningsangreb på nettet skaber en tilstand, hvor ingen ved, hvad der er rigtigt eller forkert. Det bliver alt sammen til bullshit på de sociale medier, hvor troldene udfolder sig som ål i mudder.

Sverige tager nu konsekvensen af den nye situation og nedsætter et nationalt kulturbeskyttelsesråd, fortæller kultursitet Søndag Aften.

Rådet skal fastsætte principper for, hvordan kulturarven beskyttes bedst muligt under krige og alvorlige kriser. Rådet kommer til verden i forlængelse af rapporten "Civilt försvar mot 2030 - ett totalförsvar i balans," der i 2022 lancerede ideen om at beskytte kulturarven.

Ifølge Søndag Aften har den svenske regering afsat 2,7 milliarder svenske kroner, svarende til 1,8 danske, til beskyttelse af kulturarven i perioden 2024 til 2030.

Store dele af den svenske strategi kommer, ifølge Søndag Aften, til at handle om at etablere særlige, sikrede arkiver, som kulturarven hurtigt kan transporteres til i tilfælde af krig eller katastrofe.

Kultursitets redaktør, Tom Ahlberg, kalder i en kommentar det svenske initiativ for "rettidig omhu" og tilføjer, at "uanset hvad," så har forsvarsdebatten også en kulturdimension.

Nu ligger Sverige tættere på Rusland, end Danmark gør. Og den geopolitiske trussel er derfor forskellig for de to nabolande. Derfor tabte mange danskere da også kæben, da Sveriges minister for civilt forsvar i januar udtalte, at "der kan blive krig i Sverige."

Herhjemme vurderer de fleste militæranalytikere, at krig, sammen med terror og natur- og klimakatastrofer, udgør en palet af mulige risici.

Det vil være klogt at komme i gang med at vurdere, hvordan vi bedst beskytter vores kulturskatte i tilfælde af krig.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator og forfatter

Selv om vi altså ikke forventer en krig lige rundt om hjørnet, har blandt andet covid-krisen vist, hvor skrøbelig vores civilisation er. Derfor gør man klogt i også i Danmark at studere det svenske kulturbeskyttelsesråd.

Min bedste vurdering er, at det vil være klogt at komme i gang med at vurdere, hvordan vi bedst beskytter vores kulturelle samlingssteder i tilfælde af krig eller katastrofer.

Helt akut er det nødvendigt at skabe et beredskab, der kan stå imod de robotter og troldehære, der givetvis vil forsøge at påvirke vælgerne ved Europa-Parlamentsvalget om to måneder.

Vi må og skal gøre hvad vi kan for at forhindre, at valghandlingen 9. juni 2024, ikke køres i sænk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Frid-Nielsen

Journalist, kulturkommentator, forfatter, foredragsholder
exam.art. i nordisk litteratur og sprog (Københavns Uni. 1978)

Tom Ahlberg

Direktør, Forlaget Underskoven, formand, SF i Region Hovedstaden
student (Christianshavns Gymnasium 1977)

0:000:00