Kulturorganisationer: Kulturansatte viser vejen frem i løsninger på kriserne

Bliver CO2-udslippet reduceret, når du besøger det lokale museum, bibliotek eller hører et foredrag i kulturhuset?

Ikke medmindre du skruer ned for varmen på vej ind.

Men hvad er det så, kulturen kan og allerede gør for at finde løsninger på tidens kriser som for eksempel klimakrisen?

For det første dyrker kulturlivet helt naturligt de kompetencer og egenskaber, der er brug for, når vi sammen skal håndtere store kriser. Det handler om nysgerrighed, empati, kreativitet, meningsfuldhed og en følelse af at være en del af noget større.

Det sker på utallige måder, for kulturens styrke er dens mangfoldighed og dens evne til at tale til noget forskelligt i os alle, og så skaber den små lommer af ro, fordybelse og adspredelse, som vi har så hårdt brug for som mennesker. Især under store kriser.

Og for det andet viser kulturen os veje, former for fællesskaber og inspirerer til handling.

I dette indlæg har vi samlet en række af de mange gode eksempler, der allerede findes på, hvordan kultur skaber forandringer.

Det er de ansatte frem for kulturinstitutionerne i sig selv, der skaber forandringerne.

Anders Dalsager & Tine Segel
Forbundet for Kultur og Information & DM Kultur og Medier

Fælles for dem er, at det er de ansatte frem for kulturinstitutionerne i sig selv, der skaber forandringerne, for det er dem, der omsætter samfundets kriser til fælles fortællinger og erkendelser. Og det er den fortolkning, der gør kulturforbrugeren i stand til at reflektere, forstå og dermed også på sigt i stand til at handle.

Læsning mod ensomhed

En undersøgelse i 2021 viste, at der var 598.000 danskere, der følte sig ensomme. Lederen af biblioteket i Stevns rakte ud til kommunens ældrepleje og foreslog, at bibliotekets ansatte rykkede ud med bøger under armen og skabte læsestunder og fællesskaber hos de ældre borgere.

Biblioteket købte blandt andet ekstra bøger om kongehuset, fordi det skabte glæde hos især demente, og samarbejdet er et godt eksempel på, hvordan kulturens ansatte kan levere svar på en krise, i det her tilfælde trivsels- og velfærdskriserne.

Festival skabt på unges frygt

Ballerup Bibliotekerne afholdt festivalen ”Verdens bedste løsninger” og samlede borgerne om workshops, foredrag med førende forskere og dækkede langborde med grøn og bæredygtig mad.

Festivalen løb over to dage. Den første dag for byens unge og dag to for alle borgere. I dag er festivalen vokset til en verdensmålsfestival i uge 17.

Festivalen er blandt andet udviklet af en bibliotekar, som vil skabe en forandring, fordi hans datters generation frygter klimaforandringerne.

Besøger du dit lokale bibliotek i uge 17, er der en god chance for, at biblioteket formidler FN’s verdensmål i den uge.

Anders Dalsager & Tine Segel
Forbundet for Kultur og Information & DM Kultur og Medier

Men det er ikke kun i Ballerup, du kan mødes med andre borgere. Besøger du dit lokale bibliotek i uge 17, er der en god chance for, at biblioteket formidler FN’s verdensmål i den uge.

Efter det besøg er du knap så alene med din affaldssortering eller genbrugstøj, fordi du mødes med andre fra din egen by, der også gerne vil gøre en indsats for at sætte en stopper for klimakrisen.

Frøbomber

Vild og uberørt natur er en sjældenhed i Danmark. Vi har mistet vores naturforbundethed, fordi vi ikke ser os som en del af naturen længere.

Men vi kan genfinde den tabte følelse og det tabte sprog eksempelvis i skønlitterære værker som Charlotte Weitzes “Rosarium”, eller når medarbejdere på Svendborg Bibliotek pakker blomsterfrø i kaffefiltre - såkaldte frøbomber - og deler dem ud til de 20.000 gymnaster, der mødtes i Svendborg til DGI’s landsstævne sidste sommer.