Lydmedieorganisationer: Podcasts kræver politisk prioritering

Vi giver mediestøtte og kunststøtte til alle andre udtryk og medier, og lyd skal naturligvis være en selvstændig del af det felt. For det er en del af danskernes daglige kultur- og medieforbrug på linje med avisen, tv-serien og biograffilmen.

På det, vi engang kaldte Journalisthøjskolen, kan du uddanne dig til skrivende journalist, fotojournalist og tv- og medietilrettelægger. På tværs af uddannelserne indgår lyden som en udtryksform, men på intet uddannelsestilbud i Danmark udgør lyden et felt i sin egen ret.

Omvendt findes der uddannelser til filminstruktør, forfatter, sangskriver, spiludvikler og -designer. Filmen, bogen, musikken og spillene har deres egne, selvstændige kvalitetsuddannelser. 

Det er godt for de enkelte brancher, men det er også med til at give mediet i sig selv en styrket legitimitet.

Uddannelse handler ikke alene om kvalifikationer og kompetencer. Det handler mindst lige så meget om at få adgang til et vækstmiljø, hvor talent spirer

Anne Sofie Christensen-Dalsgaard og Søren Bruunsgaard
Forperson i Nye Medier og formand for Center for Podcasting

I dag kan enhver med adgang til en nogenlunde mikrofon kalde sig podcaster, men ingen kan gøre det med det danske uddannelsessystem i ryggen, og det er med til at devaluere medieformen.

Det er uddannelser, vi i dag betragter som en selvfølgelighed i et moderne velfærdssamfund, men hvorfor er lydfortællingen ikke en del af det gode selskab?

Podcastens paradoks
Uddannelse handler ikke alene om kvalifikationer og kompetencer. Det handler mindst lige så meget om at få adgang til et vækstmiljø, hvor talent spirer i fællesskab.

Hvor man kan inspirere og udvikle hinanden, få ideer på tværs og danne kreative og professionelle arbejdsfællesskaber. Det skaber værdi, der rækker ud over den enkelte, for det er med til at løfte hele feltet.

I podcasting hersker et paradoks: Medier investerer voldsomt i podcasting og mangler højtkvalificeret arbejdskraft, men må hente den hos hinanden eller give et uforløst talent et job lavest i hierarkiet med håbet om, at de med tiden forvandler sig til en reel eller vigtig arbejdskraft.

Uddannelse i lyd er stort set begrænset til introkurser, og vi har ingen tilbud til dem, der ikke bare drømmer om at komme i gang, men om at blive de bedste.

I Nye Medier og Center for Podcasting arbejder vi med de her udfordringer hver eneste dag, men vi kan ikke komme i mål alene. Derfor opfordrer vi nu politikerne til at tage ansvar for det, der har potentialet til at blive den næste store stjerne for den danske kultur.

Vi foreslår derfor en national strategi for lydområdet, der italesætter udfordringer og løsninger. Og vi bringer gerne de første på banen her:

Uddannelse og talentudvikling
Der er behov for, at lydområdet kommer på linje med alle andre kunstneriske uddannelser, så vi både udvikler de talenter, der findes, og giver dem et miljø at blomstre i.

Dertil hører også bedre muligheder for efter- og videreuddannelse af de professionelle, der arbejder med lyd.

Rettigheder
Rettighedshavere i lyd får ikke de penge, som de i kraft af ophavsretsloven har krav på. De går glip af rettighedspenge, når deres arbejde benyttes i undervisning, og vederlag i form af blankmediepenge, fordi der endnu ikke er etableret en forvaltningsorganisation.

Samtidig er det en udfordring, at techgiganter ikke i tilstrækkelig grad betaler for det indhold, de profiterer af.

Et mangfoldigt udbud af indhold
Det er centralt, at vi sikrer, at podcasts og lyd ikke kun udvikles til et nichepublikum, men at der også er kvalitetsindhold i øjenhøjde med børn og unge. 

Kunstig intelligens
Også for lyd byder kunstig intelligens på både udfordringer og muligheder, men lyd virker hægtet af i alle politiske samtaler. Også her skal vi placere os bedst muligt, så vi sikrer ordentlige vilkår og rammer, mens vi følger med udviklingen.

Vi har alle muligheder for at skabe den næste succesfortælling, for at skabe bæredygtige arbejdsliv inden for lyd og for at føje nye kapitler til vores fælles lydlandskab. Desværre kræver det ikke kun økonomi, men også politisk vilje, hvis vi skal lykkes.