Museumsdirektør: Forslaget til den nye fordelingsmodel er bedre end den bestående, men mangler nogle parametre

Den nuværende fordelingsmodel er noget bras
Jeg er fan af den udskældte fordelingsmodel, helt enkelt fordi den bestående er noget bras.

Men der sker noget, når jeg læser tilføjelser fra Per Nikolaj Bukh og andre om balance mellem grundtilskud og hierarkier mellem museer, tilsat kvalitetsvurdering med blik på kvaliteten, og dermed tildelingskriterier med en smule mere tyngde.

Modellen, der bruges i dag, er uforståelig, forkert og skævvrider museumsdanmark.

Forklar mig for eksempel, hvorfor Statens Museum for Kunst tildeles cirka 3,9 millioner kroner årligt fra staten for en ny filial i Thy, mens Kunsten i Aalborg og Kunstmuseum Brandts i Odense hver tildeles 2,55 millioner for at drive store regionale museer af national betydning?

Eller hvorfor Arken tildeles 32 millioner årligt for at drive et regionalt museum af national betydning, præcis som Kunsten og Kunstmuseum Brandts gør, men for et statstilskud på 2,55 millioner kroner årligt?

Jeg synes, det vil være perfekt, hvis Kunstmuseum Brandts og Kunsten løftes til samme niveau som Arken. Det vil være godt for alle tre kunstmuseer, der løser præcis samme opgave ved Køge Bugt, Odense Fjord og Limfjorden.

Modellen, der bruges i dag, er uforståelig, forkert og skævvrider museums-Danmark.

Lasse Andersson
Direktør, Kunsten i Aalborg

Men ved nærmere omtanke, så vil vi alle tre modtage beløb, der minder om Louisiana, Glyptoteket, Aros og Den Gamle By. Det giver ingen mening, da vi ikke har den samme nationale og internationale betydning, som de nævnte museer.

Så det er jo helt centralt med en model, der rummer hierarkier i grundtildelingen af midler og betragter museerne som lokale, regionale, nationale eller internationale i deres betydning for museumslandskabet.

Omvendt tænker jeg, at museer som Kunsten og Kunstmuseum Brandts skal have flere midler, hvis man ser mod Statens Museum for Kunst i Thy.

Med et fornuftigt ræsonnement er det helt forkert, at Statens Museum for Kunst i Thy årligt modtager mere i statslig støtte end Kunsten og Kunstmuseum Brandts. Og her vil nogen sige, at det jo er et statsligt museum, som ikke er en del af reformen. Jeg mener, at det er en fejl, at de statslige museer ikke er med i reformen, men det har jeg accepteret, at de ikke er.

Men i min verden burde Kunsten og Kunstmuseum Brandts hver især modtage det dobbelte af en Statens Museum for Kunst-filial i Thy. Men modellerne må vise, om Kunsten og Kunstmuseum Brandts hver skal tildeles 7,8 millioner kroner årligt.

Min pointe er ikke, at jeg synes, man skal tage midler fra Statens Museum for Kunst i Thy eller Arken. Pointen er, at der ikke findes nogen logik i tildelingen i dag. Så når jeg betragter den fremlagte reform og trappemodellen, kan den godt bruges, da den er bedre end den bestående.

Men den bør gøres mere lineær og med flere kvalitetsparametre på de tre måltal: Besøgstal, økonomi og forskning. Helt som Per Nikolaj Bukh foreslår.

Øget kompleksitet og kvalitet i museumsreform
Lad os øge kompleksiteten og kvaliteten bare en smule. Besøgstal kunne vel rumme voksne, børn og internationale gæster? Det er stadig nemt at måle, rapportere og verificere.

Og skulle vi ikke udvide forskning til vidensudvikling, som foreslået af rapporten, og supplere peer-review med øvrige publikationer, film af en vis længde og tyngde samt antallet af eksterne omtaler i medier, og skabe en vægtning mellem de forskellige? Så øges nuancerne, og det kan måles.

Med sådanne ændringer vil man få en reform, der er enkel, gennemskuelig og 10.000 procent mere rationel og troværdig end den nuværende.

Lasse Andersson
Direktør, Kunsten i Aalborg

Og endelig så må økonomi udfoldes, så man, ud over de statslige midler, tæller alle indtægter med, hvad enten det er billetter, andre offentlige tilskud, fonde, restauranter og butikker. Så understøtter man, at museerne driver en forretning, hvor indtægterne er spredt på flere områder, og dermed skabes en bæredygtig økonomi.

Man kunne dele indtægterne op i statslige, øvrige offentlige midler, egen-indtjening samt fondsstøtte. Så har man igen nogle tal, der kan rapporteres og øger kvaliteten i tildelingskriterierne.

Med sådanne ændringer vil man få en reform, der er enkel, gennemskuelig og 10.000 procent mere rationel og troværdig end den nuværende.

Jeg ved, der er mange museer, der siger, at de har særlige ansvarsområder. Men det bør ikke øge tildelingen af midler, at man gør noget for skibsfart, togtrafik, samtidskunst eller naturhistorie frem for noget helt femte. Så fasthold parametre, der virker på tværs og er logiske og enkle.

Og det er helt sikkert, at der flyttes midler, og det vil skabe udfordringer. Men sådan har det været i alt for mange år, uden mening og transparens i tildelingskriterierne. Så retfærdighed er ikke et parameter – det er relevans, rationalitet og troværdighed.

Fasthold det enkle med fokus på det fremlagte, men i en model der er mere klog som Per Nikolaj Bukhs, der inden for rammerne af grundbevilling, besøgstal, økonomi og vidensudvikling tilføjer hver enkelt element lidt mere kvalitet.

Og vær ikke nervøs for hierarkier. Det fungerer ikke uden et blik på lokal, regional, national og international betydning.