Kulturministerens svendeprøve bliver det nye medieforlig

Et nyt medieforlig bliver kulturministerens svendeprøve inden næste folketingsvalg.

Efter VLAK-regeringens attak på DR i medieforliget fra 2018 ønskede S-regeringen at rette op på de borgerlige besparelser.

Men på grund af en personlig tragedie, der blev efterfulgt af politisk nølen, kom kulturpolitikken til at stå stille i næsten to år med Joy Mogensen som kulturminister.

Med den politisk drevne Ane Halsboe-Jørgensen (S) som kulturminister er tiden nu inde til at indhente det forsømte, hvis Socialdemokratiet skal nå at vise, hvad de duer til kulturpolitisk, inden næste folketingsvalg om senest halvandet år.

Siden 2019 har regeringen varslet et nyt medieforlig, der om ikke kompenserer for de besparelser på 20 procent, som den borgerlige regering udsatte DR for, så i hvert fald standser nedsmeltningen af DR.

Vejen er banet for et mere moderat, bredt og inkluderende medieforlig med Socialdemokratiet for bordenden

Niels Frid-Nielsen

Venstres medieordfører, Jan E. Jørgensen, har på sin side erkendt, at det sidste medieforlig i 2018 var et "blodbad", drevet af en borgerlig blodrus.

Jan E. Jørgensen har offentligt fortrudt den hårdhændede fremfærd, så man skulle synes, at vejen er banet for et mere moderat, bredt og inkluderende medieforlig med Socialdemokratiet for bordenden.

Det er dog ikke realistisk, at Halsboe-Jørgensen kan tilføre DR de 20 procent, som VLAK tog. Men der er brug for, at hun formulerer en ny mediepolitik, der kan holde nogle år ud i fremtiden. 

Radio, tv og sociale medier er den nye folkekultur, og forholdene i medieindustrien har umiddelbar betydning for hele befolkningen. Når det kommer til rammerne for medieudviklingen i Danmark, berører kulturpolitikkerne direkte danskernes dagligdag:

Skal der fortsat være gratis dansk drama til alle i fjernsynet? Bør vi alle have mulighed for at følge med, når fodboldlandsholdet spiller, eller skal den slags forbeholdes de, der betaler for det på betalingskanaler? Hvordan forhindrer vi, at falske nyheder breder sig? Og hvordan sikrer vi, at der også i fremtiden foregår en rimelig kultur- og samfundsdebat i radioen?

Hvordan hjælper vi de nye danske, digitale medier på vej i en tid, hvor mediegiganterne truer med at overtage det hele? Og hvordan undgår vi, at de lokale og regionale medier uddør, når konkurrencen skærpes blandt de store?

Der er brug for et nyt medieforlig, der favner disse spørgsmål, og som en bred kreds af partier kan tilslutte sig. VLAK-regeringens smalle medieforlig viste jo netop, at der i Danmark er brug for en mediepolitik, der samler i stedet for at splitte. Der er simpelthen brug for et bredt flertal af partier til at forsvare den nationale kultur i et lille land som Danmark.

Der er simpelthen brug for et bredt flertal af partier til at forsvare den nationale kultur i et lille land som Danmark

Niels Frid-Nielsen

Tillad mig derfor at komme med et par forslag, der bør kunne samle partierne i et nyt bredt medieforlig.

DR's mediearkiv indeholder udsendelser fra nyere tid inden for alle genrer i form af optagelser på lyd, billede og net. Det er oplagt at finde en digital løsning, der kan stille dette enestående kulturhistoriske materiale gratis til rådighed for hele befolkningen.

En sådan streamingtjeneste for folket vil i praksis give forskere, historikere, politikere, debattører og almindelige danskere fri adgang til de mange gyldne øjeblikke i de elektroniske mediers historie. Det vil være et enestående mediemuseum og oplevelsesunivers.

Et mediearkiv i folkets tjeneste vil være et fornemt første step til at genrejse DR som danskernes foretrukne medieplatform. Uden at koste alverden vil DR med et offentligt tilgængeligt mediearkiv vise, at vi i Danmark har kulturelt guld, der kan hamle op med invasionen af mainstream kultur fra de internationale giganter.

Venstre og Enhedslisten er allerede med på ideen. Nu er det op til kulturministeren at gøre det til danskernes store fælles optur at gå på opdagelse i DR's elektroniske arkiv.

Mens vi er ved DR og TV 2: Frigør dog TV 2's og DR's regioner, så de kan koncentrere sig 100 procent om lokal og regional journalistik.

Ved at sammenlægge og selvstændiggøre de regionale redaktioner vil en ny journalistik opstå, der ikke hæmmes af en halvhjertet fortid hos de nationale medievirksomheder.

Vi har mere end nogensinde brug for lokal og regional nyhedsformidling på radio, tv og net. Og det skal være langt mere lokalt forankret end TV 2 og DR hidtil har præsteret.

Måske kan der skabes et nationalt kulturkompromis, der sikrer dansk indholdsproduktion nogle år ud i fremtiden?

Niels Frid-Nielsen

Med ekspansionen i de globale mediemonopoler – med Facebook, Netflix og Google i spidsen – er det nu nødvendigt, at få beskattet de nye monopoler.

Den side af sagen forberedes med en EU-lovgivning, der forventes vedtaget i år. Herhjemme er tiden inde til at forberede en lov, der kan transportere mediemonopolernes samfundsbidrag videre til de forfattere, filmfolk, dokumentarister med mere, der lige nu trues på livet af medieudviklingen.

Hvis vi vil et særskilt dansksproget kulturliv, er tiden inde til at sikre det. Det virker som om, at Socialdemokratiet er ved at være klar til at regulere mediemonopolerne. Måske kan der skabes et nationalt kulturkompromis, der sikrer dansk indholdsproduktion nogle år ud i fremtiden?

Nok så vigtigt og helt nede på jorden er det nu mediestøtten skal opdateres, så den indstilles på det 21. århundrede.

De nye, digitale medier – fra P.O.V. og Zetland til Altinget og Heartbeats – må sidestilles med de gamle, hæderkronede aviser, sådan at et generationsskifte og en fornuftig medieudvikling sikres i de kommende år.

Samtidig må opmærksomheden og støtten til de lokale og regionale medier skrues op, sådan at udviklingen i retning af et topstyret mediedanmark modvirkes.

Ønsker vi et Danmark, hvor den demokratiske samtale inddrager hele landet, er mediepolitikken ikke et dårligt sted at begynde.

Som jeg ser det, er der altså muligheder for at skabe et skelsættende, bredt medieforlig, der skaber rammevilkår for en fornuftig national medieudvikling i de kommende år.

Det kan gøres uden at smadre den sunde danske økonomi, som finansbudgettet er udtryk for. Det kræver bare, at politikerne prioriterer området, behersker trangen til tom retorik og besinder sig på befolkningens rimelige behov for lokale, regionale og nationale medier også i fremtiden.