Regionale filmfonde før medieforlig: Sådan kan vi udgøre et alternativ til streamingtjenesterne

Netflix, HBO Nordic, Amazon Prime og senest Disney+.

Der er meget at vælge mellem, når man som dansk forbruger lader sig synke ned i sofaen og tænder for skærmen.

Fælles for de fire streamingtjenester er, at de er fra udlandet og primært indeholder udenlandsk indhold. Og det er et problem. Det mener direktørerne bag de to regionale filmfonde, henholdsvis Ronnie Fridthjof fra Den Vestdanske Filmpulje i Aarhus og Klaus Hansen fra FilmFyn i Faaborg.

"Hvis man flyver helt op i helikopteren, har vi en kulturpolitisk situation, hvor ikke mindst coronapandemien har betydet, at der er kommet et stort forbrugerskred over på streamingtjenesterne. Og det udbud, der er på streamingtjenesterne, er udenlandsk eller amerikansk i meget stor udstrækning. Det, mener vi, er en stor kulturpolitisk udfordring," siger Klaus Hansen, der fortsætter:

Borgen var aldrig blevet lavet, hvis det var en udenlandsk streamingtjeneste, der skulle bestemme, for der havde man slet ikke kunnet se potentialet i det.

Ronnie Fridthjof
Direktør for Den Vestdanske Filmpulje

"Vi bliver nødt til at have dansk kultur ind på alle skærmene og alle platforme, hvad enten det er Danmarks Radio, TV 2 eller streamingtjenesterne. Og når vi siger dansk kultur, er det fra hele landet. Altså fra Frederikshavn til Svendborg og Hvide Sande og så videre."

Samtidig, påpeger FilmFyn-direktøren, er der et behov for at få gang i samfundshjulene oven på forårets corona-nedlukning. Det kan filmfondene medvirker til, mener han.

"Rent erhvervspolitisk kan man bruge film og tv-serier som vækstmotor i vores respektive områder," siger Klaus Hansen.

Ronnie Fridthjof uddyber:

"Det skaber arbejdspladser uden for København. Og det er med til at gøre hele branchen bedre."

Det er med det udgangspunkt, at de to direktører opfordrer politikerne til at afsætte ekstra millioner til de regionale filmfonde i et kommende medieforlig, så de kan lave danske tv-serier. 

"Vi skal være i stand til at præsentere et alternativ til det amerikanske udbud. Både i volumen, selv om det er svært at matche den amerikanske volumen, men også i kvalitet. Og det kræver flere penge," siger Klaus Hansen.

Fra to til mindst seks serier årligt
I dag støtter hver af de to filmfonde cirka en tv-serie om året. Med en ekstra pose penge til både Fyn og Jylland forventer de to direktører, at de i stedet kan stå bag tre til fire hver. 

"Vi vil gerne have to gange 15 millioner om året i medieforligets periode, sådan at vi via tv-serier kan styrke dansk kultur i hele landet," siger Klaus Hansen.

"Og sætte gang i endnu flere erhvervsmuligheder i hele landet – ikke kun i København," tilføjer Ronnie Fridthjof.

Pengene skal findes, når regeringen i løbet af efteråret skal samle et flertal om en ny medieaftale som led i finanslovsforhandlingerne.

Det nuværende forlig blev indgået for blot to år siden mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti. Den smalle aftale varer egentlig til og med 2023, men allerede i det fælles forståelsespapir mellem den nyvalgte S-regering og støtterne fra De Radikale, SF og Enhedslisten lod partierne forstå, at det flertal var forsvundet.

I løbet af de 15 måneder, der er gået, siden forståelsespapiret blev skrevet, har coronapandemien ifølge de to direktører skubbet tv-forbrugerne i endnu højere grad ind på streamingtjenesterne, og det skal det kommende medieforlig anerkende og omfavne ved at prioritere danske tv-serier af høj kvalitet.

Streaming har vist os, at underholdningsprogrammer og sportsudsendelser kan samle nationen i øjeblikket. Men tv-serier har evnen til også at samle nationen gentagne gange og over tid, pointerer Klaus Hansen.

"Uanset hvilken udenlandsk streamingtjeneste, du bruger, ligger det amerikanske indhold i toppen. Og jo mere du selv ser det amerikanske indhold, jo mere squeezer du det danske ned. Derfor bliver vi nødt til at gå op i volumen og fastholde en kvalitet, der gør, at vi kan konkurrere, så der hele tiden er et dansk alternativ," siger FilmFyn-direktøren.

Ronnie Fridthjof supplerer:

"Vi kommer ikke kun med en hat i hånden og siger: 'Please, Joy Mogensen, kom med nogle flere penge.' Vi siger: 'Kom med nogle penge, så I hjælper os til at skabe et større miljø med arbejdspladser og filmmiljøer uden for København, hvor kommuner og private aktører bliver involverede og dermed sikrer flere penge til branchen.'."

Gør som i Tyskland
Men hvorfor betyder det egentlig noget, om man binger Borgen frem for amerikanske West Wing eller House of Cards?

"At du viser historier fra hele landet – også i tv-serier – gør, at når man skal diskutere større problemstillinger, politiske problemstillinger, så kender vi hinanden lidt bedre. Det giver et bedre sammenhold, det giver et bedre demokrati," siger Ronnie Fridthjof.

"Og Borgen var aldrig blevet lavet, hvis det var en udenlandsk streamingtjeneste, der skulle bestemme, for der havde man slet ikke kunnet se potentialet i det," tilføjer han.