Tidligere formand kritiserer radionævn: Et gummistempel i 24syv-sag

UDBUD: Radio- og tv-nævnet brugte for kort tid på det omstridte udbud om en ny radiokanal og lod dermed i praksis embedsmænd afgøre det, mener eks-formand for nævnet. Den nuværende formand afviser. Til gengæld er det helt normalt, at embedsværket kommer med indstillingen ved udbud, fastslår eksperter.

Der er ikke noget skandaløst i, at det var et hold embedsmænd under kulturministeren, der kom med indstillingen om, at Radio Loud skulle vinde den nye digitale radiokanal foran Radio24syv.

Men det er til gengæld kritisabelt, at det uafhængige Radio- og tv-nævn, der skulle træffe den endelige beslutning, afsatte så kort tid til at foretage sin vurdering. Dermed lod man i praksis embedsmændene afgøre sagen.

Sådan lyder skudsmålet fra den tidligere formand for nævnet, Christian Scherfig.  

”Nævnet bringer sig selv i en situation, hvor det bliver et gummistempel, og konsekvensen er, at nævnets medlemmer aborterer armslængdeprincippet,” siger Scherfig, der i dag er advokat og partner i advokatfirmaet Lundgrens.

Kritik: Formanden har svigtet 
Kritikken kommer, efter at Berlingske søndag kunne fortælle, at den endelige pointgivning til ansøgerne til den nye radiokanal nærmest én til én kom fra et sekretariat bestående af embedsmænd fra en styrelse under Kulturministeriet.

Embedsfolkene havde til opgave at rådgive det uafhængige nævn om afgørelsen af udbuddet, og sekretariatet kom med en 49 sider lang indstilling, som nævnet fulgte til punkt og prikke. Fem dage efter, at nævnet modtog indstillingen, traf det sin endelige beslutning på et møde, hvor der ifølge Berlingske også var 11 andre punkter på dagsordenen.

Christian Scherfig, som selv var formand for nævnet i 2003-2012, langer direkte ud efter nævnets nuværende formand, Caroline Heide-Jørgensen, for at afsætte for kort tid til at behandle sagen. 

”Det er formandens ansvar at sikre en velfungerende proces, hvor der bliver sat en fyldestgørende tidsramme af til at behandle tingene. Og det er ikke sket her. Det er ikke tilstrækkeligt, at en sag med så høj en samfundsrelevans bliver fremsendt til nævnets medlemmer fem dage før, og at der er afsat så kort tid på et nævnsmøde til at behandle udbuddet," siger han.

Christian Scherfig mener, at nævnet dermed "har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke har haft mulighed for reelt at behandle ansøgninger og vurdere ansøgninger om udbud op imod hinanden".

Formand: Vi har behandlet sagen i detaljer
Formand for Radio- og tv-nævnet Caroline Heide-Jørgensen afviser alle dele af kritikken.

”Nævnet har på ingen måde været gummistempel i denne sag, og alle armslængdeprincipper er respekteret fuldt ud,” siger hun i en skriftlig kommentar.

Hun forklarer, at nævnet normalt får tilsendt materiale til møderne cirka en uge i forvejen. Denne gang fik medlemmerne selve indstillingen fra embedsmændene fem dage før mødet. Men Caroline Heide-Jørgensen betoner, at medlemmerne derudover har haft adgang til selve radiokanalernes ansøgninger i to en halv uge før mødet.

"På mødet 22. oktober har vi i detaljer gennemgået ansøgningerne og indstillingen, og vi har i høj grad forholdt os til substansen," skriver Caroline Heide-Jørgensen til Altinget.

Hun tilføjer, at hun som formand for nævnet også har haft ”en løbende dialog" med sekretariatet forud for afgørelsen.

Eksperter: Politikerne burde vide bedre
De nye oplysninger om embedsværkets indblanding i processen, der førte til Radio24syvs lukning, har affødt mange reaktioner – blandt andet fra flere politikere, som siger, at de er overraskede over embedsværkets rolle i processen.

Det gælder blandt andre Venstres medieordfører, Britt Bager:

"Vi har ikke på noget tidspunkt fået at vide, at det er ministerens egne embedsfolk, som har foretaget bedømmelsen og overleveret den til nævnet," siger hun til Jyllands-Posten.

Men selve det, at embedsmænd kommer med en indstilling til afgørelsen, er helt ukontroversielt, fastslår flere eksperter over for Altinget. 

”Der er intet nyt i, at en statslig styrelse betjener et nævn. Det mest opsigtsvækkende er, at en række politikere udtaler sig, som om der er tale om en skandale. Politikerne burde have grundlæggende viden om, hvordan den offentlige administration er indrettet," siger Ole Helby Petersen, som er professor i udbudsret ved Roskilde Universitet.

Han påpeger dog, at der kan være risiko for, at samspillet mellem sekretariatet og nævnet skaber mindre armslængde:

”Hvis man skulle diskutere noget mere principielt, så ville det være, om det er hensigtsmæssigt, at en styrelse betjener et nævn i en sag som denne, da der kan være risiko for, at det skaber mindre armslængde mellem det politiske system og nævnet," vurderer Ole Helby Petersen.

Både kulturminister Joy Mogensen (S) og nævnsformand Caroline Heide-Jørgensen har klart afvist, at der har været politisk indblanding i afgørelsen om dab-udbuddet.

"Det er helt normalt"
Peter Munk Christiansen, der er professor og leder af Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, vurderer, at sekretariatet har handlet helt efter bogen:

”Det er helt normalt, at et sekretariat bestående af embedsmænd betjener et nævn. Det er sket i hundredvis af tilfælde før," siger han og understreger, at det er nævnet, der må stå på mål for selve afgørelsen.

”Uanset om der er fejl eller ej i en indstilling udarbejdet af sekretariatet, er det nævnet, der står til ansvar for det," siger Peter Munk Christiansen. 

Tidligere nævnsformand Christian Scherfig har også studset over reaktionerne fra politikere, der er pikerede over, at embedsværket har udarbejdet en detaljeret indstilling til nævnet.

”Sagen her får mig til at tænke på, at der må eksistere en form for uvidenhed hos politikerne om strukturen mellem sekretariatet og nævnet. For det er normalt, at sekretariatet betjener et nævn,” siger han.

Forrige artikel Lars Werge bliver ny direktør for Danske Biografer Lars Werge bliver ny direktør for Danske Biografer Næste artikel Fredericia Teater ansætter økonomidirektør Fredericia Teater ansætter økonomidirektør