Kristian J. gav Folketinget forældede oplysninger

Skatteminister Kristian Jensen (V) har ad flere omgange givet Folketingets skatteudvalg forældede oplysninger om de forventede indtægter for staten fra den nye afgift på dieselbiler uden partikelfiltre, som i disse uger er til behandling i Folketinget.

På trods af, at ændringer i lovforslaget i løbet af sommeren gjorde det langt mere sandsynligt, at bilejerne satte filtrene på og dermed ikke betalte afgiften, har skatteministeren både i bemærkningerne til lovforslaget og i svar til Folketinget fastholdt en oprindelig beregning af provenuet, der gik ud fra, at ingen ejere af dieselbiler påmonterede filtrene, og at alle derfor skulle betale afgiften.

Fremgangsmåden møder voldsom kritik i Folketinget, hvor både skatte- og miljøordførere føler sig vildledt af ministeren:

"Det er fuldstændig uhørt, at ministeren mener, han på den måde kan stikke et tilfældigt beløb ud. Det har jo særdeles stor betydning, om man forventer den ene eller den anden indtægt. Jeg vil rigtig gerne vide, hvordan han på den måde kan give et fuldstændig misvisende svar," siger Enhedslistens miljøordfører Per Clausen, der er en af dem, der har stillet skatteministeren spørgsmål i sagen, og som overvejer at indbringe sagen for Folketingets udvalg for forretningsorden.

En minister må ikke sætte sig op til at vurdere, om der er politiske sager, der vil blive taget op. Det må man overlade til de partier i Folketinget, der vil have det vurderet.

Henning Jørgensen
Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet

Flere filtre - færre indtægter
Forslaget om en afgift på dieselbiler uden partikelfilter er en del af forårets skattereform mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Første udkast til loven lagde op til en afgift på 1000 kr., med mindre bilerne fik påmonteret et særligt effektivt og såkaldt "lukket" partikelfilter. I de oprindelige bemærkninger til lovforslaget antog Skatteministeriet, at ingen af de ca. 350.000 biler ville påsætte et så dyrt filter, og at provenuet fra afgiften derfor ville blive 350 mio. kr.

I løbet af sommeren blev kravet til partikelfiltrene imidlertid løsnet. For at sikre, at der overhovedet blev sat filtre på nogen biler i Danmark, krævedes nu blot et "åbent" filter, som er billigere at påmontere, men som til gengæld ikke sorterer helt så meget af udstødningen fra. Men da lovforslaget om partikelfiltrene skulle genfremsættes i efteråret, var det stadig de gamle provenuberegninger, der stod at læse i bemærkningerne til lovforslaget, da det blev sendt til Folketinget - og det var også disse beregninger, der senere fremgik af et svar på et § 20-spørgsmål til Enhedslistens Per Clausen.

Provenuet sat ned på samråd
Først på et samråd i skatteudvalget i sidste uge fremlagde Kristian Jensen sammen med miljøminister Troels Lund Poulsen (V) nye beregninger for provenuet, der viser, at der i 2010 kun forventes at komme 75 mio. kr. ind fra afgiften, fordi kravene til filtre er blevet slækket.

"Hele denne proces har været en farce. De har forsøgt at høste miljøgevinsterne i Miljøministeriet, samtidig med at Skatteministeriet beregnede indtægterne, som om ingen satte filter på. Der skulle et samråd til, hvor vi satte begge ministre ned, før vi fik et svar på, hvad der var op og ned. Det er pinligt," siger SF's miljøordfører Ida Auken.

Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup går endnu videre i sin kritik. Han mener, Kristian Jensens oplysninger til Skatteudvalget kan være på kant med ministeransvarlighedsloven og aner en tendens:

"Vi oplever det tit med Kristian Jensen, at der bliver fiflet lidt undervejs og drejet en anelse på tingene. Vi har haft flere andre lovforslag med den problemstilling, at der ikke er givet tilstrækkelige og fulde oplysninger. Og det betyder under alle omstændigheder, at vi går til lovgivningsarbejdet med ekstra stor mistænksomhed, som ikke burde være nødvendig," siger Nick Hækkerup.

Kristian J. troede ikke, det ville give diskussion
Direkte adspurgt udtalte skatteminister Kristian Jensen efter samrådet i sidste uge, at "set i lyset af den diskussion, der nu er kommet, burde vi i bemærkningerne have skrevet de nye forhold ind. Men det var ikke vores vurdering, at det ville give nogen nævneværdig diskussion. Det beklager jeg, for vi bestræber os altid på at give de mest præcise oplysninger, vi har."

Eftersom lovforslaget i efteråret var en genfremsættelse, der var blevet nødvendig, fordi Skatteministeriet ikke havde fået det første lovforslag rettidigt notificeret i EU-Kommissionen, mente Skatteministeriet ikke, det var nødvendigt med en ny provenuberegning.

Professor i forvaltningsret fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen mener imidlertid ikke, den slags vurderinger er op til ministrene at lave:

"En minister må ikke sætte sig op til at vurdere, om der er politiske sager, der vil blive taget op. Det må man overlade til de partier i Folketinget, der vil have det vurderet, og her har han efter min mening et forklaringsproblem. Vi har nogle parlamentariske regler, der helt klart tilsiger, man ikke bare kan sige, at noget er ubetydeligt. Det er i en vis forstand kynisme," siger han.

Minister afviser at have brudt oplysningspligten
Kristian Jensen afviser, at han ikke skulle have svaret fyldestgørende på Folketingets spørgsmål. Han hæfter sig ved, at Per Clausen ikke har spurgt direkte til nogen ny provenuberegning på lovforslaget i sit § 20-spørgsmål:

"Vi bestræbte os på at svare præcist på det, vi blev spurgt om. Hvis Per Clausen virkelig ville vide mere om provenuet, kunne han have spurgt igen. Og hvis der var nogen af de spørgsmål, han stillede, som vi siden havde fundet anledning til at lave rettelser til, så ville vi også sørge for, han fik det at vide. Men rettelser til noget, han ikke har spurgt om, det er at strække oplysningspligten lidt vidt," siger Kristian Jensen.

Sagen er igen på dagsordenen i Folketingets Skatteudvalg onsdag (i går -red). Oppositionen vil fortsat gøre, hvad den kan for at forhindre vedtagelse af lovforslaget inden jul.

Update: Skatteministeren og miljøministeren er indkaldt til nyt samråd i sagen torsdag.