Auken satte aftryk fra Kyoto til kolonihaven

Den afdøde miljø- og energiminister Svend Auken (S) kunne noget med ord. Han opfandt udtrykkene Overdanmark og Underdanmark, og det var også ham, der i 1988 udbredte talemåden "at sætte fingeraftryk" på en aftale.

Men det var langtfra kun i sproget, at han satte fingeraftryk. Det er politiske med- og modspillere enige om.

"Han gjorde fantastisk meget og har haft enorm indflydelse på miljø- og klimapolitikken," siger den tidligere konservative miljøordfører Niels Jørgen Langkilde, mens SF's Steen Gade kalder Auken for den bedste miljøminister nogensinde.

Svend Auken blev udnævnt til miljøminister i 1993, og året efter fik han også ansvaret for energipolitikken. Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) forklarer, at Auken fik miljøministerposten i en indviklet kabale, hvor fire partier skulle tilgodeses.

Der var ikke et regeringsseminar eller et ministermøde, uden at Svend havde nye ideer og forslag til, hvordan vi kunne fremme miljøet.

Poul Nyrup Rasmussen (S)
Tidligere statsminister

"Vi ville opprioritere miljøområdet, og derfor var det naturligt at spørge Svend. Han blev meget glad, og jeg tror, at den periode blev en af hans lykkeligste, hvor han satte sig mange smukke spor," siger Poul Nyrup Rasmussen, der betegner Svend Aukens indsats som fremragende.

"Der var ikke et regeringsseminar eller et ministermøde, uden at Svend havde nye ideer og forslag til, hvordan vi kunne fremme miljøet. Finansministeren fik aldrig fred, uanset hvor mange gange Svend havde fået et halvt nej. Han var så uforfærdet og opsat på, at miljøpolitikken skulle rykke."

En lang række kilder fremhæver Svend Aukens smittende begejstring, engagement, idérigdom og intelligens som noget helt særligt, der også kunne overbevise modstandere. Steen Gade mindes således en samtale med et medlem fra Landbrugsraadet.

"Han fortalte, at de aftenen før havde holdt møde med Svend, og så sagde han: 'Og jeg tror, at vi kom til at love lidt for meget.' Svend kunne overbevise med sin begejstring," siger Steen Gade, der også blev udnævnt til direktør for Miljøstyrelsen af samme Auken.

Den internationale scene
Begejstringen og engagementet brugte han også i det internationale arbejde.

"Svends arbejde i ministerrådet som miljøminister er legendarisk. Når jeg møder tidligere miljøministre, for eksempel Angela Merkel, så taler de stadig om ham. Han satte virkelig en flot dagsorden, hvor EU skulle gå forrest," siger Poul Nyrup Rasmussen, der mener, at Svend Auken blev en naturlig leder blandt miljøministrene.

"Han talte både engelsk og fransk perfekt. Det var helt afgørende, og så havde han en naturlig charme, som var grænseoverskridende. Han kunne skabe sikkerhed og tryghed omkring sig."

Også Steen Gade fremhæver Svend Aukens internationale arbejde, og nævner arbejdet med Basel-konventionen, der forbyder ilande at eksportere farligt affald til ulandene, som et markant fingeraftryk.

"Jeg husker tydeligt, da vi var til konventionens 10 års jubilæum. Der holdt den tidligere tyske miljøminister Klaus Töpfer (CDU) en tale, hvor han sagde: 'Jeg var rasende, da du, Svend, kæmpede aftalen igennem. Nu kan jeg se, at du havde ret'. Det var én lang hyldest til Svend," fortæller Steen Gade.

Et tredje markant fingeraftryk satte Svend Auken på Kyoto-aftalen (1997).

"Der er ingen tvivl om, at han skubbede på og var medvirkende til, at Kyoto overhovedet blev til noget. Der var selvfølgelig mange involverede, men han havde en betydelig rolle. Han udnyttede sit store internationale netværk, talte med alle og var hurtig til at se, hvilke muligheder der var," siger Niels Jørgen Langkilde, som var med i Kyoto og i dag er direktør i Copenhagen Climate Network.

I WWF Verdensnaturfondens internationale organisation omtales Auken som en af Kyoto-protokollens fædre, fortæller den danske generalsekretær, Gitte Seeberg.

"Han drev forhandlingerne fremad og fik overbevist andre om, at de skulle gå med. Han tog ansvaret på sig og ragede virkelig op. Det er en indsats, der er internationalt anerkendt," siger hun.

De danske aftryk
Også på den hjemlige miljøpolitik satte Svend Auken sine fingeraftryk. Det husker den daværende præsident for Landbrugsraadet Peter Gæmelke, som ofte forhandlede med Auken.

"Han kunne godt lide landbruget. Ofte kom han til møder, slog ud med armene og sagde: 'Her sidder landbruget, I - mine bedste venner!' Vi havde det godt sammen, men der er ingen tvivl om, at vi politisk var uenige. Han satte miljøet over alt andet i den periode, og det gik ud over både industri, landbrug og almindelige samfundsborgere."

Den tidligere landbrugspræsident fremhæver sænkningen af kvælstofnormen med VMP II og de ambitiøse klimakrav som aftaler, der blev dyre for landbruget.

"CO2-målsætningen blev dyrt for samfundet, og det slås vi stadig med," mener Gæmelke.

Poul Nyrup Rasmussen fremhæver Aukens indsats for at udbygge den danske vindmøllepark, mens Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, betoner hans indsats for at genoprette Skjern Å.

"Det står for mig som hans projekt. Han fik mange hug, men han tog kampen op, og i dag står Skjern Å som et skoleeksempel inden for naturgenopretning," siger hun.

Et af Aukens sidste initiativer som miljøminister var kolonihave-loven, som delvist fredede 55.000 kolonihaver.

"Embedsmændene mente ikke, at det kunne lade sig gøre, men han insisterede på at finde en vej, og til sidst lykkedes det. At han også havde øje for kolonihaverne viser hans spændvidde," mener Steen Gade.

Nedskæringerne
Ved valget i 2001 tabte Nyrup-regeringen magten, og Fogh-regeringen gennemførte en omfattende besparelse af det, der blev kaldt "Aukens miljøimperium".

Den tidligere konservative ordfører Niels Jørgen Langkilde mener, at VK-regeringen skar for hårdt og for meget, men forklarer, at Auken med sin markante profil på det tidspunkt var blevet et symbol på den venstreorienterede del af Socialdemokratiet, ligesom de mange små miljøpuljer var en kilde til irritation.

"I den sidste periode som miljøminister evnede han ikke at lave de store, brede forlig. Dels fordi han ikke ville give indrømmelser, og dels fordi vi førte en hårdere oppositionspolitik. Når man ikke har garderet sig med brede aftaler, så holder politikken ikke længe," siger Langkilde.

Poul Nyrup og Steen Gade mindes, at Svend Auken var så frustreret og ked af nedskæringerne, at han måtte slippe området. Da Anders Fogh Rasmussen (V) slog ind på sin grønne kurs, kommenterede Auken det en sen aftentime under åbningsdebatten i 2006 på sin egen spidende facon:

"Jeg er en hund efter smukke syn, og jeg må sige, at det var et smukt syn at se statsministeren vende 180 grader, når det drejer sig om energi og miljø, et fantastisk smukt syn, et opløftende syn. Væk var al den triste Lomborgsnak, væk var alt dette med, at det er gået for vidt med miljøet i Danmark, nu skulle vi bevare et forspring, nu skulle vi frigøre os fra olieafhængigheden. Det var et smukt syn. Og jeg sagde også, efter lige at være kommet over den første overraskelse og måske en lille fristelse til at kalde det hykleri, at der er jo, som der står skrevet, i Himmeriget større glæde over en omvendt synder end over 100 retfærdige."

Engageret til det sidste
Selv om Svend Auken ikke var ordfører på hverken miljø- eller klimaområdet, fortsatte han sit arbejde bag kulisserne som sparringspartner for partiets ordførere, ligesom han holdt taler og med stort engagement blandede sig i den offentlige debat.

Både Niels Jørgen Langkilde og Gitte Seeberg mindes konferencer i foråret, hvor Svend Auken trods sin sygdom holdt taler, der gjorde stort indtryk på de internationale gæster.

Ella Maria Bisschop-Larsen fremhæver, at han som formand for Folketingets Europaudvalg i maj fik arrangeret en høring om konsekvenserne af opdyrkningen af brakken.

"Man kunne se, at han var syg, men hans engagement var usvækket. Han satte sig ikke hjem i lænestolen, for der var mere, han kunne gøre for naturen, miljøet og klimaet. Det engagement vil vi savne. Det er trist, at han skulle dø så tidligt."