Kritik af klimatilpasning vokser

"Det er dundrende åndssvagt, det regeringen gør i øjeblikket. Det er fuldstændig vildt. Jeg har prøvet at råbe op de sidste to år og sagt, at nu må de altså komme i gang med at gøre noget, for de har simpelthen ingen klimatilpasningsstrategi," siger Hans Barlach (K), borgmester i Greve Kommune.

Greve: National strategi nu
Greve Kommune blev nævnt på sidste uges samråd (læs artikel her), hvor regeringens klimatilpasningsstrategi kom under hård beskydning fra oppositionen som en særlig udsat kommune. Ifølge Hans Barlach har kommunen lavet sin egen kommunale klimastrategi for de næste 10-15 år. Men hvis nabokommunerne ikke har nogen klimastrategi, så kan det på sigt vise sig, at kommunen måske forgæves har investeret millioner i klimatilpasning, siger Hans Barlach og forklarer, at hvis man laver en barriere ved Køgevejen i Greve, men ikke i Solrød og Ishøj Kommune, "så løber vandet jo bare derom og ind i Greve Kommune alligevel."

"Vi er nødt til at have en national strategi på det her område, hvor vi forpligter os til det samme alle sammen. Vi kan ikke løse det som en enkeltstående kommune," siger han.

DN: Vis vejen
Danmarks Naturfredningsforening, der var til stede ved samrådet med Lykke Friis i sidste uge, er helt enig i oppositionens kritik.

"Der mangler simpelthen en overordnet statslig koordinering, og det er altså regeringen, der må vise vejen for kommunerne, så de ved, hvad de skal planlægge ud fra," siger Janne Wichard Petersen, klimapolitisk medarbejder i DN.

58 kommuner har på eget initiativ indgået en klimaaftale med DN, hvor de forpligter sig til at iværksætte klimavenlige initiativer.

"Kommunerne vil jo gerne klima. Men de er famlende over for klimatilpasning, og det er derfor, der bliver nødt til at komme nogle statslige udmeldinger om, hvad der forventes af dem, og hvad de skal tage højde for på det her område," siger Janne Wichard Petersen og opfordrer til, at klimatilpasning også bliver tænkt ind i kommuneplanerne.

Concito: Det haster
Formanden for tænketanken Concito, Martin Lidegaard, erklærer sig også enig med oppositionen.

"Regeringens såkaldte klimatilpasningsstrategi har hverken tænder eller handlekraft," siger Martin Lidegaard og påpeger, at der ham bekendt ikke er nogen, der har et samlet overblik over, hvad der sker og ikke sker af konkret klimatilpasning ude i kommunerne.

"Min fornemmelse er, at kommunerne ikke for alvor er kommet i gang. De savner et fyrtårn og et stjernekort, så de ved, hvor de skal sejle hen," siger Martin Lidegaard og anerkender, at klimatilpasningsportalen er en god tjekliste, men at det ikke er noget, der sætter en tidsplan for kommunerne, eller giver dem den strategiske guide, som de i så høj grad selv efterlyser.

"Jeg synes overhovedet ikke, at den danske klimatilpasningsstrategi lever op til det, man kunne forvente, og man risikerer også, at der er en masse muligheder, der går tabt, fordi man ikke får lavet en mere offensiv strategi for, hvor vi egentlig skal hen," mener Martin Lidegaard og hentyder til de forandrede vilkår, som for eksempel landbruget står over for, både i form af mere nedbør og højere temperaturer.

"Der er en tilbøjelighed til at tro, at det kun handler om kloakering, men det handler altså også om veje, elektricitet, vandrør og ikke mindst om, hvad det er for et erhvervsliv og landbrug, vi vil have," siger Lidegaard og understreger, at den bedste og billigste investering i klimatilpasning er den, der foretages, når man alligevel skal ud og skifte vandrør eller lappe på en vej.

"Derfor haster det at få strategien på plads nu. København bliver ikke oversvømmet i morgen, men vi kommer til at betale uforholdsmæssigt dyrt, hvis ikke vi foretager de her ting løbende i stedet for at skulle gøre det i én omgang om ti eller tyve år."

KL: Nej tak til ad hoc
KL synger med på samme vers.

"Vi kan ikke arbejde med ad hoc," siger fuldmægtig i KL, Sofie Jensen.

Hun efterlyser, at regeringen går fra strategi til konkret handling, så det for eksempel ikke kun er op til lodsejerne at have det fulde ansvar for kystsikringen.

Samtidig gør hun opmærksom på, at vand er en uregerlig størrelse, der ikke respekterer hverken kommunegrænser eller ministerier. Oversvømmelser fra vandløb og søer hører under Miljøministeriet, mens oversvømmelser fra hav og fjord hører under Transportministeriet.

"Virkeligheden er, at vandkredsløbet er en sammenhængende enhed, hvor vandløb og søer ikke kan betragtes som adskilte fra have og fjorde. Der er brug for en integreret og koordineret planlægning for kystsikring, spildevandsanlæg og forvaltning af vandløb," siger Sofie Jensen og understreger fordelen ved at få dette på plads, inden de endelige vand- og naturplaner vedtages.

DI: "Giv os en plan"
Hanne Sundin, konsulent i DI Vidensrådgiverne, er repræsentant for vidensrådgivere, der hjælper kommunerne med at projektere diger og kloakker, veje og huse, og som udarbejder klimastrategier for kommunerne.

"Hvis man kommer ud og skal lave en opgave for en kommune, så ville det være smart, hvis der var nogle overordnede linjer for, hvad det er, kommunerne skal gøre, og dermed også planer for, hvad nabokommunerne gør. Og det er det, der ikke er," siger Hanne Sundin, som mener, at regeringens klimatilpasningsstrategi fra 2007 desværre ikke er blevet den nationale plan, som der er brug for i forhold til at håndtere de klimaforandringer, der allerede er slået igennem i dag.

Samtidig ser hun et uudnyttet potentiale for eksport af rådgivning og vandkompetencer, som kræver, at Danmark får en sammenhængende strategi, der følges op af handling.

"Vi har i Danmark mange kompetencer inden for miljø, vand og rådgivning på det her område. Så der er et eksportpotentiale, men det kræver, at vi går forrest og udvikler nogle løsninger, som helt sikkert vil blive efterspurgt i udlandet, der typisk rammes hårdere af klimaforandringerne end Danmark," siger Hanne Sundin.

Allerede inden sidste samråd sluttede i onsdags, indkaldte Ida Auken (SF) til endnu et samråd, som energi- og klimaminister Lykke Friis (V) nu kan se frem til.