WWF: Naturkrisen kan blive dyrere end klimakrisen, men det overser regeringen

Der er bred enighed blandt førende økonomer og virksomheder om, at natur- og biodiversitetskrisen har store økonomiske konsekvenser for vores samfund.

Ifølge World Economic Forum udgør tab af biodiversitet en af de største globale risici for verdensøkonomien de kommende år. Og i Danmark ser 70 procent af vores største virksomheder tabet af biodiversitet som en trussel mod deres forretning.

Derfor bekymrer det mig, at regeringen ikke har større fokus på naturens afgørende betydning for Danmarks økonomi, når de tager beslutninger om naturens fremtid i Danmark.  

Senest har Danmark gjort indvendinger mod EU’s naturgenopretningslov, hvor regeringen lader til helt at overse, at genopretningen af natur i Danmark er en endog overordentlig god forretning for Danmark, skatteyderne og hovedparten af danske virksomheder.  

Hele 23,5 milliarder kroner kan vi ifølge EU spare. Det er trods alt en slat.

Natur-positiv beskæftigelse 

Som land bør vi sætte handling bag de politiske ambitioner og fokusere på den grønne vækst, der både vil give fremtidige arbejdspladser og beskytte de mange danske virksomheder, der er afhængige af naturen.

Mon ikke der er råd til at investere lidt i naturen, når energigiganterne ruller sig ud?

Bo Øksnebjerg
Generalsekretær, WWF

Beskyttelse af natur er lig med fremtidige indtjeningsmuligheder.

Ifølge World Economic Forum ville verdens bruttonationalprodukt stige med ti billioner dollars om året, og det vil skabe 395 millioner nye jobs, hvis verdens lande begynder at genskabe tabt natur.

Det gælder også for Danmark, fremgår det af EU’s forslag til den nye lovgivning. Det virker derfor i mine øjne besynderligt, at regeringen så håndfast kan konkludere, at et ‘ja’ til EU-aftalen vil betyde væsentlige økonomiske negative konsekvenser for eksporten inden for flere erhverv.

Regeringen fremhæver for eksempel konsekvenserne for fiskeriet, hvis vi beskytter større dele af vores havbund. Men talrige undersøgelser og konkrete forsøg i andre lande viser, at vi vil kunne fiske FLERE fisk ud af vores farvande, hvis vi beskyttede en større del af havbunden i Danmark.

En undersøgelse fra Oceana vurderer for eksempel, at danske fiskere kunne fange mere end 70 procent flere fisk (målt i vægt), hvis vi følger biologernes anbefalinger. Det er immervæk også en slat.   

I bedste mening, men på forkert grundlag

Det kræver langsigtet planlægning og investeringer at genoprette naturen og sikre et bæredygtigt hav til kommende generationer.

Og det vil sandsynligvis betyde, at vi i en overgangsperiode vil kunne trække færre ressourcer ud af naturen. Desto vigtigere er det, at vi investerer korrekt, så vigtige erhverv som fiskeri og landbrug udvikles og ikke afvikles.  

Skal vi sikre fremtidens adgang til rent vand og fødevarer, skal vi også investere storstilet i at få vores natur tilbage.

Bo Øksnebjerg
Generalsekretær, WWF

Vi kunne for eksempel bruge overgangsperioden, hvor naturen samler kræfter til fremtidens øgede produktion, til at skifte fortidens ødelæggende bundtrawl ud med mere bæredygtige fangstmetoder.

Vi kunne også skabe en natur-positiv konkurrence mellem energiselskaberne om, hvem der er villige til at genetablere mest natur omkring og ved siden af møllerne, når staten sætter fremtidens udbud på havvind sammen.

Alene pensionsbranchen har lovet, at de vil investere 500 milliarder kroner i havvind de kommende år. Til sammenligning var den tidligere regerings ’natur og biodiversitetspakke’ – der er den største danske investering i naturen nogensinde – på 888 millioner kroner.

Mon ikke der er råd til at investere lidt i naturen, når energigiganterne ruller sig ud?

Vi bliver kort sagt alle sammen rigere, hvis naturen i havet får det bedre. Derfor vil jeg opfordre regeringen til at samarbejde med interesseorganisationer, civilsamfund og forskere om at udforme en ambitiøs havplan, der er skabt på naturens betingelser.

Samtidig opfordrer jeg til, at den natur- og biodiversitetslov, som regeringen barsler med, også tager havnaturen alvorligt.

På den måde kan vi samtidig sikre, at vi lever op til de internationale aftaler i FN og EU, som Danmark har tilsluttet sig, men tilsyneladende er meget tilbageholdende med at føre ud i livet.  

Klima- og naturkrisen er indbyrdes afhængige 

Klimakrisen og biodiversitetskrisen går hånd i hånd. Hvis vi gør det klogt, kan vi derfor genoprette den tabte natur og bremse klimaforandringerne på samme tid.

EU’s naturgenopretningslov er en kæmpe mulighed for at bringe naturen tilbage, som den så ud før klima- og biodiversitetskriserne kom helt ud af kontrol.

Vi har nemlig i årevis ikke medregnet prisen for at tære på naturens ressourcer i vores BNP.

Bo Øksnebjerg
Generalsekretær, WWF

Genopretning af økosystemer som tørvearealer, skove, havbunde og strandenge vil reducere vores CO2-udslip og binde millioner tons kulstof hvert år. 

Vi har brug for mere – ikke mindre - natur for at sikre vores vækst og velfærd, rent vand, et stabilt klima og større fødevaresikkerhed. Og vi har ikke tid til at vente.  

På verdensplan er en million arter truet af udryddelse, og de økosystemer, som vi er afhængige af, forringes hurtigere end nogensinde. Europa er ingen undtagelse.  

81 procent af de beskyttede levesteder i EU er i en ’ugunstig’ eller ’stærkt ugunstig’ tilstand. Og Danmark er absolut bundskraber.

Ifølge den seneste rapport fra Biodiversitetsrådet har vi kun få procent reelt beskyttet natur i Danmark.

Vi er nu nået forbi det punkt, hvor vi bare kan beskytte de tilbageværende naturområder. Skal vi ændre kurven for naturtab og sikre fremtidens adgang til rent vand og fødevarer, skal vi også investere storstilet i at få vores natur tilbage.

Derfor er EU’s nye lov om naturgenopretning af afgørende betydning.