Agrobalance-direktør: Klima, miljø eller begge dele?

Af Vagn Lundsteen
Direktør i Agrobalance

Danmark har fået ny regering. I det nye regeringsgrundlag: ’For et friere, rigere og mere trygt Danmark’ hæfter jeg mig ved tre kapitler: kapitel 7, kapitel 22 og kapitel 23. Under kapitel 7 står der blandt andet: 'Regeringen ønsker at understøtte et bæredygtigt og effektivt landbrug. Regeringen vil gennemføre… en målrettet regulering af kvælstofudledningen.'

Under kapitel 22 står der: ’Klimaindsatsen skal skabe job og ikke koste job. Regeringen ønsker mest muligt klima for pengene’. ’En målsætning om 40 procent drivhusgasreduktion i 2020 i forhold til 1990’. I kapitel 23 står der: ’Danmark skal have et rigt og varieret plante- og dyreliv’. ’Vi skal også beskytte Danmarks havmiljø til gavn for både fisk og fiskere’.

Med ovenstående holdninger, som er basis for et regeringsgrundlag, burde der være plads til begejstring hos både biologer, forskere og landbrugsfamilier. Spørgsmålet er: kan effektiv landbrugsdrift kombineres med en drivhusgasreduktion på 40 procent og en beskyttelse af havmiljøet? Det korte svar er: ja.

Evner forpligter
Danmark er verdens bedste landbrugsland. Klimaet er blandt de bedste for landbrugsproduktion i verden. Det er sjældent for varmt, for koldt, for tørt eller for vådt. Vi har de dygtigste landbrugsfamilier i verden. De, der har evnen, har også forpligtelsen. I stedet for at begrænse produktionen og væksten, bør vi optimere og øge produktionen.

Hvorfor? Fordi for hver hektar, der dyrkes intensivt, kan et tilsvarende ekstensivt naturområde bevares. Hvis vi ekstensiverer landbrugsproduktionen med miljølove og regler, falder produktionen, og der skal bruges større arealer for at producere den samme mængde fødevarer.

Spørgsmålet er, kan effektiv landbrugsdrift kombineres med drivhusgasreduktion på 40 procent og en beskyttelse havmiljøet? Det korte svar er ja

Vagn Lundsteen
Direktør i Agrobalance

Kan vi øge produktionen og forbedre kvalitet uden øget risiko for miljøet? Ja, det kan vi nemt. Faktisk er det sådan, at jo mere effektive vi bliver, jo mere vi øger produktionen på det samme areal, jo mindre er den relative miljøbelastning. Belastningen per produceret enhed falder.

Jo mere vi producerer i Danmark, jo mere regnskov og vild natur kan vi bevare andre steder i verden. Jo mere vi producerer per hektar, jo mere plads er der til vild natur i Danmark.

Hvad er det bedste korndyrkningssystem?
I en rapport fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet i samarbejde med Novozymes fastslås det at tidlig sået vinterhvede, hvor halmen anvendes til bioraffinering, er det bedste korndyrkningssystem, når man ser på den samlede miljøbelastning.

Forskerne var stillet opgaven: Hvad er det bedste korndyrkningssystem? Hvis man ser på det store billede, hvor der tages hensyn til blandt andet udledning af drivhusgasser og næringsstoffer til miljøet, optimal arealudnyttelse samt den dyrkede jords kvalitet? 

I analyserne tog forskerne højde for en række faktorer, herunder kerneudbytte, halmudbytte, kulstoflagring i jorden, udledning af drivhusgasser, udnyttelse af det dyrkede areal og tab af næringsstoffer til miljøet. Altså hvordan får man den største produktion, den største reduktion af drivhusgasser og den mindste belastning af miljøet?

I en forsøgsserie under Seges har man målt planternes rodmasse i forhold til mængden af tildelt kvælstof. Der er en direkte parallel. Jo større kvælstoftildeling, jo større rodmasse. Jo større rodmasse, jo større binding af kulstof i jorden uden det medfører en større miljøbelastning.

Hvor opnås den største klimaeffekt?
En målsætning om en reduktion af drivhusgasser på 40 % inden 2020 kan nås med vindmøller, solceller og anden vedvarende energi. Men det er en bekostelig måde at reducere drivhusgasser på, og eftertiden vil hade os for alle vindmøllerne. Alene destruktionen af de store vinger vil medføre store omkostninger med risiko for miljøbelastninger til følge.

Landbrugsjorden ligger der i forvejen. Der skal ikke investeres kapital i dem for at øge produktionen. Landbrugsjorden skæmmer ikke øjet eller larmer og generer naboer. Med en forøgelse af landbrugsproduktionen kan jorden alene opfylde hele klimamålsætningen uden risiko for miljøet.

Flere fødevarer uden at øge landbrugsarealet. Binding af drivhusgasser uden store investeringer og samtidig en sikring af vores vandmiljø ved en målrettet regulering bør være en vindersag for hele det danske samfund.