Aktører: Recirkulering af kemikalier er et vigtigt skridt mod cirkulær økonomi

DEBAT: Cirkulation af kemikalier vil give en bedre miljøperformance og en lavere produktpris og vil dermed øge Danmarks konkurrenceevne. Reglerne findes, men udnyttes ikke optimalt, skriver Lisbet Hagelund og Rene Fleischer.

Af Lisbet Hagelund og Rene Fleischer
Hhv. chefkonsulent i Dansk Erhverv og formand for brancheforeningen Kemi & Life Science og CEO hos Brenntag Nordic

Cirkulær økonomi er et af tidens absolut varmeste emner. Skal vi have gang i den cirkulære økonomi, skal vi have gang i en bred vifte af nye initiativer.

Et initiativ kunne være at sikre, at affaldsressourcer bliver til egentlige råvarer, som på pris og kvalitet er konkurrencedygtige med "jomfruelige" materialer.

Altså en materialecirkularitet, der er markedsdrevet, og som sikrer, at vi undlader flere træk på jordens ressourcer.

Sådan øger vi cirkularitet af kemikalier
Man skal altid lære og lade sig inspirere af dem, der har gjort det godt. Et projekt, der er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), som blandt andre Dansk Erhverv, Juraad ApS og Kemi & Life Science driver, viser, at vi i Danmark kan lære af Norge og ændre på, hvilke regler vi anvender, når det gælder restprodukter fra virksomheder. I 1995 stod produktionsvirksomhederne i Norge for 41 procent af affaldsmængderne, i dag er tallet 22 procent.

Reglerne i både Norge og Danmark er baseret på EU's regler, men i Norge fortolkes reglerne mere i overensstemmelse med den cirkulære tankegang. Det giver en stor miljømæssig effekt, men også lavere produktionsudgifter i virksomhederne. En bedre miljøperformance og en lavere produktpris vil dermed også øge Danmarks konkurrenceevne.

Det handler især om produktionsvirksomhedernes restprodukter, altså kemiske stoffer, der indgår i processen, men som ikke bliver en del af produktet.

Disse restprodukter er et konstant og ensartet output fra virksomheden, og netop det giver gode muligheder for recirkulering for stabile leverancer, som er vigtigt for den næste virksomhed, der baserer sin produktion på dem.

Disse restprodukter kan defineres som "affald", men også som "biprodukt". I Danmark klassificeres de typisk som "affald", mens man i Norge i langt højere grad søger efter mulighederne for at klassificere dem som et "biprodukt" – og det har stor betydning for, om restprodukterne kan gøres salgbare til andre produktionsvirksomheder.

Gældende regulering skal understøtte markedets genanvendelse
I det danske projekt bliver der fokuseret på opløsningsmidler og syre/baser. De er grundet deres renhed de letteste kemiske stoffer at recirkulere. Det kan for eksempel være opløsningsmidler, der bruges i medicinalindustrien, som kan være værdifulde som råvarer i rengøringsmidler, lime, fugemasser og maling.

Projektet har fokus på at identificere de strukturelle og juridiske barrierer, der hindrer mere cirkularitet på området.

Projektet konkluderer, at hvis graden af cirkularitet skal øges, skal stofferne leve op til de regler, der allerede og generelt gælder for stoffer på markedet.

En grundlæggende forudsætning for, at kemiske stoffer kan genanvendes i nye produktioner, er, at de lever op til de samme kriterier som nyproducerede stoffer. Det handler i høj grad om en sikker anvendelse både i forhold til arbejdsmiljøet og i forhold til den information, der skal følge med det færdige produkt, men også om sporbarhed og et højt kendskab til indholdet. Det er de kriterier, der er fastlagt i kemikalielovgivningen, primært i Reach- og CLP-forordningerne.

Hvis restprodukterne – de kemiske stoffer – defineres som biprodukt, vil stofferne fortsat være omfattet af kemikalielovgivningen Reach og CLP. Dette sker ikke, hvis de samme stoffer defineres som affald. For affald er undtaget i kemikaliereguleringen Reach.

Det skyldes, at affaldslovgivningen grundlæggende har et fokus på affaldsbehandlingen, mens biprodukter har et sigte på at ligestille genanvendelige materialer med nye materialer.

Det er afgørende for de virksomheder, der har store krav til sporbarhed og kendskab til kemien i deres produktioner og ikke mindst krav til en sikker anvendelse. Affaldslovgivningen støtter altså ikke en sikker anvendelse og virksomhederne tilstrækkeligt – det gør derimod de produktregler, der knytter sig til de enkelte typer biprodukter.

Sådan skal vi handle
Dansk Erhverv er nu i dialog med Miljøstyrelsen om, at Danmark skal ændre tilsynsmyndighedernes praksis og i højere grad klassificere restprodukterne som biprodukter, når direktivets miljømæssige kriterier er opfyldt, og der reelt er mulighed for cirkulær anvendelse.

De kommunale godkendelsesmyndigheder såvel som virksomhederne skal støttes i at se muligheder for at definere et restprodukt som et biprodukt i stedet for som affald. Udgangspunktet skal være at søge at skabe et produkt, der kan anvendes i en ny produktion fremfor et affaldsprodukt, der skal bortskaffes.

Det understøtter virksomhedernes overholdelse af andre markedskrav, hvorved muligheden for cirkularitet øges.

Brancheforeningen Kemi & Life Science vil følge op på projektet og arbejde for, at virksomheder, der afsætter restprodukter, og virksomheder, der potentielt kan modtage dem, får kendskab til hinanden.

Arbejdet med at etablere sådanne synergier kræver et stærkt branchekendskab og kendskab til lovgivningen. Distributører kan også på basis af deres brede kendskab til det danske marked blive bindeled mellem virksomheder, og derfor inddrages de også i Kemi & Life Sciences værdikædetænkning.

Recirkulering af kemikalier er et godt og vigtigt skridt på vejen mod en mere cirkulær økonomi.

Forrige artikel Forskere: Skovens klimabidrag må ikke modarbejde biodiversiteten Forskere: Skovens klimabidrag må ikke modarbejde biodiversiteten Næste artikel Naboer til vindmøller: Danske støjregler bør leve op til ny WHO-anbefaling Naboer til vindmøller: Danske støjregler bør leve op til ny WHO-anbefaling