Jacob Bjerregaard: Affaldstilsynet skal ikke centraliseres

Kommunernes dialog og tilsynsarbejde med virksomhederne er vigtigt for at nå fremtidens ambitiøse mål på affaldsområdet og understøtte erhvervslivet, når det handler om cirkulær økonomi. Men kommunernes opgave med at vejlede og føre tilsyn med virksomhedernes affald er udfordret.

Kommunerne har en meget stor del af opgaverne på affaldsområdet blandt andet i forbindelse med affaldsregulativer, etablering af indsamlingsordninger, sikre forbrændings- og deponeringskapacitet og ikke mindst med tilsynsopgaver og dialog med lokale virksomheder.

Derfor har KL i ti år efterspurgt en samlet strategi og en klar ansvarsfordeling for affaldstilsynet. Men uden held.

I stedet har Folketinget ved årsskiftet afskaffet kommunernes muligheder for at finansiere vejledningsindsats via erhvervsaffaldsgebyret og på den måde udhulet finansieringen af opgaveløsningen.

I regeringens strategi for cirkulær økonomi fremhæves det, at kommunerne administrerer affaldsreglerne forskelligt, at affald klassificeres forskelligt, og at tilsynene med virksomhederne varierer. Det fremhæves, at det skaber ulige konkurrencevilkår mellem virksomhederne og er en barriere for udvikling af nye innovative forretningsmodeller. Dermed får man ikke det optimale ud af affaldet, ligesom det er svært at opnå stordriftsfordele.

Disse udsagn er udokumenterede. Affaldstilsyn efter kapitel seks i miljøbeskyttelsesloven er nemlig ikke en konkret kommunal skal-opgave, hverken aftaledækket eller brugerfinansieret. 

Kommuner og selskaber kan være med til at fremme cirkulær økonomi, så virksomheders affald bliver råmaterialer og næringsstoffer for fremtidige produkter i sunde kredsløb.

Jacob Bjerregaard (S)

Virksomheder er forskellige, og selvom langt de fleste driver deres butik på en god og lovlig måde, så findes der brodne kar, som agerer ulovligt. Når det sker, så træffer kommunen afgørelser efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen, blandt andet om klassificering af affald, og udsteder påbud og forbud.

For at kommunen kan prioritere og udvælge virksomheder til affaldstilsyn, skal Miljøstyrelsen have et velfungerende affaldsdatasystem. Miljøstyrelsen har på ti år brugt i omegnen af 100 millioner kroner på affaldsdatasystemet. Men vi må desværre konstatere, at systemet ikke understøtter kommunernes opgave med et risikobaseret og effektivt tilsyn på affaldsområdet.

Et datasystem, der virker, vil gøre det nemmere for kommunerne at målrette tilsynet mod de virksomheder, hvor der er størst risiko for, at reglerne ikke bliver overholdt, og hvor miljørisikoen ved ikke at overholde reglerne er størst.

Kommuner og selskaber kan være med til at fremme cirkulær økonomi, så virksomheders affald bliver råmaterialer og næringsstoffer for fremtidige produkter i sunde kredsløb. Virksomhedernes fordele er åbenlyse. Kommunens fordele er blandt andet, at den opnår en bedre miljøprofil og mindre arbejde med ulovligheder, det vil sige forebyggelse i stedet for oprydning.

Erfaringer viser, at personlig kontakt mellem virksomheden og kommunen er et vigtigt skridt på vejen. Mindre virksomheder har ofte ikke så meget fokus på cirkulær økonomi og affaldshåndtering. Det betyder, at ressourcer går tabt, og virksomheden unødigt taber penge.

Hvis vi skal finde de løsninger, som regeringen peger på, med at skabe lige vilkår og fremme et velfungerende marked uden at gå på kompromis med kvalitet, sundhed og miljø, skal vi ikke samle administrations- og tilsynsopgaven i én enhed, som staten netop nu undersøger.

Men med et målrettet tilsyn og dialog med virksomhederne kan vi skabe nye kredsløb, hvor ressourcerne udnyttes bedre. Derfor skal vi skal have en bedre dialog med virksomhederne om, hvordan de fra at se affald som en udgift kommer til at se affald som en ressource og en mulighed. Det kan ikke centraliseres.

Men vi kan skabe en mere ensartet administration og håndhævelse af reglerne ved at give kommunerne klare rammebetingelser, værktøjer og finansiering til at løse opgaven. 

Derfor må Folketinget hurtigst skabe rammebetingelser og finansiering, så kommunerne kan løse opgaven.

----------

Jacob Bjerregaard (S) er formand for KL's Miljø- og Teknikudvalg og borgmester i Fredericia Kommune. Han har tidligere været medlem af Folketinget. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.