Aktører: Danmark skal føre an på sikre pesticidgodkendelser i EU

Anvendelsen af pesticider i landbrugslandet er blandt andet med til at sikre en rentabel og rationel produktion af forskellige afgrøder. Men anvendelsen af pesticider ser desværre også ud til at have direkte eller indirekte utilsigtede påvirkninger på agerlandets biodiversitet, herunder også pattedyr, fugle og insekter.

Det er derfor af største vigtighed, at pesticiderne på markedet er tilstrækkelig afprøvet, og at alle effekter er afdækkede, både de ønskede og uønskede. Kun derved kan miljøet og de, der anvender pesticider, føle sig helt sikre på effekten, når der udbringes pesticider. I den fremtidige danske pesticidstrategi skal det sikres, at Danmark påtager sig at arbejde for dette i EU. 

Man fokuserer på pesticiders akutte giftighed og ignorerer faresignaler
Alt for mange faresignaler bliver overhørt, og gamle metoder, der primært fokuserer på midlernes akutte giftighed, fastholdes stædigt. I takt med at midlerne er blevet mere målrettede og generelt mindre giftige, påvises der sjældnere akut dødelighed på eksempelvis de bier og fugle, der indgår i godkendelsesprocessen.

Man risikerer at underestimere de skadelige effekter i risikovurderingen, hvis man ikke undersøger for cocktaileffekt

Claus Lind Christensen, Egon Østergaard, Arne Henriksen
Formand, Danmarks Jægerforbund, formand, Dansk Ornitologisk Forening, formand, Danmarks Biavlerforening

Historien rummer dog eksempler på en række subletale effekter. Tyndskallede æg hos rovfugle, som følge af forhøjet DDT-indhold i byttedyr og -fugle, er et af de klassiske eksempler.

Dertil kommer de mange eksempler på subletale effekter, som har kunnet fremprovokeres i forsøg med fugle og bier. Det handler blandt andet om svækkelse af immunforsvar, forplantningsevne, orienteringsevne og reduceret fødesøgningsaktivitet.

Og når det kommer til frø-bejdsningsmidlerne, er der evidens for, at for eksempel bogfinker med lethed indtager flere gange dødelig dosis, hvis de søger føde på nytilsåede marker, hvor der jo altid efterlades lidt udsæd på jordoverfladen.

Cocktaileffekten fylder ikke nok i godkendelsesproceduren
Vi ved, at der er pattedyr og fugle hjemmehørende i landbrugslandet, som yngler på marker, der behandles med pesticider.

EU er alt for fodslæbende, når det gælder om at implementere nyeste viden og sikre miljøet mod de negative effekter, som udbringningen af pesticider kan have

Claus Lind Christensen, Egon Østergaard, Arne Henriksen
Formand, Danmarks Jægerforbund, formand, Dansk Ornitologisk Forening, formand, Danmarks Biavlerforening

Eksempelvis viser undersøgelser, at 37 procent af agerhønsene yngler i landbrugsafgrøder. De udsættes dermed for pesticider i redeperioden, der strækker sig fra cirka 1. maj til 1. juli. Derfor kan det synes besynderligt, at man ikke interesserer sig mere for pesticiders effekter på fugleunger i landbrugslandet samt pesticiders optagelse gennem huden på for eksempel spurvefuglene, der klækker som nøgne unger.

Risikoen ved den såkaldte cocktaileffekt, som betyder, at der sker samtidig eksponering for flere forskellige pesticider, spiller ligeledes en alt for lille rolle i godkendelsesproceduren. Dette på trods af, at man risikerer at underestimere de skadelige effekter i risikovurderingen, hvis man ikke undersøger for cocktaileffekt.

Endelig fokuserer godkendelsesproceduren på et forholdsvist snævert antal arter. Eksempelvis udføres der kun forsøg på honningbier og ikke på humlebier og enlige bier, der har en væsentlig anderledes livscyklus.

EU implementerer ny viden alt for langsomt
EU er alt for fodslæbende, når det gælder om at implementere nyeste viden og sikre miljøet mod de negative effekter, som udbringningen af pesticider kan have.

Eksempelvis udkom Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) helt tilbage i 2013 med en vejledning, der skulle vise, hvordan pesticider bør testes for både akutte og langsigtede effekter på bier. Men på grund af modstand fra medlemslandene er man først nu ved at implementere en vejledning på området.

Netop nu pågår revisionen af Guidance Document for risikovurdering af effekter på fugle og vildtlevende pattedyr, og en revision af EU’s rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider er nært forestående. I sådanne tilfælde er der behov for en dansk foregangsindsats.

Når pesticider markedsføres, så skal landmænd kunne stole på, at godkendelsen er sket med inddragelse af nyeste viden og uden, at der er risiko for utilsigtede skader på biodiversitet og nyttedyr. Derfor bør ansvarlige politikere i de igangværende forhandlinger om den fremtidige pesticidstrategi sikre, at Danmark tager førertrøjen på og arbejder aktivt for løbende udvikling af godkendelsesprocedurerne, hvor nyeste viden inddrages.