Aktører med hård kritik af planloven: Rul tilladelser til store butikker tilbage, før det er for sent

BUTIKSDØD: Det er til stor skade for bymidter, at kommunerne i 2017 fik mulighed for at lave megabutikker. Rul lempelserne tilbage, lyder det fra købmænd, arkitekter og byplanlæggere i høringssvar til regeringens evaluering af planloven. 

Rundtom i landet planlægger kommuner nye store butikker, mens bymidter tømmes for detailhandel.

Sådan lyder det i høringssvar fra en række aktører til regeringen, som er ved at evaluere de ændringer af planloven, der trådte i kraft i juli 2017.

Kommunerne fik blandt andet mulighed for at etablere og udvide såkaldte aflastningsområder, der er arealer til butikker, som ikke uden videre kan placeres i en bymidte.

"Der er butiksdød i rigtig mange byer, og det befordrer ikke udviklingen, at man så laver et aflastningscenter uden for byen. Så får man kun endnu større butiksdød," siger Ellen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlaboratorium.

Erhvervsministeriet kom i november 2019 med en redegørelse, der viser, at kommunerne har taget de nye muligheder til sig. Ved udgangen af 2018 havde 15 kommuner meldt sig på banen til at oprette butiksarealer i aflastningsområder, og med flere hovedstadskommuner, der er fulgt trop, er der planlagt mere end 500.000 kvadratmeter butiksarealer i områderne.

Samtidigt vurderer Coop i sit høringssvar, at kommunerne bruger den nye hjemmel på en meget vidtgående måde, som "er meget skadelig for udviklingen i dansk detailhandel".

Tomme lokaler 
Detailvirksomheden bemærker desuden, at stort set alle de kommuner, der har udlagt nye aflastningsområder, allerede nu væsentligt lider under tomgang på arealer med detailhandel.

De nye områder med butikker langs omfartsvejene "vil således blot forstærke, at eksisterende bymidter med videre tømmes for detailhandel til skade for handelslivet i bymidterne," skriver Coop.

De Samvirkende Købmænd (DSK) opfordrer til ikke at vente for længe med at gribe ind over for udviklingen.

"Vi frygter tværtimod, at hvis man ikke allerede nu 'gør noget', vil det være for sent," skriver de.

Detailhandlen er stærkt presset af særligt den stigende e-handel, men også ændringer i indkøbsvaner og et faldende udbud af butikker presser livet i bymidterne.

De Samvirkende Købmænd henviser til, at det tyder på, at man i 2030 vil have mere end to millioner kvadratmeter areal til detailhandel tilovers, hertil kan man så lægge de nye kvadratmeter, som kommunerne planlægger for. 

Derfor bør man stoppe op og revurdere situationen, da fremtidens bymidter ellers vil komme til "at ligge øde hen", skriver brancheorganisationen.

Skidt for klimaet
Arkitektforeningen bemærker i sit høringssvar, at "aflastningsområder har en negativ effekt på bymidter, klimaet, landskabet og biodiversiteten".

"Undersøgelser har vist, at aflastningsområder har en negativ indflydelse på bymidternes attraktion," skriver foreningen videre.

Liberaliseringen skader klimaet, både fordi det skaber tomme, overflødige bygninger i bymidterne, men også, fordi det vil øge behovet for transport. Også Dansk Byplanlaboratorium mener, at de nye butiksområder er skidt nyt for klimaet.

"Det kommer til at øge bilismen yderligere, og det er jo ikke umiddelbart i tråd med en ny klimalov," siger Ellen Højgaard Jensen.

Rul lempelser tilbage
Planen med evalueringen er at afdække, hvordan de nye regler fra 2017 anvendes, ligesom det er muligt at komme med forslag til at forbedre planloven.

I høringssvarene nævnes en lang række forslag til at indskrænke kommunernes beføjelser, men de nævnte aktører foreslår også samstemmende helt at rulle planlovens lempelser på dette område tilbage.

"Hvis erhvervsministeren ønsker det bedste for bymidterne og landdistrikterne, er der kun én vej frem – nemlig at sætte en effektiv stopper for kommunernes mulighed for at udlægge nye arealer til aflastningsområder – og rulle detailhandelsbestemmelserne på dette område tilbage til det niveau, som de havde før juli 2017," skriver eksempelvis DSK.

Arkitektforeningen opfordrer til, at muligheden for at etablere og udvide aflastningsområder bør indskrænkes væsentligt eller midlertidigt sættes helt i bero, mens konsekvenserne af ændringerne evalueres.

Adgangen til at bygge flere og større butikker var et ønske fra kommunerne, og formanden for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg ser da heller ingen grund til at rulle lempelserne tilbage.

"Vi anerkender, at de her aflastningsområder kan have konsekvenser for bymidterne, men der er også en række andre faktorer, som for eksempel nethandel, som vi ikke er herre over. Vi tror ikke på, at det er vejen frem at lave et forbud mod aflastningsområder," siger Leon Sebbelin (R), der også er borgmester i Rebild Kommune.

Lokale hensyn vigtigt
KL henviser til, at mange af butikkerne i de nuværende aflastningsområder er af en type, som man ikke normalt ville placere i bymidter.

I Rebild Kommune har man eksempelvis en Jem & Fix i et aflastningsområde, og inden for relativt nyere tid har byrådet i kommunen besluttet ikke at ville bygge nye større dagligvarebutikker i området.

"Det er en prioritering, vi har taget ud fra lokale forhold. Andre steder prioriterer man så ud fra de forhold, der er gældende der, og hvor det måske godt kan give mening at lave en dagligvarebutik. Så vi mener, at det er en lokal afgørelse, hvordan det giver mening," siger Leon Sebbelin.

KL har også et par forslag til ændringer, men Leon Sebbelin understreger, at det ikke på detailområdet drejer sig om yderlige lempelser, men at der alene er tale om at få lettet på nogle proceskrav, der "opleves som unødvendigt tunge, uden det bidrager til oplysning af sagen".

Planloven er forligsbelagt
Liberaliseringen af planloven blev gennemført som et politisk forlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Nye ændringer vil derfor også kræve enighed i forligskredsen.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) havde ikke mulighed for at stille op til interview, men Erhvervsministeriet oplyser, at ministeren vil gå i gang med at se på de mange høringssvar.

De Samvirkende Købmænd lægger ikke skjul på, at man mener, at ministeren og forligspartierne bør tænke sig grundigt om.

"Hvis butikkerne ikke bevares i bymidterne, falder attraktiviteten og dermed også huspriserne. Det offentlige rum kommer til at ligge øde – og ikke mindst utrygt – hen, og bymidten kommer dermed ikke til at udgøre et lokalt alternativ til, at kunderne i stedet kører langt til de største byers tilbud." 

 

Forrige artikel Blå blok kalder ministre i samråd efter ny kvælstof-strid Blå blok kalder ministre i samråd efter ny kvælstof-strid Næste artikel Enhedslisten kræver handling efter nye ”bekymrende” tal for pesticider i drikkevandet Enhedslisten kræver handling efter nye ”bekymrende” tal for pesticider i drikkevandet