Biavlere: Kommunerne skal lave blomsterplaner for vejrabatter

Af Arne T. Henriksen
Formand for Danmarks Biavlerforening

I Danmark er der 70.000 kilometer vej, og dermed er længden på landets vejrabatter det dobbelte, altså cirka 140.000 kilometer vejrabat, som potentielt kunne stå i blomst lige nu. Hvis dette var tilfældet, så ville de udgøre et spisekammer for bier og andre insekter.

Til gavn for bierne
Desværre er det kun tilfældet de færreste steder. Alt for mange steder er vejrabatterne ramt af uhensigtsmæssig klipning, gødskning fra omkringliggende marker og andet, der hindrer blomstring. Dermed bliver vejrabatterne lige nu til en del af en grøn ørken, som desværre præger landskabet mange steder.

Der skal ikke herske tvivl om, at trafiksikkerheden kommer i første række. Derudover findes der veje med så meget trafik, at det ikke er interessant at være nabo, heller ikke når man er bi. Men bierne ville sige "ja tak" til de resterende vejrabatter, hvis de i højere grad stod i blomst. Og samtidig vil det også være en fryd for øjet for alle os, der færdes på vejene.

Landbruget skal i dag opfylde en mængde krav for deres arealer, så de i et eller andet omfang også giver plads til lidt natur. Dette er i mindre grad tilfældet for dem, der forvalter landets vejrabatter.

Kommunerne går i andre sammenhænge foran som gode eksempler. Dette gælder blandt andet på pesticidområdet, hvor flere kommuner for længst har stoppet anvendelsen af pesticider. Næste step for kommunerne må være at udarbejde blomsterplaner for deres vejrabatter.

Når der etableres nye trafikanlæg, ser vi desværre ofte, at omkringliggende arealer bliver tilsået med græs. Skal rabatter ved nyanlagte veje tilsås med blomsterfrø, eller kan den naturlige flora indvandre?

Arne T. Henriksen
Formand for Danmarks Biavlerforening

Krav om forvaltningsplaner
Forskellige jordbundsforhold og andre forhold gør det svært at lave generelle forskrifter, der virker overalt i landet. Derfor bør det være et krav, at kommunerne selv laver en forvaltningsplan, der skaber blomster langs vejene i den pågældende kommune.

Kommunerne bør i den forbindelse blandt andet forholde sig til følgende:

1. Nyanlæg: Når der etableres nye trafikanlæg, ser vi desværre ofte, at omkringliggende arealer bliver tilsået med græs. Skal rabatter ved nyanlagte veje tilsås med blomsterfrø, eller kan den naturlige flora indvandre?
2. Klipningstidspunkt: Næringsrige vejkanter slås tidligt på året (lige efter at mælkebøtterne er afblomstret). Hvis der er åben plantevækst og særlige planter eller sommerfugle, som indikerer en speciel flora, skal vejkanten først slås om efteråret. Næringsfattige og tørre skråninger skal ikke nødvendigvis slås hvert år.
3. Slåningshøjde: På strækninger, hvor det af hensyn til trafiksikkerheden er nødvendigt at slå, kan klipningen sættes så højt, at blomsterne i bunden får lov til at overleve.
4. Afslået materiale: Det afslåede materiale kan fjernes efter tørring, så blomsterne kan nå at smide frø og for at fjerne næringsstoffer, da de fleste blomster foretrækker næringsfattig jord.