Biavlere: Ukorrekte påstande præger debatten om bierne

Af Arne T. Henriksen
Formand for Danmarks Biavlerforening

Som formand for Danmarks Biavlerforening finder jeg det utrolig kedeligt, at man forsøger at skabe en konflikt omkring bierne, da dette reelt skader alle insekter og bestøvningen i Danmark.

I den forbindelse tager jeg på det kraftigste afstand fra de ukorrekte påstande, der i den seneste tid er fremført i debatindlæg fra enkeltpersoner her på Altinget.

Landets biavlere og Danmarks Biavlerforening er ikke i opposition til de vilde bier, derimod arbejder vi for, at der skal være bedre forhold for alle de bestøvende insekter.

Ifølge en rapport fra The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) er de vigtigste årsager til, at både vilde bier og honningbier er under pres: tab af levesteder, føderessourcer og redepladser på grund af landskabsomlægning (øget landbrug og bydannelse) samt intensiv landbrugspraksis, pesticidbrug, invasive arter, patogener og klimaændringer.

Jeg vil her nævne nogle eksempler på den seneste tids fup og fakta i debatten:

Landets biavlere og Danmarks Biavlerforening er ikke i opposition til de vilde bier, derimod arbejder vi for, at der skal være bedre forhold for alle de bestøvende insekter.

Arne T. Henriksen
Formand, Danmarks Biavlerforening

FUP: Honningbier tømmer blomster for nektar og pollen
Det er rigtigt, at honningbier samler nektar og pollen, men der er intet belæg for at sige, at honningbierne tømmer blomsterne for nektar og pollen.

Der er et naturligt samspil mellem blomster og bier, som betyder, at planterne bliver bestøvede, kan sætte frø og sprede sig. Man kan altså sige, at honningbiernes, såvel som de vilde bestøveres, udnyttelse af blomsternes nektar- og pollentilbud er med til at skabe flere blomstrende planter.

I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at planterne producerer nektar og pollen for at tiltrække de bestøvende insekter. Med andre ord konkurrerer planterne om de bestøvende insekters opmærksomhed. De fleste blomstrende planter er derfor også rigtig gode til at producere ny nektar og pollen, for hele tiden at kunne tiltrække bestøvere.

I perioder af året (fra omkring midsommer), hvor blomsterudbuddet ikke er så stort, er udbuddet af nektar og pollen mindre, og det har negative konsekvenser for både de vilde bier og honningbierne – sidstnævnte har den fordel, at de oplagrer honning, som de har indsamlet tidligere på året.

Bierne har forskellige fødeplanter
Det er vigtigt at huske på, at der ikke er så stort et overlap i, hvilke blomster de vilde bier og honningbierne besøger. Godt nok lever både vilde bier og honningbier af pollen og nektar, men størstedelen af de vilde bier deler ikke – eller kun delvist – fødeplanter med honningbien.

Der findes ingen (hverken i Danmark eller i resten af verden) viden om, hvor mange arter af vilde bier der har overlap med honningbierne i valg af fødeplanter. Honningbier går dog typisk efter de store blomsterressourcer, mens enlige bier kan nøjes med små ressourcer, som ikke er profitable for honningbier.

Det er derfor ikke rigtigt at sige, at honningbierne tager alt tilgængeligt pollen og nektar fra de vilde bier; der er faktisk en naturlig adskillelse mellem, hvilke blomsterressourcer de enkelte biarter udnytter.

En anden vigtig ting er, at det er naturligt, at bierne konkurrerer. Ikke kun honningbier, men også de vilde biarter indbyrdes.    

FUP: Der mangler ikke bestøvning på nær i landmændenes marker
Det er en påstand helt uden belæg. Honningbierne er vigtige bestøvere, også udenfor markerne. Honningbierne har siden sidste istid været en naturlig del af den danske fauna, og som sådan har de en vigtig plads at udfylde i den danske natur, også selvom vi nu holder dem i bistader.

Honningbiernes natur er at foretrække masseblomstrende arealer.

Derfor er det ofte landmandens blomstrende marker, eller store naturlige blomsterforekomster, der tiltrækker honningbier frem for naturens urter.

FAKTA: Der produceres nationalparkhonning som aldrig før
I takt med at der siden oprettelsen af den første nationalpark i 2007, er der kommet flere til, så vil der naturligvis også komme mere nationalparkhonning.

Forskellen er blot, at inden nationalparkerne blev oprettet, så var den honning, der blev produceret ”blot” almindelig honning, mens den i dag kan smykke sig med at være nationalparkhonning.

Så at der produceres nationalparkhonning som aldrig før, skyldes ikke, at der kommet flere honningbier til, men derimod at der er kommet flere nationalparker.

FUP: Afstandskravet til sprøjtede marker for økologisk honning er sænket
Man har i de nye økologiregler ikke ændret på afstandskravet, men i vurderingen af økologiske bigårdes placering tager man nu alene udgangspunkt i biernes trækkilder.

Dette har åbnet nye muligheder, herunder at der nu kan drives økologisk biavl på 265 økologiske bedrifter. Danmarks Biavlerforening har ikke ønsket at øge mulighederne for økologisk biavl i naturområderne, men vi ønsker mulighed for at producere økologisk honning på økologiske landbrug som det er tilfældet i vores nabolande.

Med de nye økologiregler er der derfor ikke tale om, at der kommer en masse nye biavlere til, men blot at eksisterende biavlere har mulighed for at søge om at blive certificeret som økologiske. 

FUP: Staten tillader opsætning af 6.278 bistader i vores § 3- og Natura 2000-områder
Der er givet tilladelse til, at der på Naturstyrelsens arealer kan opstilles 6.278 bistader.

Heraf kan der opsættes 2.871 bistader indenfor udpegede Natura 2000-områder, 2.189 bistader indenfor kortlagte § 3-beskyttede naturtyper samt 1.799 bistader indenfor fredninger i henhold til naturbeskyttelsesloven (bemærk, at de tre tal tilsammen giver mere end 6.278, men det skyldes overlap i områderne, når et bistade står et sted, hvor det kan tælle med under mere end én kategori).

Naturstyrelsen forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder. Således er der gennemsnitlig givet tilladelse til opsætning af 0,03 bistader per hektar.

Hollandske undersøgelser har foreslået grænser på 0,25-0,5 bistader per hektar i større lyngområder. I Hanstholm-reservatet og Nationalpark Thy har vi beregnet bitæthederne til at være henholdsvis 0,07 og 0,05 bistader per hektar.

Ofte udnyttes bigårdene på disse arealer kun i forbindelse med lyngens blomstring, hvor bierne flyttes til arealerne for en kort periode.

FUP: Det er slået fast, at honningbier truer de vilde bier
Det er langt fra alle forskere, som er overbeviste om, at det er noget stort problem. Aarhus Universitet har konkluderet, at det videnskabelige belæg for konkurrence mellem honningbier og vilde bier er meget svag og behæftet med metodemæssige problemer.

De mener, at konkurrence må forventes at forekomme lokalt i Danmark, men at danske honningbier i deres nuværende tæthed og fordeling ikke udgør en generel fare for vilde bier.

Det samme gælder en stor rapport fra den internationale organisation IPBES1, som i deres konklusion ikke nævner konkurrence fra honningbier som en vigtig faktor.

FAKTA: Vi har brug for en bred diversitet af bier
For blomster med lange kronrør er vilde langtungede humlebier og sommerfugle de bedste bestøvere. Nogle af biarterne arbejder forskelligt i blomsterne eller på forskellige tidspunkter af døgnet, og de kan komplementere hinanden, fordi de har forskellige arbejdsmetoder.

En bifamilie overvintrer med flere tusinde individer, og de er derfor i stort antal klar til at bestøve forårets blomster. Honningbierne er vigtige bestøvere af frugttræer og bærbuske i naturen, specielt for de plantearter, der kræver bestøvning med pollen fra et andet individ som æbler eller kirsebær.

Samtidig er honningbierne specielt vigtige bestøvere af masseblomstrende planter, fordi de meget hurtigt kan rekruttere et stort antal, når de finder en masseblomstrende fødekilde.