Biavlere: Ukorrekte påstande præger debatten om bierne

DEBAT: Det er en misforståelse, når honningbien er udskældt i bi-debatten. Biavlere er ikke i opposition til vilde bier, og der er behov for en opklaring af fup og fakta, mener Danmarks Biavlerforening.

Af Arne T. Henriksen
Formand for Danmarks Biavlerforening

Som formand for Danmarks Biavlerforening finder jeg det utrolig kedeligt, at man forsøger at skabe en konflikt omkring bierne, da dette reelt skader alle insekter og bestøvningen i Danmark.

I den forbindelse tager jeg på det kraftigste afstand fra de ukorrekte påstande, der i den seneste tid er fremført i debatindlæg fra enkeltpersoner her på Altinget.

Landets biavlere og Danmarks Biavlerforening er ikke i opposition til de vilde bier, derimod arbejder vi for, at der skal være bedre forhold for alle de bestøvende insekter.

Ifølge en rapport fra The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) er de vigtigste årsager til, at både vilde bier og honningbier er under pres: tab af levesteder, føderessourcer og redepladser på grund af landskabsomlægning (øget landbrug og bydannelse) samt intensiv landbrugspraksis, pesticidbrug, invasive arter, patogener og klimaændringer.

Jeg vil her nævne nogle eksempler på den seneste tids fup og fakta i debatten:

FUP: Honningbier tømmer blomster for nektar og pollen
Det er rigtigt, at honningbier samler nektar og pollen, men der er intet belæg for at sige, at honningbierne tømmer blomsterne for nektar og pollen.

Der er et naturligt samspil mellem blomster og bier, som betyder, at planterne bliver bestøvede, kan sætte frø og sprede sig. Man kan altså sige, at honningbiernes, såvel som de vilde bestøveres, udnyttelse af blomsternes nektar- og pollentilbud er med til at skabe flere blomstrende planter.

I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at planterne producerer nektar og pollen for at tiltrække de bestøvende insekter. Med andre ord konkurrerer planterne om de bestøvende insekters opmærksomhed. De fleste blomstrende planter er derfor også rigtig gode til at producere ny nektar og pollen, for hele tiden at kunne tiltrække bestøvere.

I perioder af året (fra omkring midsommer), hvor blomsterudbuddet ikke er så stort, er udbuddet af nektar og pollen mindre, og det har negative konsekvenser for både de vilde bier og honningbierne – sidstnævnte har den fordel, at de oplagrer honning, som de har indsamlet tidligere på året.

Bierne har forskellige fødeplanter
Det er vigtigt at huske på, at der ikke er så stort et overlap i, hvilke blomster de vilde bier og honningbierne besøger. Godt nok lever både vilde bier og honningbier af pollen og nektar, men størstedelen af de vilde bier deler ikke – eller kun delvist – fødeplanter med honningbien.

Der findes ingen (hverken i Danmark eller i resten af verden) viden om, hvor mange arter af vilde bier der har overlap med honningbierne i valg af fødeplanter. Honningbier går dog typisk efter de store blomsterressourcer, mens enlige bier kan nøjes med små ressourcer, som ikke er profitable for honningbier.

Det er derfor ikke rigtigt at sige, at honningbierne tager alt tilgængeligt pollen og nektar fra de vilde bier; der er faktisk en naturlig adskillelse mellem, hvilke blomsterressourcer de enkelte biarter udnytter.

En anden vigtig ting er, at det er naturligt, at bierne konkurrerer. Ikke kun honningbier, men også de vilde biarter indbyrdes.    

FUP: Der mangler ikke bestøvning på nær i landmændenes marker
Det er en påstand helt uden belæg. Honningbierne er vigtige bestøvere, også udenfor markerne. Honningbierne har siden sidste istid været en naturlig del af den danske fauna, og som sådan har de en vigtig plads at udfylde i den danske natur, også selvom vi nu holder dem i bistader.

Honningbiernes natur er at foretrække masseblomstrende arealer.

Derfor er det ofte landmandens blomstrende marker, eller store naturlige blomsterforekomster, der tiltrækker honningbier frem for naturens urter.

FAKTA: Der produceres nationalparkhonning som aldrig før
I takt med at der siden oprettelsen af den første nationalpark i 2007, er der kommet flere til, så vil der naturligvis også komme mere nationalparkhonning.

Forskellen er blot, at inden nationalparkerne blev oprettet, så var den honning, der blev produceret ”blot” almindelig honning, mens den i dag kan smykke sig med at være nationalparkhonning.

Så at der produceres nationalparkhonning som aldrig før, skyldes ikke, at der kommet flere honningbier til, men derimod at der er kommet flere nationalparker.

FUP: Afstandskravet til sprøjtede marker for økologisk honning er sænket
Man har i de nye økologiregler ikke ændret på afstandskravet, men i vurderingen af økologiske bigårdes placering tager man nu alene udgangspunkt i biernes trækkilder.

Dette har åbnet nye muligheder, herunder at der nu kan drives økologisk biavl på 265 økologiske bedrifter. Danmarks Biavlerforening har ikke ønsket at øge mulighederne for økologisk biavl i naturområderne, men vi ønsker mulighed for at producere økologisk honning på økologiske landbrug som det er tilfældet i vores nabolande.

Med de nye økologiregler er der derfor ikke tale om, at der kommer en masse nye biavlere til, men blot at eksisterende biavlere har mulighed for at søge om at blive certificeret som økologiske. 

FUP: Staten tillader opsætning af 6.278 bistader i vores § 3- og Natura 2000-områder
Der er givet tilladelse til, at der på Naturstyrelsens arealer kan opstilles 6.278 bistader.

Heraf kan der opsættes 2.871 bistader indenfor udpegede Natura 2000-områder, 2.189 bistader indenfor kortlagte § 3-beskyttede naturtyper samt 1.799 bistader indenfor fredninger i henhold til naturbeskyttelsesloven (bemærk, at de tre tal tilsammen giver mere end 6.278, men det skyldes overlap i områderne, når et bistade står et sted, hvor det kan tælle med under mere end én kategori).

Naturstyrelsen forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder. Således er der gennemsnitlig givet tilladelse til opsætning af 0,03 bistader per hektar.

Hollandske undersøgelser har foreslået grænser på 0,25-0,5 bistader per hektar i større lyngområder. I Hanstholm-reservatet og Nationalpark Thy har vi beregnet bitæthederne til at være henholdsvis 0,07 og 0,05 bistader per hektar.

Ofte udnyttes bigårdene på disse arealer kun i forbindelse med lyngens blomstring, hvor bierne flyttes til arealerne for en kort periode.

FUP: Det er slået fast, at honningbier truer de vilde bier
Det er langt fra alle forskere, som er overbeviste om, at det er noget stort problem. Aarhus Universitet har konkluderet, at det videnskabelige belæg for konkurrence mellem honningbier og vilde bier er meget svag og behæftet med metodemæssige problemer.

De mener, at konkurrence må forventes at forekomme lokalt i Danmark, men at danske honningbier i deres nuværende tæthed og fordeling ikke udgør en generel fare for vilde bier.

Det samme gælder en stor rapport fra den internationale organisation IPBES1, som i deres konklusion ikke nævner konkurrence fra honningbier som en vigtig faktor.

FAKTA: Vi har brug for en bred diversitet af bier
For blomster med lange kronrør er vilde langtungede humlebier og sommerfugle de bedste bestøvere. Nogle af biarterne arbejder forskelligt i blomsterne eller på forskellige tidspunkter af døgnet, og de kan komplementere hinanden, fordi de har forskellige arbejdsmetoder.

En bifamilie overvintrer med flere tusinde individer, og de er derfor i stort antal klar til at bestøve forårets blomster. Honningbierne er vigtige bestøvere af frugttræer og bærbuske i naturen, specielt for de plantearter, der kræver bestøvning med pollen fra et andet individ som æbler eller kirsebær.

Samtidig er honningbierne specielt vigtige bestøvere af masseblomstrende planter, fordi de meget hurtigt kan rekruttere et stort antal, når de finder en masseblomstrende fødekilde.

Forrige artikel Økologisk Råd: Det vil tage årevis at omgøre Danmarks grønne prestigetab Økologisk Råd: Det vil tage årevis at omgøre Danmarks grønne prestigetab Næste artikel Plastic Change: Plastikkrise bør prioriteres på grønt topmøde Plastic Change: Plastikkrise bør prioriteres på grønt topmøde
  • Anmeld

    Lars Falk Petersen

    svar.

    En af de mest aggressive modstandere af honningbier er uden tvivl Plan Bi, de præsenterer sig som en naturorganisation, der bekymre sig om de vilde biers ve og vel.
    Plan Bi samarbejder imidlertid med Dansk Planteværn, blandt andet ved at de tager rundt på skolerne og deler bihoteller ud, betalt af Dansk Planteværn.
    Plan Bi er, efter min mening, en vigtig del af en mediestrategi, der skal dreje fokus væk fra sprøjtemidlernes negative effekt på hele insektlivet og over på en meget ringe dokumenteret påstået negativ effekt af biavl.

  • Anmeld

    Rasmus Ejrnæs · Seniorforsker, Aarhus Universitet

    Viden og politik

    Når Altinget ikke bringer en generel disclaimer som følgetekst til lobbyisters partsindlæg som dette, må det være fordi Altinget tænker at læserne er kloge nok til selv at regne det ud.

    Hvis man ønsker viden om konkurrence mellem honningbier og vilde bier, så læs de indlæg som er kommet fra uafhængige forskere ved Aarhus og Københavns Universiteter. Og glæd jer over at der findes forskere som gider skrive den slags tekster på danske selvom det ikke er meriterende på universiteterne.

  • Anmeld

    nina Launbøl hansen · Journalist og stifter af PLAN Bi

    Lars Falk Petersen

    Din påstand, om at jeg og PLAN Bi skulle være en del af en mediestrategi om at dreje fokus væk fra sprøjtemidler, er på grænsen til injurier, så den synes jeg bare, du skal stoppe nu!

    PLAN Bi kører ikke på de høje nagler ang. sprøjtemidler i denne debat, fordi debatten handler om vores NATUROMRÅDER, og hvad så mange af jeres husdyr laver i vores allesammens naturområder. Den handler ikke om landbrugsland.
    Debatten om sprøjtemidler handler om, hvordan man agerer i landbrugsland.

    Det er afledningsmanøvre 1 on 1 fra biavlerforeningen:
    "Der mangler bestøvning" - Ja, i landbrugsland når raps og hvidkløver blomstrer - der mangler IKKE bestøvning andre steder - heller ikke i vores naturområder.

  • Anmeld

    Lilli Gruwier · Forfatter og foredragsholder om naturhaver

    En bi er en bi. Tror folk.

    Jeg er een af dem der prædiker for at holde debatten om honningbier og vilde bier HELT adskilt. Fordi jeg ved noget om at gøre en have mere naturvenlig er jeg tit i kontakt med folk der gerne vil gøre noget godt for naturen, for naturens skyld. Og så siger de selv "så vi sætter et bistade op". Folk tror simpelthen at det at holde honningbier (een art, et husdyr), er det samme som at hjælpe de vilde bier og den trængte danske flora. Og det er det altså ikke. Så kan biavlerne ikke gøre det de er gode til? Nemlig at holde bier? Men undlade at blande natur ind i det?

  • Anmeld

    Lars Brøndum · Biolog og naturhistoriker

    Biavlerne har ret i, at der er mange ukorrekte påstande i debatten...

    … De glemmer bare at nævne, at det er dem selv, der står for dem!

    Men det at glemme den sidste halvdel af virkeligheden er vist et gennemgående tema for dette partsindlæg. Det nemlig virker i høj grad som om, at biavlerne enten har glemt at læse kapitlet om bestøver-økologi helt til ende - eller også så vælger de meget specifikt kun at præsentere de dele, der taler til deres fordel, mens de mere ubehagelige sandheder forties.

    Lad os tage fat i nogle af de påstande, der dukker op i dette indlæg fra biavlerforeningens side.

    1) Ang. spørgsmålet om, hvorvidt honningbier tømmer blomster for ressourcer:
    Det er muligt, at honningbier ikke tømmer blomsterne fuldstændigt for nektar og pollen, men det er bestemt heller ikke en forudsætning for, at honningbier kan påvirke de vilde bestøvere negativt.

    Uanset om honningbierne tømmer blomsterne fuldstændigt, om de efterlader en lille smule eller om blomsterne er i stand til at producere ny nektar (her er det i øvrigt vigtigt at bemærke, at blomster kun i et vist opfang er i stand til at gendanne nektar – og at det samme ikke er tilfældet med pollen!), så vil udsætningen af honningbier medføre en øget konkurrence om føderessourcerne i det område honningbierne udsætte i; Den del som honningbierne indsamler kan andre insekter af gode grunde ikke få gavn af og dermed ER der færre ressourcer til rådighed til de vilde bestøvere.

    Indlæggets forfatter skriver i forlængelse heraf, at der endvidere er forskel på blomsterudbuddet på forskellige årstider og at det kan medføre, at der er fødeknaphed i løbet af sensommeren (det samme er i øvrigt også tilfældet om foråret inden blomstringen for alvor tager fat).

    Det er dog bemærkelsesværdigt, at forfatteren her helt undlader at forholde sig til, hvad en øget konkurrence om de begrænsede ressourcer mon så vil betyde for de vilde arter, der kun er fremme i disse perioder... For selv om honningbierne har deres honning at trække på i disse knaphedsperioder, så samler de altså stadig pollen og nektar ind. Derudover undgår forfatteren at nævne, at der helt naturligt er langt flere vilde bestøvere fremme i blomstringens højsæsonen (naturen er så smart indrettet, at der på de tidspunkter, hvor der er stort udbud af ressourcer tilstede, der er der også mange dyr også fremme og aktive), hvorfor honningbier også her vil øge konkurrence om de begrænsede føderessourcer.

    2) Ang. At bier har forskellig fødepræference:
    Igen er det såmænd rigtigt nok, at forskellige bier kan have forskellige blomsterpræferencer. Honningbier er dog om noget opportunistiske generalister og derfor vil de også søge til mange af de blomster, som de mere specialiserede, vilde bier bruger - og omvendt er mange vilde bier altså også generalister, der går på et bredt blomsterudvalg. De arter, som overlapper honningbiens fødepræferencer - og her har vi ganske enkelt ikke det fulde overblik endnu! - vil alle opleve øget konkurrence såfremt der udsættes honningbier.

    Det er meget muligt, at der er enkelte af de langtungede bier, der ikke er udsat for konkurrence med honningbier, men hvad med de øvrige af de 250+ arter af vilde bier, 300+ arter af svirrefluer, 60+ arter af dagsommerfugle, de mange blomstersøgende biller for ikke at nævne alle de andre blomstersøgende insekter?

    3) ang. At naturen skulle mangle bestøvning:
    Forfatteren konstaterer blot at det skulle være fup, at naturen ikke mangler bestøvning uden at redegøre, hvorfor det skulle være tilfældet...

    Han konstaterer endvidere, at der altid har været honningbier i Danmark uden at forholde sig til, at de tambier, der holdes i dag, tilhører helt andre underarter eller underartshybrider end den oprindelige brune bi, Apis melifera melifera, samt at moderne bistader har langt flere individer end vilde kolonier og at vi reelt ikke ved hvilken tæthed vilde honningbikolonier naturligt ville forekomme i.

    4) ang. Udregningen af honningbitætheden i Danmark til 0,03 bistader pr hektar i de danske naturområder:
    Udregningen forudsætter at alle bistader er ligeligligt fordelt på alle arealer – inkl. de 110.000 hektarer, der er blomsterfattige skove.
    Bistader sættes dog netop ikke tilfældig ud, men placeres i store samlinger netop der, hvor der er blomster. Det giver derfor ingen mening at udregne tallet på den måde som forfatteren gør her.

    Man er nødt til at kigge på det enkelte areal og på hvor mange bistader, der er stillet op netop der før regnestykket giver mening – man udregner jo heller ikke en befolkningstæthed for en by som København ved at antage at alle Københavner bor ligeligt fordelt på hele Sjælland, vel

    5) ang. Hvorvidt det er fup, at det er slået fast, at honningbier truer vilde bier:
    Der er mange - mange! - undersøgelser der viser, at honningbier kan påvirke vilde bier negativt. Det er muligt, at man også kan finde omstændigheder, hvor det ikke er tilfældet, fx på blomstrende afgrøder eller i ekstremt lave tætheder, men det ændrer ikke på, at det bestemt er blevet påvist, at honningbier kan påvirke vilde bier negativt.

    I øvrigt undersøgte IPBES rapporten slet ikke spørgsmålet om, hvorvidt eller i hvilket omfang honningbier påvirker vilde bestøvere – så at tage rapporten til indtægt for en konklusion om, at honningbier ikke truer de vilde bier er vist at trække den lidt for langt…

    6) ang. At der er brug for en bred diversitet af bestøvere:
    Det er vi helt enige i - men det er netop også derfor, at det er problematisk, at man på den måde ønsker at forfordele én (tam)art frem for at tilgodese hensynet til de mange vilde bier, svirrefluer mm...

    Alle punkter er dog underordnet det hovedspørgsmål, som ingen endnu synes at ville svare ærligt på: Hvad er egentlig det primære formål med vores naturområder?

    Er det rent faktisk at være områder, hvor vi prioriterer naturen for naturens – og arternes – egen skyld? Eller er det blot sekundære produktionsområder, som vi kan bruge til at producere specialiteter som naturhonning, naturplejebøffer og vilde snapseurter og så må naturen og dens arter nøjes med resterne?

    For Biavlerforeningen synes det sidste at være tilfældet – uanset hvor stor risikoen er for at gøre skade på de vilde bier. Det ville helt ærligt klæde foreningen at have samme tilgang til forsigtighedsprincippet i denne sag, som de efterlyser i forbindelse med godkendelsen af sprøjtemidler: at usikkerheden bør komme dem til gode, der risikerer at lide skade som følge af vores handlinger.