Debat

Billeschou: Blå blok regner forkert

DEBAT: Økonomien holder ikke, når de borgerlige partier foreslår udlægning af 20 procent af statsskovene som urørt skov. Det skriver tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen Anders Erik Billeschou, der peger på fejl og manglende overvejelser i forslaget.

Prisen på 20 procent urørt skov er væsentlig højere end de 10 millioner, som blå blok har præsenteret, mener Anders Erik Billeschou, konsulent, forstkandidat og tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen.
Prisen på 20 procent urørt skov er væsentlig højere end de 10 millioner, som blå blok har præsenteret, mener Anders Erik Billeschou, konsulent, forstkandidat og tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen.Foto: colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Blå Bloks forslag mangler i den grad viden om statsskovbrugets arealer og i alarmerende grad forståelse for skovbrugets økonomiske vilkår.

Anders Erik Billeschou
Konsulent, forstkandidat og tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen

Af Anders Erik Billeschou
Konsulent, forstkandidat og tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen

Forslagsstillerne har beregnet, at omkostningen ved udlægning af 20 procent af statsskovene som urørte kun vil være 10 millioner kroner om året. 

Beregningen er åbenlyst forkert.

Det skyldes flere ting.

  1. Forslagsstillerne henviser til, at statsskovdriftens samlede indtjening er oplyst til at være 50 millioner kroner om året, og at udlægning af 20 procent derfor kun vil koste 10 millioner kroner. 

    Men sådan kan man ikke regne. Man kan ikke tillægge de enkelte arealer lige stor værdi.  

  2. Skovbrugets indtjening hænger uløseligt på hovedbenyttelsen. Payback-tiden på en skovbevoksning er lig omdriften og altså bevoksningens levetid.

    Det betyder, at bevoksningen kører på et akkumuleret underskud fra anlæg, indtil den er moden til renafdrift eller naturlig foryngelse. 

    Der går oftest mere end 100 år i løvskovbruget. De store værdier befinder sig i den hugstmodne skov.

  3. Der henvises i forslaget til Vismandsrapporten fra 2012.

    Men den forudsætter, at man stort set kun udtager gammel løvskov til henlæg i urørt tilstand. 

    Hvis det er sådan, det skal gøres at udtage skov fra den ældste ende, er det nok nærmere hele statsskovbrugets overskud på de 50 millioner kroner, der ryger sig en tur. 

  4. Vismandsrapporten beregnede, at det ville koste 104 millioner kroner om året i tabt provenu at opgive skovdriften på 39.000 hektar gammel løvskov. 

  5. Omsat til blå bloks forslag på de cirka 25.000 hektar bliver offeromkostningen til 67 millioner kroner om året. 

    Det svarer til en kapitalværdi, altså nutidsværdien af det årlige driftstab, på 2,2 milliarder kroner ved en rentefod på 3 procent eller 3,3 milliarder kroner ved 2 procent. 

  6. Statsskovbrugets areal med løvskov er på 43.000 hektar, hvoraf kun 8.900 hektar er ældre end 100 år. 

    7.300 hektar er disponerede til urørt skov og ældre driftsformer efter naturskovsstrategien: 3.000 hektar urørt skov og 4.300 hektar ældre driftsformer. Det resterende areal med løvskov ældre end 100 år er kun 5.500 hektar.

    Det kommer til at knibe gevaldigt med at finde de 25.000 hektar, hvis det skal være ældre løvskov.

  7. Blå Bloks forslag mangler i den grad viden om statsskovbrugets arealer og i alarmerende grad forståelse for skovbrugets økonomiske vilkår.
Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit debatindlæg til [email protected].

Jeg er sikker på, at miljøministeren i det store og hele kan berigtige mine tal. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00