Professor: Hvad skal vi bruge havet til?

Af Stiig Markager
Professor i Bioscience, Aarhus Universitet

Der er planer om en mangedobling af havbrug i Kattegat og Bælthavet. Her gennemgås forskellige mulige konsekvenser for havmiljøet, andre erhverv og Danmarks internationale forpligtigelser.

Den nuværende driftsform er at udsætte regnbueørred på nogle centimeters længde i det tidlige forår. Fiskene går i åbne bure, og fodret sprøjtes ud på havoverfladen. Fiskenes affaldsstoffer og foderspild flyder ud gennem nettene og ender i det omgivende vand eller på bunden.

I efteråret er fiskene vokset til 3-4 kilo og er fulde af rogn. I et standard brug produceres omkring 2300 tons fisk på et år og udledes cirka 100 tons kvælstof og 11 tons fosfor. Cirka halvdelen af indtægten kommer fra at sælge ørredrogn som delikatesse, især i Japan. I efteråret 2015 var der ansøgninger svarende til cirka en tidobling af de nuværende brug.

Næringsstoffer er det største miljøproblem i havet
Havbrug udleder næringsstoffer, som optages af havets mikroskopiske alger. Det gør vandet uklart, og når algerne dør, er der risiko for iltsvind. Næringsstoffer er vores største miljøproblem i havet, både globalt og specielt i danske farvande. Siden midt i 1980’erne er der brugt et tre-cifret milliardbeløb på at begrænse udledningerne.

Havet modtager næringsstoffer fra land som nedfald fra luften og fra punktkilder som for eksempel havbrug. Årligt udledes omring 62.000 tons kvælstof og 2.400 tons fosfor.

Tæt på kysterne er det danske havmiljø dårligt, og Danmark opfylder ikke kravene fra EU.

Stiig Markager
Professor i bioscience, Aarhus Universitet

Udbygning, som ansøgt, vil udlede omkring 1200 tons kvælstof og 130 tons fosfor. Men der er to forhold, som gør udledningerne af næringsstoffer fra havbrug særligt potente og dermed problematiske fra et miljøsynspunkt.

Udledninger følger fodringen af fiskene, hvilket betyder, at langt den største del af næringsstofferne udledes om sommeren. Samtidig udledes de oppe i vandet, hvor algerne har masser af lys, og dermed stimuleres algevæksten langt mere end af næringsstoffer fra land.

Næringsstoffer fra land, som især kommer fra landbruget, udledes især om vinteren, for eksempel udledes 57 procent af kvælstoffet fra november til februar. En del af de næringsstoffer, som kommer ud af åmundingen, er således forsvundet til havs, inden algerne starter deres vækst i marts.

Alger skal bruge kvælstof og fosfor i et forhold på 7:1. Forholdet i vandløb er omkring 27/1 mens det for havbrug er 9/1, det vil sige, udledningerne fra havbrug er meget rige på fosfor og passer næsten perfekt til algernes behov.

Kvælstof skal ned for havmiljøets skyld
I 1980’erne var havmiljøet meget dårligt. Dengang udledte vi fosfor og kvælstof i et forhold på cirka 7, hvor fosforet især kom fra spildevand. Siden da har vi udbygget vores renseanlæg, så de fjerner fosfor. Det har kostet mange millioner om året, og samlet bruger vi over 10 milliarder på at rense spildevand – men det har givet os et langt bedre havmiljø.

Tæt på kysterne er det danske havmiljø dårligt, og Danmark opfylder ikke kravene fra EU. Beregninger fra Aarhus Universitet og DHI viser, at udledningerne for kvælstof skal ned på cirka 42.000 tons per år. Der er således ikke et råderum for større udledninger.

Kystnært er det derfor planen, at havdambrugene skal suppleres med dyrkning af muslinger eller tang på liner. I bemærkningerne til lovforslag 111 står, at et brug, som udleder 100 tons kvælstof, skal suppleres med muslingeopdræt på 111 svarende til godt 1,1 kvadratkilometer. Disse oplysninger er ikke redelige. De er baseret på forsøg fra Skive Fjord, som viser, at der kan fjernes mellem 0,6 og 0,9 tons kvælstof per hektar per år.

100/0,9 giver ganske rigtigt 111 hektar, men det er altså den højest målte effektivitet. Den nedre værdi for effektivitet vil give et tal på 1,7 kvadratkilometer med muslinger. Dertil kommer, at algemængden, som er muslingernes føde, kun er 1/3 i Kattegat sammenlignet med Skive Fjord. Muslingerne vil derfor vokse langsommere.

Når man dertil lægger, at en stor del af Nordeuropas bestand af edderfugle overvintrer i Kattegat og Bælthavet – edderfugle lever af blåmuslinger – vil man få en langt lavere effektivitet af muslinger som middel til at opsamle kvælstof. Vi skønner derfor, at 5 til 10 kvadratkilometer er mere realistisk.

Næringsstoffer kan også fjernes ved at dyrke tang. Her er effektiviteten omkring 20 kg kvælstof pr. ha. år, dvs. der ska bruges 50 kvadratkilometer med tangopdræt.

Hvorfor er arealet et problem? Det første problem er for ejerne af havdambrug, som får store udgifter. Hvis man antager, at det kan løbe rundt, for eksempel fordi man kan udvikle teknikkerne og måske sælge muslingerne eller tangen, så opstår spørgsmålet; ønsker vi havet omdannet til en form for hav(land)brug?

Havet tilhører alle og ingen
Havet bruges i dag til mange aktiviteter; kommerciel sejlads, fritidssejlads, fiskeri – både kommercielt og rekreativt og for eksempel vindmølleparker.

I dag tilhører havet alle og ingen – så længe vi kun efterlader kølvandsstriben. Inden man giver lods for havbrug, bør man måske overveje, om vi ønsker havet omdannet til kvadratkilometer på kvadratkilometer af bure, bøjer og liner. Skal man give tilladelser til havbrug, hvad skal det så koste at have en eksklusiv brugsret til en del af havet?

Der er givet en øvre grænse for den mængde næringsstoffer, man kan udlede til havet for at leve op til EU-direktiverne. Hvis kompensationen af udledningerne fra havdambrug ikke er fuldstændig, vil det kræve, at andre erhverv sænker deres udledninger. Her er det kun landbruget, som er i spil.

En realistisk pris for at fjerne 1 kilo kvælstof er omkring 150 kroner per år, det vil sige, at det vil koste cirka 15 millioner at reducere udledningerne fra landbruget med den mængde kvælstof, som kommer fra et standard havbrug. Det er så uden kompensationsopdræt fra havbruget, men det viser, at det samfundsøkonomiske regnestykke er kompliceret.

Havdambrug kan være problematisk
Turisme er i dag et vigtigt erhverv, og mange turistaktiviteter er knyttet til havet og et godt havmiljø. De jobs, som er forbundet med havdambrug, er nogle titals. I sammenligning er der måske omkring 28.000 job, som er knyttet til turisme og havet. Samfundsøkonomisk er det derfor meget kompliceret, og selv en minimal negativ effekt af havdambrug på den ’blå’ turisme er derfor kritisk.

Vi håber, at ovenstående viser, at havdambrug er en aktivitet, som potentielt kan være problematisk.

Det vil givet være en god forretning for ejerne, men miljømæssigt, samfundsøkonomisk og for ’Vandkantsdanmark’ er det potentielt problematisk. Man bør derfor overveje det nøje. I den forbindelse er det tankevækkende, at Sverige netop har besluttet ikke at give tilladelse til at brug åbne bure for opdræt af fisk.

Argumentet er, at den mest miljøvenlige teknik er opdræt på land.