Borgmesterbarometeret: Vi fik et grønt kommunalvalg
Klima og miljø var det tredjemest omtalte emne i valgkampen. Det er blot én af de tendenser, som kortlægningen af mediedækningen af kommunalvalget viser, skriver professor Mark Blach-Ørsten og lektor Mads Kæmsgaard Eberholst.
Mads Kæmsgaard Eberholst
Studielektor i journalistik, RUC, bestyrelsesformand, TV 2 KosmopolMark Blach-Ørsten
Professor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde UniversitetFra 1. oktober og til med 16. november har Borgmesterbarometeret, et samarbejde mellem Roskilde Universitet, Infomedia og Altinget, samlet data fra danske nyhedsmedier om 327 udvalgte topkandidater fordelt på landets kommuner, regioner og storkredse. Resultatet af analyserne af Borgmesterbarometeret viser tre tendenser i KV21.
1. Det er godt at være kendt – men konstituering er bedre
Den første pointe, som vi vil fremhæve, er, at det er godt at være kendt.
Dette kommunalvalg har haft mange politiske kendisser: Eva Kjer Hansen (V), Villy Søvndal (SF) og Ulrik Wilbek (V) for bare at nævne nogle stykker.
Men det er ikke nødvendigvis nok at være kendt. Eva Kjer Hansen og Villy Søvndal, der kæmpede om borgmesterposten i Kolding (og begge tabte den), er de mest omtalte kandidater i analysen med Sophie Hæstorp Andersen (S) på en tredjeplads.
Men som det fremgår med Eva Kjær Hansen og Villy Søvndal som eksempler, er omtale ikke lig med borgmesterkæder. Af de ti mest omtalte kandidater endte fire med ikke at vinde borgmesterkæderne, mens Line Barfod (EL) tabte den store borgmesterkæde i København til Sophie Hæstorp Andersen for dog at vinde en mindre borgmesterpost.
I et kommunalvalg er omtale godt, men nogle gange er konstitueringsaftaler bedre. Dette understreges ikke mindst af en kendis, som glimrer ved sit fravær på vores top ti:
Ole Birk Olsen, tidligere finansminister fra Liberal Alliance, opnåede godt nok valg til Københavns Borgerrepræsentation, men det skyldes ikke primært, at medierne har svirret om ham, fordi han er kendis. Han endte som nummer 31 på listen over medieomtaler.
2. Klima kom i den grad på dagsordenen
For det andet viser analyserne, at klima og miljø kom på den kommunale dagsorden i kommunalvalget.
Meningsmålinger før valget viste, at klima og miljø havde trængt sig ind på vælgernes dagsorden til kommunalvalget, skønt de kommunale valg gennem historien typisk for vælgerne har handlet mest om velfærd såsom sundhed, ældrepleje og børnepasning.
De emner fyldte da også meget i kommunalvalget, men klima og miljø fulgte særdeles godt med.
Faktisk viser Borgmesterbarometerets optælling, at klima og miljø var det tredjemest omtalte emne i valgkampen.
De politikere, der omtalte klima og miljø allermest, var de to københavnske spidskandidater, Sophie Hæstrup Andersen og Line Barfod, og Villy Søvndal – i hvert fald målt på antallet af omtaler.
Men også andre politikere var med på den grønne dagsorden, og både i Horsens og på Frederiksberg talte kandidaterne procentmæssig særdeles meget om klimaet.
Normalt handler kommunalvalg jo som beskrevet om den nære velfærd, og velfærden er da også øverst på dagsordenen. Men at klima og miljø fylder så meget i kandidaternes omtale, er ikke normalt. Derfor mener vi også godt, at man kan kalde dette kommunalvalg for et klimavalg.
3. Lokale medier har sejret
I de kommende dage vil redaktionerne på de nationale medier se mod nærmeste konkurrent og måle seertal, læsertal og andre metrikker for at konstatere, om de har "vundet".
Hvor panelundersøgelser før valget viste, at hovedparten af danskerne ville følge kommunalvalget i de nationale medier, fortæller vores Borgmesterbarometer dog, at de, der har fulgt valget i deres lokale medier, har fået en meget mere fyldig dækning.
De regionale og lokale dagblade og ugeviser står nemlig samlet for 40 procent af den omtale, som vi har målt. Dette skal naturligvis ses op mod at landsdækkende dagblade og nyhedsbureauer, som med tv- og radioindslag blot står for otte procent af den målte omtale.
Størsteparten af dækningen ses, måske ikke overraskende, på webkilder. Også her er de lokale medier langt de største.
De lokale medier har længe været under økonomisk pres og er for tiden genstand for stor debat og mediepolitisk opmærksomhed. Det er måske med rette, at den mediepolitiske lygte skal holdes mod de lokale medier.
Tallene fra vores Borgmesterbarometer viser i hvert fald, at de er deres demokratiske opgave mere end voksen.