Konstitueringskaos og midtvejsvalg: Ti ting du skal holde øje med på valgaftenen

Overhaler Barfod Socialdemokratiet i København?

Alene i kraft af sin størrelse er Københavns Kommune ikke til at komme uden om på valgaftenen.

Det gælder uanset, at Socialdemokratiet fortsat kan være sikre på, at deres spidskandidat – denne gang Sophie Hæstorp Andersen – er så godt som selvskreven til at blive overborgmester.

Det gælder også selv om, Enhedslisten ånder Socialdemokratiet i nakken som det muligt største parti i borgerrepræsentationen. Bliver Enhedslisten med Line Barfod i spidsen det største parti, kan det ikke blot få lokalpolitiske konsekvenser, men også landspolitiske.

For tildelingen af både fagborgmestre og pladser i bestyrelser for store offentlige selskaber som Metro Selskabet, By & Havn og forsyningsselskabet Hofor giver direkte indflydelse på forvaltningen af centrale samfundsmæssige opgaver i stor skala.

Det vil kunne ende med svære konstitueringsforhandlinger, hvor Sophie Hæstorp Andersen også kan se mod de borgerlige, når hun skal strikke sit flertal sammen.

Bliver Ishøjs bykonge sendt på tvungen pension?

Ishøj er en klassisk socialdemokratisk højborg på den københavnske Vestegn.

Og stod det til Socialdemokratiet var Ishøjs borgmester gennem de seneste 21 år, Ole Bjørstorp, sendt på pensionen som borgmesterkandidat, sådan at hans arvtager Merete Amdisen kunne tage over i ro og mag.

Men sådan skulle det ikke gå.

Efter hårde interne kampe i den socialdemokratiske byrådsgruppe endte udpegningen af partiets borgmesterkandidat som et kampvalg mellem først og fremmest Ole Bjørstorp og Merete Amdisen. Sidstnævnte løb med sejren.

Men Ole Bjørstorp nægter at give op. Han har nu forladt det parti, han har repræsenteret i størstedelen af sit liv, for i stedet at prøve at blive borgmester for sin egen lokalliste – Ishøjlisten.

Får ’Danmarks giftigste byråd’ en ny borgmester?

Kupforsøg, magtmisbrug og knive i ryggen er ord, som de seneste år er blevet brugt til at beskrive det politiske klima i Slagelse Byråd. Det var her, et af de mest spektakulære konstitueringsforløb fulgte oven på valget i 2017.

Efter flere dages dødvande kunne socialdemokraten John Dyrby Paulsen endegyldigt kalde sig for kommunens nye borgmester med afsæt i en noget særpræget aftale.

Venstres Stén Knuth blev vippet af pinden som borgmester med aktiv hjælp fra Liberal Alliances Villum Christensen, som ellers kort inden valget havde lovet, at han ikke ville gøre en socialdemokrat til borgmester.

Det skete med et figenblad af en aftale, hvor Liberal Alliance og Socialdemokratiet enedes om, at de kunne dele borgmesterposten, sådan at Villum Christensen kunne tage over to år efter. Der var dog ikke et politisk flertal bag aftalen, som da heller aldrig blev til virkelighed.

Fire år et gået, men gammelt nag forgår ikke så let. Og de selv om det politiske liv har været roligere efter Slagelse-standarder, så kan et tæt valgresultat føre til endnu en omgang konstitueringskaos.  

Hvem vinder flest borgmesterkæder?

Der er flere måder at opgøre, hvem der overordnet set ’vinder’ et kommunalvalg.

Mest oplagt er at tælle antallet af borgmestre, som de enkelte partier har fået. For Socialdemokratiet og Venstre står kampen om, hvem der får flest borgmesterposter.

Ved valget i 2013 væltede Venstre Socialdemokratiet fra tronen, som det ukronede borgmesterparti. I 2017 tippede balancen imidlertid tilbage, og efter valget havde Socialdemokratiet borgmesterkæden i 47 kommuner, mens Venstre havde i 37.

Konservative gik til gengæld fra 13 borgmestre efter valget i 2013 til blot otte efter 2017-valget.

Lægger man de aktuelle meningsmålinger til grund, er det sandsynligt, at Socialdemokratiet kan fastholde førstepladsen, mens Konservative har chancen for at gå frem og formentlig vil kunne komme til at gøre det på Venstres bekostning. Det vil der også blive holdt skarpt øje med i den borgerlige lejr.

Midtvejskrise eller på vej mod genvalg?

Selv om et kommunalvalg formelt set er 98 lokale valg, så er det også oplagt at bruge det til at gøre status på partiernes landspolitiske styrke.

Antallet af borgmesterposter kan i høj grad afhænge af gode forhandlingsevner på valgnatten. Derfor kan partiernes samlede stemmetal på landsplan også bruges som en indikator på udviklingen i opbakningen til de enkelte partier.

Ser man samlet på udviklingen i stemmetal og borgmesterposter, så gik Socialdemokratiet klart tilbage ved valget i 2013, hvorefter partiet to år senere tabte regeringsmagten. I 2017 gik Socialdemokratiet til gengæld markant frem og vandt da også folketingsvalget knap to år senere.

På den måde kan der være tale om en slags midtvejsvalg, som kan give et fingerpeg på, om regeringen er i midtvejskrise eller på vej mod genvalg.

Bliver Birgit fra Frederikshavn igen vælgernes darling?

Et valg handler imidlertid ikke kun om partier. Langt fra.

I alt har 9.167 personer rundtom i landet valgt at stille deres kandidatur til rådighed i kampen om de lidt over 2.400 pladser i de 98 kommunalbestyrelser og byråd.

Nogen får ganske få stemmer, mens andre får mange tusinde stemmer. Og hvem får så flest?

Ser man på det absolutte antal stemmer til de enkelte kandidater, så vil man finde topscorerne i de største byer og dermed blandt de socialdemokratiske borgmestre.

Sidste gang blev det den socialdemokratiske borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, med lige under 40.000 personlige stemmer.

På andenpladsen kom Københavns nu tidligere overborgmester, Frank Jensen (S), med lidt over 30.000 stemmer, mens Thomas Kastrup-Larsen (S) og Peter Rahbæk Juel (S) fra henholdsvis Aalborg og Odense fik lige under 30.000 stemmer.

En mere retvisende måde at vurdere en kandidats relative popularitet i kommunen er i stedet at se på, hvem der får den største andel af de afgivne stemmer som personlige stemmer.

Her lå Frederikshavn Kommunes borgmester Birgit S. Hansen (S) i toppen i 2017. 42,2 procent af alle afgivne stemmer gik personligt til hende. Nummer to på listen var den nu afgåede borgmester i Gentofte, Hans Toft (K), med 36,6 procent af stemmerne som personlige.

For nørderne – Hvem kommer med i KL's bestyrelse

Landsresultatet for partiernes samlede stemmetal har stort set ingen praktisk betydning ud over, hvad den kan bruges til som en slags kæmpemæssig meningsmåling.

Dog med en enkelte, men ikke helt ubetydelig undtagelse.

Sammensætningen af bestyrelsen i kommunernes landsforening, KL, afgøres ud fra partiernes samlede stemmetal. Det kommer med andre ord til at afgøre, hvem der får flertallet i den centrale interesseorganisations 17 mand store bestyrelse.

Hvilke borgmestre og lokalpolitikere, som skal benytte det enkelte partis mandater, afgør partierne selv. I Venstre har man blandt andet en tradition for at fordele mandaterne mellem de forskellige regioner.

Og går Venstre så meget tilbage, som meningsmålingerne tyder på, så kan det betyde, at KL’s nuværende næstformand, Kalundborgs borgmester Martin Damm (V), ikke bliver en del af den kommende bestyrelse.