Borgmesteren, der ikke ville gå

Der hænger to malerier af Ole Bjørstorp på Ishøj Rådhus.

Det ene pryder den bagerste væg i byrådssalen, så når borgmesteren leder byrådsmøderne fra sin faste plads i bunden af hesteskoen, ser man ham dobbelt. På maleriet læner Bjørstorp sig en smule frem, hans blik er skarpt, fokuseret, og hans mund let åben, som skal han til at sige noget vigtigt og beslutsomt. Trækkene er kantede.

Det andet maleri hænger til venstre for døren til hans kontor på Ishøj Bycenters 7. sal, hvorfra han kan se helt til Malmø på en klar dag. På dette maleri ser man en mand med sænkede skuldre, synlige øjenlåg, et ufokuseret blik og venligt smil. Runde træk.

Den levende borgmester, der giver en kop kaffe på kontoret, mens der stadig er god tid til kommunalvalget 16. november, ligner mest billede nummer to.

Jeg er kommet for at blive klogere på, hvorfor det er så vigtigt for ham at blive siddende som borgmester. En stor del af byrådet vil af med ham. Hans tidligere socialdemokratiske partifæller vil det så meget, at et flertal i partiforeningen tidligere i år endte med på dramatisk vis at vrage ham som spidskandidat til borgmesterposten og pege på en ny: Merete Amdisen.

Men hvor andre 75-årige måske ville have valgt at erkende nederlaget og lade den nyvalgte tage over – som den gamle Ishøj-borgmester Per Madsen i sin tid pænt gjorde som 70-årig, da Ole Bjørstorp opfordrede ham til at træde tilbage - har Bjørstorp valgt at stille sig på bagbenene. Han har meldt sig ud af sit gamle parti, stiftet en ny liste sammen med to andre og er stillet op til sit 11. kommunalvalg.

Derfor sidder han nu i spidsen for et byråd, der ikke vil have ham, og hvor han og den nye socialdemokratiske leder har svært ved at sige ét pænt ord om hinanden.

”Hvorfor bliver du, når et flertal i din partiforening ikke vil have dig som leder længere,” spørger jeg, da vi har sat os ved det lyse træbord, og Ole Bjørstorps sekretær har hentet ham en kop te.

”Jeg har masser af ting, jeg mangler at gøre her. Vi skal have et nyt plejehjem til de ældre, vi skal gøre mere på klima, og vi skal holde os på toppen på kulturområdet. Det er spændende, og der er mange borgere, der har opfordret mig til at stille op,” siger han med sin dybe stemme, der er lidt sammensnøret a la Uffe Ellemanns.

Bjørstorps afdæmpede facon med krum ryg og venlig, introvert attitude står i kontrast til al den ballade og beskyldninger om magtfuldkommenhed, der har stået om Ishøjs borgmester i de seneste år.

Balladen i Ishøj er et billede på, hvordan lokale og ofte lidt tilfældelige magtspil er med til at afgøre, hvordan det kommunale danmarkskort kommer til at se ud i de næste fire år.

Så dette er ikke kun historien om Ishøj, men om et lokalt demokrati, hvor personlige relationer, gammelt nag og enkeltsager ofte betyder mere end partifarve.

Afdæmpet embedsmand afløste buldrende smed
Den høje cand.polit. har været medlem af byrådet siden 1982 og borgmester i de seneste knap 21 år.

Han overtog pladsen efter Per Madsen, den trinde socialdemokrat med stor underlæbe og tilbagekæmmet hår, som i 80’erne og 90’erne råbte højt om sit eget partis udlændingepolitik, som han mente var alt for slap.

Per Madsen tronede i Ishøj i mere end et kvart århundrede og udså sig Ole Bjørstorp som sin efterfølger. Da Bjørstorp overtog borgmesterposten og derfor måtte tage orlov fra sit job som konsulent i Ingeniørforeningen, beskrev Berlingske kontrasten mellem de to sådan her:

”En buldrende, egenrådig og hårdtslående gammel smed afløst af en afdæmpet embedsmand, der på rådhuset beskrives som kompetent, lyttende og meget mere blødt formulerende end sin forgænger”.

Men i dag er der ikke mange i byrådet, der beskriver borgmesteren som kompetent eller lyttende. Nu er det Bjørstorp, der er blevet egenrådig, mener de.

Bernie Bjørstorp
Balladen i den socialdemokratiske gruppe i Ishøj begyndte med et facebookopslag.

For omkring to år siden begyndte snakken for alvor at gå i Bjørstorps lokale partiforening om, hvem der skulle være borgmesterkandidat næste gang. Flere så behov for nye kræfter. Men ifølge de forhenværende partifæller, var det ikke en diskussion, borgmesteren var klar til at tage.

I stedet lagde han i efterårsferien pludselig et opslag på Facebook, hvor han erklærede, at han på mere end 50 borgeres opfordring ville genopstille som borgmester i 2021. Uden at være valgt eller have vendt det med sin gruppe.

Nogle af hans følgere skrev i kommentarfeltet, at det var en dejlig nyhed, mens andre kaldte ham ”Bernie Bjørstorp” eller skrev, ”stop før det bliver pinligt”.

Meldingen gjorde flere gruppemedlemmer rasende. De ville i stedet have gruppeformand Merete Amdisen, der er opvokset i Ishøj og har været medlem af partiet, siden hun var 14, kørt i stilling som ny borgmesterkandidat. Men kort før et gruppemøde et par måneder senere fik Amdisen besked fra Ole Bjørstorp om, at der skulle et ekstra punkt på dagsordenen: Valg af gruppeformand.

Amdisen blev væltet med seks stemmer mod fem, og Ole Bjørstorp forklarede på Facebook hvorfor:

“Vi er mange der ikke mener, at Merete har de lederegenskaber, der skal til for at være borgmester. Hun splitter, hvor der skal samles. Derfor kunne hun heller ikke fortsætte som gruppeformand. Det er efter moden overvejelse jeg siger dette. Merete er bedst som agitator. Jeg er nødt til at sige sandheden om det. Men i øvrigt ha en fortsat god aften.”

Vælgerforeningen mente dog, at der skulle være valg om borgmesterkandidaten, og Bjørstorp blev i november 2020 vraget ved en urafstemning, hvor han fik under halvt så mange stemmer som Amdisen.

Der var iskold luft mellem Amdisen og Bjørstorp, og både tidligere Roskilde-borgmester Poul Lindor Nielsen, partisekretær, Jan Juul Christensen, og tidligere finansminister Pia Gjellerup kom på besøg for at mægle mellem grupperne.

Men som det ofte går med parterapi, endte det alligevel med et brud. I februar i år meldte Bjørstorp og to andre fra S-byrådsgruppen sig ud af partiet og stiftede Ishøjlisten.

Ole Bjørstorp skulle ingen steder. I hvert fald ikke ud af borgmesterkontoret.

Kan ikke tåle uenighed
Når man taler med byrådsmedlemmer fra EL, S og V, giver de nogenlunde samme karakteristik af Ole Bjørstorp og siger ting som:

”Han er flink og venlig, men han har siddet på magten for længe”.

”Han kan ikke tåle, at nogen er uenig med ham. Så bliver han irritabel og kort for hovedet og kan tale nedladende til folk”.

”Han er utålmodig og gider ikke lange politiske diskussioner. Tit meddeler han bare, at noget er besluttet.”

”Han handler egenrådigt. Når der skal forhandles budget, kan hvert parti komme i audiens hos borgmesteren og fremlægge sine ønsker til småjusteringer i hans udkast, men der er ingen fælles debat”.

Han er utålmodig og gider ikke lange politiske diskussioner. Tit meddeler han bare, at noget er besluttet.

Byrådsmedlem i Ishøj

Reelt har Merete Amdisen tilsyneladende allerede overtaget en del af styringen i byrådet. Hun foreslog at aflyse borgmesteraudienserne, og i stedet har hun selv ledet brede fælles forhandlinger om næste års budget.

Ole Bjørstorp har siddet med. Han så lidt overrasket ud, da hun tog ordet og styringen på det første møde, fortæller et byrådsmedlem.

Det er dog stadig Ole Bjørstorp, der leder de almindelige byrådsmøder, som man kan se i sin fulde længde på TV Ishøj.

Ved et fire timer langt møde i oktober kan man se, at han har et lille smil på, når han fra sin plads styrer ordet ved at tænde og slukke medlemmernes mikrofoner via en skærm. Han lader fingeren bounce tilbage fra skærmen som en leg.

Han kaster sig stort set ikke personligt ind i nogen af debatterne om ny rundkørsel, åbningstider i svømmehallen eller mulighed for politiske reklamer i Ishøj Bio, men giver de andres engagerede indlæg små kommentarer med på vejen som: ”Hvad skal man sige til det”, ”Det er noget pjat” og: ”Ja, ja, det kan man diskutere. Ja ja. Good good”.

Da en af hans tidligere partifæller holder et langt, retorisk stærkt indlæg om den svigtende ældrepleje, kigger han skiftevis op i loftet og på sit ur. Han ser på uret fire gange i løbet af et enkelt minut og konstaterer bagefter, at ”det var frygteligt langt”.

”Jeg er skuffet over ham”
Når man laver journalistiske portrætter, kan det somme tider være svært at finde kilder, der har noget kritisk at sige om hovedpersonen. Med Ole Bjørstorp er det i første omgang lidt omvendt.

”Jeg er skuffet over ham,” siger hans tidligere partifælle, Henrik Olsen, som egentlig starter med at kalde Ole Bjørstorp et ukvemsord, som ikke egner sig til citat.

Flere nævner sagen om, hvordan Bjørstorp brugte sin tjenestebil betalt af Ishøj-borgernes skattekroner til private formål. En historie Ekstra Bladet afslørede sidste år. Og den nye sag om TV Ishøj – kommunens egen tv-kommunikationskanal, som har haft borgmesteren med i 53 ud af 60 indslag, og som har kontor 40 skridt nede ad gangen fra Ole Bjørstorps kontor.

Jeg har mødt Ole Bjørstorp som en udmærket socialdemokratisk borgmester og samarbejdspartner. Det er trist, at han ikke har valgt en overgang til pensionstilværelsen i god harmoni med det parti, der i så mange år har givet ham en vigtig og fornem politisk placering.

Mogens Lykketoft (S)

De ser det som klare eksempler på borgmesterens misbrug af magten. Han er blevet vant til privilegierne, mener de.

Andre peger omvendt på, at sagerne om bilen og tv-kanalen er kommet frem på et påfaldende belejligt tidspunkt for Bjørstorps modstandere, der gerne vil overtage magten i kommunen.

Mange beskriver Ole Bjørstorp som hyggelig at drikke en kop kaffe med. Men ellers er det i begyndelsen op ad bakke med at finde roser i det politiske miljø.

Jeg prøver at få fat i nogle af de socialdemokrater, der var på toppen, da Ole Bjørstorp blandede sig i udlændingepolitikken i 00’erne. I dag er alle i S jo enige om at føre en stram linje, så de vil måske anerkende ham for at have haft ret dengang.

Henrik Sass Larsen og Helle Thorning-Schmidt vender ikke tilbage på beskeder. Ritt Bjerregaard siger, at hun ikke kender ham godt nok. Og udlændingeminister Mattias Tesfaye har ingen kommentarer.

Helle Thorning besøger i stedet Merete Amdisen op til valgkampen, ser jeg på Facebook.

Mogens Lykketoft sender en kort kommentar. Han var aktiv i studenterforeningen Frit Forum sammen med Bjørstorp som ung og kender ham også fra Vestegnen, hvor Lykketoft er opstillet.

”Jeg har mødt Ole Bjørstorp som en udmærket socialdemokratisk borgmester og samarbejdspartner. Det er trist, at han ikke har valgt en overgang til pensionstilværelsen i god harmoni med det parti, der i så mange år har givet ham en vigtig og fornem politisk placering,” lyder Lykketofts bidrag til portrættet.

"Der var jo ikke andre"
Jeg ringer til den gamle borgmester, Per Madsen. Det var jo ham, der valgte Ole Bjørstorp, som dengang havde været aktiv i lokalpolitik i mange år. Hvad var det for et lys, han så i ham?

”Ole er cand.polit. og kunne læse og skrive bedre end de andre, så derfor tænkte jeg, det kunne blive glimrende. Han var en god, almindelig socialdemokrat og havde i dén grad vist sit værd,” siger Per Madsen, der med sin klare røst og kvikke bemærkninger lyder langt under de 91 år, han har rundet.

Han kan dog ikke finde på overvældende meget at rose sin efterfølger for.

”Jo, han har fået rejst noget skov. Det er godt. Men ellers har der manglet visioner og initiativ. Han har været en administrator, og han er meget konfliktsky,” siger Per Madsen, som dog ikke fortryder, at han gjorde Bjørstorp til borgmester:

”Der var jo ikke andre,” siger han med sin bornholmske tone.

Han har dog heller ikke fidus til den måske kommende bydronning.

”Merete Amdisen er en udpræget diktatortype. Hun er knalddygtig og gennemfører sine ting med alle mulige midler,” mener den gamle borgmester.

Han fortæller, at Amdisen har bestilt 600 valgplakater til kommunalvalgkampen, mens de andre i partiet kun må få 25 hver.

”Så skal der hænges 600 valgplakater op i dén lille kommune! Hold da ferie, det er fuldstændig til grin,” siger Per Madsen og slår en høj latter op.

I hans tid var der ikke behov for valgplakater, ”for alle vidste, hvem jeg var,” siger han.

Kommunalpolitik i Ishøj lader ikke det hårde magtmiljø på Christiansborg noget tilbage. Byrødderne leverer sylespidse bemærkninger om hinanden. Og så har de deres egne lokale svar på Hækkerup- og Ellemann-politikerfamilierne.

Ole er cand.polit. og kunne læse og skrive bedre end de andre, så derfor tænkte jeg, det kunne blive glimrende. Han var en god, almindelig socialdemokrat og havde i dén grad vist sit værd.

Per Madsen (S)
Borgmester i Ishøj 1974-2000

Per Madsens datter, Anne Lise Madsen, sidder i byrådet som løsgænger, efter hun forlod S midt i balladen sidste år. Nu taler hun både Bjørstorp og Amdisen imod i byrådet og står som den eneste uden for aftalen om næste års budget.

Den anden magtfulde socialdemokratiske familie i Ishøj er Amdisen, hvor Merete står til at blive borgmester, og hendes mor Eva har siddet i bestyrelsen og været kasserer i 13 år.

”Man kommer i klemme mellem de to magtfulde familier,” som én siger.

Og så er der de to DF’ere i byrådet: De er far og datter, sidder ved siden af hinanden til byrådsmøderne og har nøjagtig samme ansigtsudtryk, når Enhedslistens medlem taler.

Annelise Madsen vil i øvrigt gerne sige noget positivt om Ole Bjørstorp.

”Ole har været med til at få løftet en kæmpe opgave med at renovere alle vores mange almene boliger, så vi har super attraktive boliger med grønne områder. Og så har han fået Arken til at blomstre og bredt kulturen ud, så alle skolebørn kommer der stort set hvert år,” siger hun, men kalder ham også konfliktsky og uden visioner.

Kommunens ansigt
Flere nævner, at Bjørstorp er god til at tale med folk, og at mange borgere har været glade for hans villighed til dialog, så jeg spørger et par Ishøj-borgere på gaden, hvordan de ser på borgmesteren. Men de første reaktioner er tilfældigvis lunkne eller det, der er værre.

”Ole? Han er en nar,” lyder det umiddelbare skudsmål fra en midaldrende kvinde.

Det viser sig, at hendes voksne søn for nogle år siden blev udsat for en ulykke, og at hun ikke har været tilfreds med Bjørstorps og kommunens hjælp i den forbindelse.

I Ishøj er mange borgere tilsyneladende på fornavn med borgmesteren, og han er deres ansigt på kommunen og forvaltningen på godt og ondt.

Ole Bjørstorp forklarer:

”Der kommer hele tiden nogen og spørger mig om hjælp. Meget tit. Mennesker, der har svært ved at klare sig med økonomi, familie, bolig, og som kommer til mig personligt. Vi kan ikke altid hjælpe, men vi prøver, og tit kan vi.”

Selvfølgelig findes der også dem, der er glade for Ole Bjørstorp som borgmester. Han har tjent kommunen i snart 40 år, og flere peger især på hans tolerance og positive tilgang til byens brogede befolkning. Han bygger bro og har været medvirkende til, at der ikke er store ghettoproblemer i Ishøj, siges det.

Ole er oppe i alderen, men hans hjerne fejler ikke noget. Jeg synes ikke, det var rimeligt at behandle ham sådan. Ole Bjørstorp vil gerne selv bestemme, hvornår han skal slutte, og det skal han have chancen for.

Sengül Deniz
Viceborgmester og medstifter af Ishøjlisten.

Der er da også en vis stolthed at spore i Ole Bjørstorps stemme, da han fortæller, at ”vi har 125 nationaliteter i kommunen - det er halvdelen af verdens lande”.

Han betegnes som mere respektfuld over for de etniske mindretal end forgænger Per Madsen. Efter tidligere at have talt for at stramme udlændingepolitikken var Bjørstorp i 2016 én af flere S-borgmestre, der offentligt sagde, at partiledelsen nu var ved at gå for langt over i den anden grøft.

”Det er umenneskeligt,” sagde han om nye familiesammenføringsregler, som S lagde stemmer til.

Han forklarer mig, at hans store fokus på kultur hænger sammen med de mange nationaliteter i kommunen:

”Kultur er vigtigt, så vi alle sammen kan få en Ishøj-identitet, uanset hvilket land man kommer fra.”

Ishøj har danmarksrekord i andel borgere med indvandrerbaggrund; 40 procent af befolkningen er i dag indvandrere eller efterkommere. Tidligere var mangfoldigheden stort set ikke afspejlet i byrådet. Men siden årtusindskiftet, hvor Bjørstorp blev borgmester, har der altid været mindst tre byrådsmedlemmer med anden etnisk baggrund ud af 17 medlemmer i alt, og i dag har fem byrødder tyrkisk eller kurdisk baggrund.

For én af dem var det Ole Bjørstorp personligt, der overtalte hende til at gå ind i politik.

”Jeg sad i et panel og skulle fortælle byrådet om, hvordan det var at være ung kvinde med anden etnisk baggrund i en kommune som Ishøj, og bagefter spurgte Ole, om jeg ville være aktiv i lokalpolitik. Han kunne se, at der manglede en stemme, der repræsenterede de etniske kvinder og kunne være en rollemodel, så han overtalte mig. Ole er meget elsket i den etniske gruppe i Ishøj,” fortæller Sengül Deniz, der i 2006 blev valgt til byrådet som den første kvinde med anden etnisk baggrund.

I dag er hun 51, viceborgmester og medstifter af Ishøjlisten, der har Bjørstorp som kandidat.

Deniz har stor respekt for Ole Bjørstorp og ser modstandernes angreb på ham som usle forsøg på selv at overtage magten i Ishøj.

Er det ikke rimeligt, at vælgerforeningen vil være med til at bestemme, hvem der skal være partiets borgmesterkandidat, når den hidtidige har siddet på posten i 21 år og er langt over den almindelige pensionsalder?

”Ole er oppe i alderen, men hans hjerne fejler ikke noget. Jeg synes ikke, det var rimeligt at behandle ham sådan. Ole Bjørstorp vil gerne selv bestemme, hvornår han skal slutte, og det skal han have chancen for,” siger Deniz.

Ikke endnu en gammeldags bykonge
De havde på en måde fået at vide, hvad de gik ind til, borgerne og byrødderne i Ishøj. Da Ole Bjørstorp i 2001 overtog borgmesterposten, sagde han til Berlingske:

”Nu skal vi lige have overstået næste valg. Og så agter jeg at blive siddende som borgmester indtil pensionsalderen”.

Det gjorde han så. Og mere til.

Men han lovede også noget andet dengang:

"Ishøj får ikke en gammeldags bykonge en gang til," sagde Ole Bjørstorp.

Blev han alligevel en bykonge?

”Nej, det skal man have mere format for at kunne kalde sig,” mener byrådsmedlem Lennart Hartmann Nielsen (V).

Ifølge ordbogen er en bykonge en ”borgmester der har siddet solidt på posten gennem mange år (og som evt. styrer kommunen på en enevældig måde)”. Der står ikke noget om format.

Den første del af definitionen må Bjørstorp i hvert fald siges at leve op til.

Hvad så med det enevældige. Er han magtsyg, siden han ikke vil slippe posten?

Hans tidligere partifælle Kasper Bjering (S) siger ja til det enevældige, men nej til magtsyge.

”Jeg tror i virkeligheden ikke, det handler så meget om, at han elsker at udøve magten og bestemme en masse ting. Jeg har ham mere mistænkt for at nyde bekvemmeligheden og hverdagen på et borgmesterkontor, hvor alle smiler til ham og er glade. Der bliver hentet kaffe, og folk gør, som han siger,” siger Kasper Bjering, der kom i byrådet for otte år siden - og nu støtter Merete Amdisen.

Ole Bjørstorp siger selv, at han stadig har meget, han gerne vil gøre bedre i Ishøj. Men hvis ikke det lykkes at beholde borgmesterkæden, risikerer han at blive valgt som menigt byrådsmedlem og få Merete Amdisen som borgmester.

Hvordan vil han have det med det?

”Ja, det må vi jo se. Så kan man altid gå på pension,” siger Ole Bjørstorp.

Kan borgerne risikere at stemme på dig, og så vil du ikke sidde i byrådet alligevel, hvis du ikke bliver borgmester?

”Det ved jeg ikke. Det tager jeg stilling til i situationen.”

Hvorfor kan du ikke samarbejde med Merete Amdisen?

”Jeg tror, det er noget mentalt, du. Der er nogle, man bare ikke kan samarbejde med,” siger Ole Bjørstorp og ser lidt frem for sig.