Debat

Brancheforening: Regeringens udspil til en akvakulturstrategi er ikke godt nok

Dansk Akvakultur kan ikke bakke op om regeringens udspil til en ny strategi for akvakultur. Udspillet er mangelfuldt og formår ikke at binde fødevareproduktionen sammen med ønskerne til fødevareforbruget, skriver Brian Thomsen. 

Der er ikke overensstemmelse mellem regeringens kostpolitik og vilkårene for produktionen, når det drejer sig om opdrættede fisk og skaldyr, skriver Brian Thomsen.
Der er ikke overensstemmelse mellem regeringens kostpolitik og vilkårene for produktionen, når det drejer sig om opdrættede fisk og skaldyr, skriver Brian Thomsen.Foto: /ritzau/Joachim Adrian
Brian Thomsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De nye officielle kostråd anbefaler mere fisk og skaldyr. Samtidig har den danske produktion af fisk og skaldyr svære vilkår, som ikke forbedres af udkastet til en ny akvakulturstrategi.  

Det er paradoksalt, for politikker for vores fødevareforbrug og fødevareproduktion burde stemme overens. 

Vores fødevareforbrug har stor betydning for vores sundhed og for klimaet, og vi kan nedsætte risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme og udledningerne af klimagasser ved at følge de nye kostråd.  

Der er imidlertid ikke overensstemmelse mellem regeringens kostpolitik og vilkårene for produktionen, når vi taler om opdrættede fisk og skaldyr.  

Udfordringen er tydelig i udkastet til en ny akvakulturstrategi for 2022–27, der ikke vil skabe bedre vilkår for produktionen i Danmark. 

Forbrugerrettede indsatser kan ikke stå alene 

Det er positivt, at regeringen har besluttet at udarbejde et klimamærke, der kan gøre det nemmere af vælge klimavenlig mad.

Vi opfordrer Fødevareministeriet til at revidere deres udkast til akvakulturstrategien og gennemføre en supplerende høring.

Brian Thomsen
Direktør for Dansk Akvakultur

Vi bidrager i regi af fiskebranchen til udviklingen af klimamærket, og vi arbejder målrettet på at opgøre udledninger af klimagasser fra vores produktioner. Men forbrugerrettede indsatser kan ikke stå alene, hvis danskerne skal spise mere fisk og skaldyr.  

Kostrådene anbefaler, at danskerne øger deres indtag af fisk og skaldyr med cirka ni kilo om året. Det svarer i runde tal til cirka 50.000 tons.  

Det er derfor bekymrende, at Fødevareministeriets udkast til en ny strategi for akvakultur ikke har konkrete politiske løsninger på, hvordan udvikling af akvakultur kan bidrage til den grønne omstilling med flere fisk og skaldyr.  

Dansk akvakultur mangler en visionær og ambitiøs strategi 

EU’s ministerråd ønsker at prioritere udviklingen af akvakultur. Det skal sikre nærende og sunde fødevarer, reducere EU’s store afhængighed af import af fisk og skaldyr samt skabe økonomiske muligheder og arbejdspladser i kyst- og landdistrikter.

Læs også

Omlægningen af vores fødevaresystem er en formidabel opgave, der kræver, at vi nytænker både forbrug og produktion. I Danmark har vi gode muligheder for at producere mere fisk og skaldyr. Den mulighed må ikke forpasses med en forkert strategi. 

Dansk Akvakultur kan ikke støtte udkastet til den nye akvakulturstrategi. Vi peger i vores høringssvar på flere faktuelle mangler, og vi foreslår konkrete løsninger på, hvordan akvakultur kan bidrage med flere fisk og skaldyr.   

Vi forventer, at Danmark støtter Ministerrådets ønske om at prioritere udviklingen af akvakultur, og vi opfordrer Fødevareministeriet til at revidere deres udkast til akvakulturstrategien og gennemføre en supplerende høring.  

Den grønne omstilling kræver en visionær og ambitiøs strategi for dansk akvakultur.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Brian Thomsen

Chefkonsulent, Dansk Akvakultur Producent Organisation, medlem, DTU Aqua’s advisory board, formand, EU Kommissionens Rådgivende Udvalg for Akvakultur, formand, Agri-Aqua Innovation Denmark, vicepræsident, Federation of European Aquaculture Producers
HD i organisation og ledelse (Aarhus Uni. 2013), MBA (Heriot-Watt Uni. 1999), cand.polyt. (DTU 1985)

0:000:00