Concito: Usikkerhed om lavbundsjorder må ikke forhale klimaindsatsen

DEBAT: Det virker ubegrundet, at regeringen i sit klimaprogram kun skønner et klimapotentiale i at udtage maksimalt 50.000 hektar lavbundsjord. Det ved vi simpelthen ikke nok om endnu, skriver Jesper Svensgaard fra Concito.

Af Jesper Svensgaard
Klimaanalytiker, Concito

Regeringens klimaambitioner for landbrugssektoren har fået en mavepuster.

Ifølge Altinget den 30. september har lavbundsjordene tilsyneladende slet ikke den effekt man havde forventet, og regeringen skønner nu, at ud af de 170.000 hektar lavbundsjord i Danmark, er det kun 50.000 hektar, der er klimapotentiale i.

I alt forventer regeringen, at de 50.000 hektar vil give 4,5 procent reduktion af landbrugets udledninger, eller lidt under 1 millioner ton CO2e (CO2-ækvivalenter, red.).

Dette er i modsætning til de 3 millioner ton CO2e som partnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren fremlagde, baseret på man udtog op mod 100.000 hektar.  Der er dog flere forhold, som gør, at regeringen ikke skal konkludere så sortseende på potentialet som man gør:

  • Der er ikke kommet nye oplysninger om, at det tekniske potentiale skulle være ændret. Der er stadig ca. 171.000 hektar lavbundsjorde, som Aarhus universitet opjusterede tallet til i 2019. Heraf vurderes ca. 73.000 hektar som værende med højt kulstofindhold med over 12 procent kulstof og 98.000 hektar er med 6-12 procent kulstof. Dette er udgangspunktet. Og kigger man alene på de 73.000 hektar burde de ifølge emissionsfaktorerne brugt i Danmarks nationale opgørelser i 2020 udlede mindst 2 millioner ton CO2e. Dette indikerer i sig selv potentialer ud over de 50.000 hektar.
  • Der er ikke kommet nye oplysninger om nedjusterede emissionsfaktorer på de 73.000 hektar - eller de 98.000 hektar med 6-12 procent for den sags skyld - hvorfor det er svært at gennemskue argumentationen, at potentialet skulle være væsentligt lavere nu. Der hersker ganske vist stor usikkerhed om emissionsfaktorerne, bl.a. med udgangspunkt i, hvor dybt grundvandsstanden står, og eventuelle negative sideeffekter med fosforudledning og øget metan-udledning ved oversvømmelse. Men det påkræver en større forskningsudredning for at blive klogere på de reelle effekter, hvorfor man for nuværende ikke kan bruge det argument til at nedskrive klimapotentialet væsentligt.
  • De 98.000 hektar med 6-12 procent organisk indhold vurderes til at have den halve udledning af CO2e per hektar relativt til jorde med 12 procent. Men dette er et estimat, der ikke er valideret. Derfor kan det ikke afvises, at emissionerne kunne være lavere, men alternativt også større end det estimerede. Ergo kan dette potentiale heller ikke umiddelbart skydes til hjørne.

At man nu siger, at potentialet er dårligere end forventet og slet ikke har den håbede effekt, kan faktisk ikke konkluderes så firkantet. For udfordringen er, at vi ikke ved det med sikkerhed, og vi derfor heller ikke med sikkerhed kan sige, at potentialet ikke kunne være højere for eksempelvis jorde i 6-12 procent-klassen.

Som DCA på Aarhus Universitet tidligere har meldt ud, så skal vi være varsomme med at overvurdere effekten af lavbundsjorde, da der kan være negative sideeffekter, som vi ikke kender godt nok. Men samtidig peger de for ganske nyligt stadig på udtagning som værende væsentligt for vores klimaindsats i landbruget frem mod 2030.

Og med de usikkerheder der er, samt mangel på danske tal for emissionsfaktorer på de 171.000 hektar danske lavbundsjorde, så virker det noget ubegrundet, at regeringen i sit klimaprogram kun skønner et klimapotentiale i at udtage maksimalt 50.000 hektar. Det ved vi simpelthen ikke endnu, og sådan en udmelding risikerer at forhale processen.

At udtagning af jorder ud over de 50.000 jf. Klimarådet kan være en forholdsvis stor investering, da nogle af dem dyrkes med højværdiafgrøder, er så en anden snak. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er et klimapotentiale.

Hvad vi dog ved er, at de 50.000 hektar regeringen trods alt fremhæver, stadig vil kræve en kæmpe indsats for overhovedet at blive udtaget. Så anbefalingen herfra vil være at komme hurtigst muligt i gang med at få udpeget de mest relevante arealer og finde ud af, hvordan udtagningen i praksis skal foregå samt finansieres. Især hvis det skal nå at få effekt frem mod 2030.

Sideløbende må der så afsættes midler til at få manet usikkerhederne om det tekniske potentiale i de resterende arealer op til 171.000 hektar i jorden, således at vi får større sikkerhed for klimaeffekten af de investeringer, der foretages på dette vigtige område.

Forrige artikel Aarhus Universitet: Landbrugsarealet skal reduceres med godt 500.000 hektar inden 2030 Aarhus Universitet: Landbrugsarealet skal reduceres med godt 500.000 hektar inden 2030 Næste artikel Læsø: Naturplejen er en uoverkommelig økonomisk opgave Læsø: Naturplejen er en uoverkommelig økonomisk opgave