DAKOFO: Biolog vender brødkornsdiskussion på hovedet

Af Asbjørn Børsting
Direktør for DAKOFO og cand.agro.

Min forbavselse var meget stor lørdag morgen, da jeg læste Altinget, hvor lektor ved Københavns Universitet Hans Henrik Bruun skriver en artikel om brødhvede og gødning. 

Bruun skriver blandt andet, at mere gødning ikke giver bedre korn, og Bruun afviser, at der er problemer med kvaliteten af hveden, herunder brødhveden i Danmark.

Jeg er 180,0 grader uenig med Bruun!

Der er efterhånden, og også i brede dele af forskningsverdenen, en erkendelse af, at de meget lave danske gødningsnormer har ført til et stort underskud af næringsstoffer på de danske marker. 

Resultatet er, at vi i Danmark samlet har et langt lavere i proteinindhold i kornet end andre europæiske lande.

Hvis vi i Danmark kan anvende en optimal næringsstoftilførsel til planterne  på linje med eksempelvis Sydsverige og Nordtyskland, vil vi kunne importere omkring 200.000 tons mindre protein per år, end vi gør nu. 

Asbjørn Børsting
Direktør for DAKOFO

Gødningsnormerne giver dårligere kvalitet
Der er en ret direkte sammenhæng mellem adgangen til plantenæringsstoffer, ikke mindst kvælstofgødning i forhold til planternes forbrug, og planternes mulighed for at producere protein. 

De lave danske kvælstofnormer i de seneste 20 år har ført til, at det gennemsnitlige proteinindhold i dansk hvede siden begyndelse af 1990´erne er faldet fra ca. 11,5 procent protein til et niveau nu på 8,5–9 procent.

Et par tal:

Danmark producerer i år cirka 10 millioner tons korn. 

Knapt 6 millioner tons vil blive anvendt til foder. Omkring 3 millioner tons forventes eksporteret, og størstedelen af de sidste omkring 1 million tons vil blive anvendt som maltbyg i Danmark og til såsæd for næste års kornproduktion.

Mindre end 0,2 millioner tons bliver brugt som brødhvede i Danmark, og det er altså desværre sådan, at der til Danmark må importeres ret store mængder brødhvede, da det er meget vanskeligt for de danske landmænd at få dyrket tilstrækkelige mængder med et højt nok indhold af protein. 

Se til Sverige og Tyskland
I foderkornet betyder det lave proteinindhold, at vi som proteinkilde må importere store ekstramængder soja til erstatning. 

Hvis vi i Danmark kan anvende en optimal næringsstoftilførsel til planterne  på linje med eksempelvis Sydsverige og Nordtyskland, vil vi kunne importere omkring 200.000 tons mindre protein per år, end vi gør nu. 

Det ville være en meget tiltrængt styrkelse af husdyrproduktionens konkurrenceevne. 

Samtidig ville værdien af vores korneksport med en højere kvalitet blive forøget. Og vi kunne selv i Danmark forsyne det danske marked med dansk produceret hvede og endda efter de særlige ønsker, som der bredt er på det danske marked til dyrkningskoncepter.

Vi gøder for lidt
Danske planteforædlere arbejder hver for sig og samarbejder også tæt med universiteterne om at forædle sorter, der optimerer næringsstofudnyttelse, modstandsdygtighed over for plantesygdomme og meget andet. 

Og det arbejde skal under alle omstændigheder prioriteres højt. 

Men vi er også nødt til at have en konkurrencedygtig planteproduktion, og det forudsætter blandt andet, at den stadig større ubalance mellem planternes næringsstofbehov og de næringsstoffer, vi tilfører, bliver afløst af gødningsnormer, der giver realistiske muligheder for at producere bedre danske kornkvaliteter.