Dansk Akvakultur: Skab dialog i kampen om dansk akvakultur

DEBAT: Mangel på fisk fra EU-lande har skabt et enormt behov for at udvikle den danske akvakultur, skriver Brian Thomsen, direktør for Dansk Akvakultur, der efterlyser dialog i stedet for skræmmekampagner fra akvakulturens politiske modstandere.

Af Brian Thomsen
Direktør i Dansk Akvakultur

Der er gode grunde til, at EU opfordrer medlemslandene til at øge produktionen i akvakultur.

I dag dækkes 65 procent af EU’s forbrug af fisk og skaldyr af import fra tredjelande, og importen forventes at vokse til hele otte millioner tons. Det udfordrer EU’s fødevaresikkerhed.

EØSU (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg) anbefaler at fremme akvakultur ”som kilde til ernæring, beskæftigelse og velstand”. Udvalget henviser til FAO, der anslår, at den globale fødevareproduktion skal øges med cirka 70 procent frem til 2050 for at brødføde ni milliarder mennesker. EØSU er derfor alvorligt bekymret over, at EU’s akvakultur ikke vokser og konstaterer, at implementeringen af EU's miljølovgivning har medført, at opdrætterne påføres store økonomiske byrder, ”som paradoksalt nok ikke sikrer en bedre miljøbeskyttelse”.

Modstandere har ingen løsning
EØSU ønsker, at medlemsstaterne skal afveje bæredygtig udvikling mod nødvendigheden af at forbedre Unionens fødevaresikkerhed.

EØSU opfordrer desuden til, at medlemsstaterne afvejer anvendelse af EU's miljøregler i forhold til nødvendigheden af at forbedre Unionens fødevaresikkerhed.

Modstanderne af regeringens vækstplan for akvakultur har ingen realistiske svar eller løsninger på, hvordan Danmark kan bidrage til at løse denne udfordring. De peger på landbaseret akvakultur af store laksefisk eller af dyre luksus-fiskearter velvidende, at denne teknologi enten endnu ikke er færdigudviklet som en økonomisk bæredygtig løsning eller kan forsyne almindelige forbrugere med opdrættede fiskeprodukter.

27 EU-lande har vedtaget nationale strategier for udvikling af akvakultur. Lægger man alle tallene sammen, giver det en samlet forventet vækst i EU’s akvakultur på 300.000 tons i 2020. Det kan umiddelbart lyde af meget, men reelt svarer det til, hvad vi i EU spiser på en uge.

Faktum er, at vi kun kan dække behovet ved at udvikle både fiskeri og akvakultur, og sidstnævnte forudsætter et ”miljømæssigt råderum” til øget produktion samt rammevilkår og miljømæssig overvågning på samme måde som alle andre erhvervsaktiviteter i Danmark.

Dette forhold anerkendes i den danske strategi for bæredygtig udvikling af akvakultur, hvor det præciseres, at en produktionsforøgelse i akvakultur skal ske inden for de til enhver tid gældende miljømæssige råderum, og at en øget belastning kan komme på tale på konkrete lokaliteter, såfremt der er et miljømæssigt råderum til en øget belastning. Strategien er godkendt af EU.

Mange år med stagnation
EU’s akvakulturproduktion har været stagnerende siden 2000. Det på trods af mange indsatser fra forskellige myndigheder på både europæisk og nationalt plan. Der er bred enighed om, at en af de vigtigste årsager er medlemsstaternes komplicerede gennemførelse af EU's miljølovgivning, herunder især vandrammedirektivet, havstrategirammedirektivet og direktiverne om Natura 2000-netværket.

Vi kan glæde os over, at akvakultur vokser meget i lande uden for EU, og det er ærgerligt og problematisk, at ordentlige og forsvarlige rammevilkår for akvakultur i Danmark har udviklet sig til en politisk kampplads, hvor viljen til at finde brede og fornuftige løsninger overskygges af populistiske skræmmekampagner som for eksempel, at strandene bliver ødelagt, eller ørreder fra havbrug kun benyttes til rogn og i øvrigt er så dårlige, at de nok bare smides ud. 

Øget import af akvakulturprodukter fra andre lande er reelt en outsourcing af fødevareproduktion, som fremmer mindre miljømæssigt bæredygtige produktionsformer i ikke-EU lande, hvor der også ofte er mindre fokus på fødevaresikkerhed.   

Dansk akvakultur for både dambrug og havbrug er faktuelt en miljø- og klimavenlig produktion af sunde fiskeprodukter, og vækst i sektoren vil skabe nye arbejdspladser og reducere vores afhængighed af import.

Behov for miljømæssigt råderum
Akvakultur og fødevareproduktion er ikke miljøneutral. Danske fiskeopdrættere arbejder løbende på at reducere det økologiske aftryk gennem udvikling af for eksempel nye teknologier og bedre fodertyper. Vi arbejder også på at udvikle økologisk fiskeopdræt, men opdræt af økologiske fisk og ”vegetarfisk” giver ikke en ”gratis frokost”. Der vil også her være udledninger af næringsstoffer, og derfor kræver de også et miljømæssigt råderum. 

Den nuværende regering har valgt at satse på en realistisk udvikling af dansk akvakultur. Det indebærer svære valg, som nu angribes med populistiske påstande om ”enorme forureninger” og ”omfattende negative konsekvenser for havmiljøet”.

Vores medlemmer ønsker naturligvis at producere fisk på en miljømæssig ordentlig og forsvarlig måde. Det har gjort, at vi i dag har udviklet teknologier, som eksporteres til mange lande. Det er ærgerligt, at de grønne organisationer og de øvrige politiske modstandere ikke vil deltage i en konstruktiv dialog om at udvikle akvakultur-produktion i de danske landdistrikter til at efterkomme et voksende behov for fisk, men hellere fører usaglige skræmmekampagner uden at komme med realistiske bud på, hvordan vi skal imødekomme det voksende behov for fisk.

Forrige artikel Forsker til Esben Lunde: Nej, I har ikke været ambitiøse på naturens vegne Forsker til Esben Lunde: Nej, I har ikke været ambitiøse på naturens vegne Næste artikel Ida Auken: Der er ingen miljøminister i Løkkes regering Ida Auken: Der er ingen miljøminister i Løkkes regering