Dansk Planteværn: DN bruger forkerte tal om pesticider i drikkevandet

Medierne har i øjeblikket stort fokus på Jupiter og fund af pesticider i danske drikkevandsboringer. Danmarks Naturfredningsforening har foreslået at stoppe brugen af pesticider på 200.000 hektar landbrugsjord.

Men hvad har Jupiter med pesticider at gøre, og er det nutidens landbrugsdrift, der volder drikkevandet problemer?

Det er på tide, at diskussionen om pesticider i drikkevandet bliver baseret på fakta. Vi skal alle være med til at passe godt på drikkevandet, og derfor støtter Dansk Planteværn op om det danske overvågningsprogram, der sikrer, at brugen af nutidens pesticider ikke fører til overskridelse af grænseværdierne i drikkevandet.

Landbrugets nuværende anvendelse af pesticider er ikke årsagen til fund af kemiske stoffer i drikkevandsboringerne.

Tanja Andersen
Direktør, Dansk Planteværn

DN bruger forkerte tal

Jupiter er GEUS' landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data. Danmarks Naturfredningsforening (DN) hævder, at der fra januar til august i 2021 er fundet pesticidrester i 63,1 procent af de 1.355 indberettede analyser fra drikkevandsboringer i Danmark.

Men i den opgørelse er der medtaget fund fra tidligere år. Det korrekte tal er derfor cirka 12 procent lavere og fundene er altså på samme niveau som sidste år.

I 14 procent af prøverne er grænseværdierne overskredet. Disse tal inkluderer pesticider, der ikke længere bliver anvendt, og GEUS’ VAP-system er med til at sikre, at nuværende, godkendte pesticider bliver grundigt undersøgt inden anvendelse.

Landbrugets nuværende anvendelse af pesticider er således ikke årsagen til fund af kemiske stoffer i drikkevandsboringerne.

Gammelt vand kan forstyrre undersøgelser

Det danske drikkevand er unikt og for at beskytte det, bliver der foretaget en række undersøgelser, moniteringer og målinger for at sikre grundvandet – og dermed kvaliteten af drikkevandet. Nye stoffer er i de seneste år blevet inkluderet i prøveudtagningsprogrammerne, og af den grund har der også været flere fund.

Stoffernes oprindelse, kilder og anvendelse er derfor vigtige at betragte, inden konklusionerne bliver draget, da en række af de stoffer, der er fundet, ikke har været anvendt i mere end 20 år.

Drikkevandet bliver hentet dybt nede fra undergrunden, og det tager naturen adskillige år at danne grundvandet, som bliver iltet og filtreret, inden det kommer ud af vandhanen.

Når grundvandet bliver undersøgt, kan der optræde stoffer, der har været lagret i grundvandet i mange år, inden nye undersøgelsesmetoder gør det muligt at søge efter dem.

Tanja Andersen
Direktør, Dansk Planteværn

Derfor kan vandet, vi drikker, være mere end 50 år gammelt. Når grundvandet bliver undersøgt, kan der optræde stoffer, der har været lagret i grundvandet i mange år, inden nye undersøgelsesmetoder gør det muligt at søge efter dem.

Det er tilfældet med stofferne DPC og DMS, der ikke har været anvendt i landbruget siden henholdsvis 1996 og 2007 samt BAM, der ikke har været anvendt siden 2007, og som desuden ikke har fundet anvendelse på dyrkningsfladen.

DMS har desuden tidligere været anvendt i maling og træbeskyttelse, hvilket også har været kilde til fund i grundvandet.

Unikt system fungerer

Varslingssystemet til udvaskning af pesticider (VAP) er et overvågningsprogram, der undersøger, om godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter udvaskes til ungt grundvand i koncentrationer over grænseværdien.

VAP findes kun i Danmark og er et samarbejde mellem GEUS, Miljøstyrelsen, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience – begge ved Aarhus Universitet.

VAP-systemet gør en hurtig vurdering mulig med henblik på en eventuel regulering eller et forbud af ellers godkendte pesticider fra markedet, hvis de på trods af brug efter gældende regler viser sig at kunne udvaskes til grundvandet.

Systemet sørger således for, at kun pesticider, der ikke er i fare for at påvirke grundvandet, bliver anvendt i Danmark.