Danske Vandløb: Gudenå-skandale bør medføre store erstatninger til lodsejere

Af Steen Rasmussen
Landmand og suppleant i bestyrelsen for Danske Vandløb

Adskillige landområder er blevet værdiløse og mange husejere hårdt økonomisk ramt som følge af oversvømmelser langs Gudenåen.

Nu dokumenterer en rapport fra Bæredygtigt Landbrug om regulativet anno 2000, at ødelæggelserne er et resultat af en bevidst manglende vedligeholdelse af Danmarks længste vandløb.

Altså: Ikke nok med at regulering og vedligehold af Gudenåen foregår på et forkert grundlag – de seneste års massive oversvømmelser var forudset politisk for 20 år siden. Man vidste simpelthen på forhånd, at områderne ville forsumpes, uden at borgerne skulle have erstatning!

Forventede oversvømmelser
Det konkluderes blandt andet i rapporten, at ”vandføringsevnen i Gudenåen er forringet betydeligt som følge af 2000-regulativet,” og at ”undersøgelsen dokumenterer, at den i 2000-regulativet anvendte teoretiske skikkelse tillader en så betydelig reduktion i vandløbets vandføringsevne, at 2000-regulativet reelt set var en regulering af vandløbet efter lovens paragraf 16”.

Vandløbsmyndighederne var således fuldt ud bekendt med konsekvenser og følgevirkninger af 2000-regulativet, hvilket fremgår af nedenstående citater fra regulativets redegørelse:

Det her handler allermest om respekt. For landmandens arbejde og den nationale fødevareproduktion. Men også for de utallige husejere, der ufrivilligt har fået matriklerne omdannet til små vandland, som de for øvrigt betaler fuld ejendomsskat af.

Steen Rasmussen
Landmand og suppleant i bestyrelsen for Danske Vandløb

”Beregningerne viser, at oversvømmelse af vandløbsnære arealer allerede vil ske ved almindelige nedbørssituationer, og at større dele af de tilgrænsende arealer vil blive oversvømmet ved median-maksimum, der over en længere årrække i gennemsnit vil forekomme hvert andet år”.

”På strækningen fra Silkeborg til Tange Sø vil ca. 20 % af venstre brink og ca. 30 % af højre brink blive udsat for oversvømmelse hvert år. Dette afspejles af de vandløbsnære arealer, der er præget af planter, som er tolerante over for periodiske oversvømmelser”.

Oversvømmelserne i blandt andet 2019 og her i 2020 kommer altså ikke som en overraskelse men er resultatet af det regulativ, der blev vedtaget i år 2000!

Afsløringer berører hele landet
I foreningen Danske Vandløb kæmper vi dagligt for alle med vandløbsinteresser, det være sig husejere, landmænd eller andre lodsejere. Vi er mildest talt rystede over Bæredygtigt Landbrugs dokumenterede afsløringer og mener, at sagen kræver opmærksomhed ikke bare fra de relevante jyske kommuner i området langs Gudenåen men overalt i det ganske land.

Borgmestrene langs Gudenåen er naturligvis tvunget til at reagere. De har måske hidtil kunnet fraskrive sig ansvar for oversvømmelserne ved at henvise til netop regulativet. Men når regulativet er blevet til på forkerte forudsætninger, og borgmestrene nu er vidende om det, vil borgere med erstatningskrav have en rigtig god sag.

Derfor har alle – også kommunernes politiske ledere – nu lige pludselig en fælles interesse i at få løst problemerne.

Det handler om respekt
Men overalt i Danmark bør lokalpolitikere i arbejdstøjet for at få vandet til at løbe væk i bestræbelserne på at undgå oversvømmelser og skader. Og der er heldigvis flere gode eksempler: I visse kommuner renses der flittigt op – det gælder blandt andet Nørreå og Åkær Å i Jylland, Værebro Å på Sjælland samt flere vandløb i Nordfyns Kommune og på Lolland.

Danske Vandløb kræver nu, at vandløbsmyndighederne bringer tilstanden i Gudenåen tilbage til niveauet fra 1997-opmålingen, og at man samtidig respekterer regulativerne fra 1921 og 1943.

Der bør under alle omstændigheder udbetales erstatning til lodsejerne for tab af arealer samt for økonomiske tab som følge af de seneste 20 års oversvømmelser.

Ålavene langs Gudenåen tager nu initiativ til at få regulativet rettet eller opdateret i henhold til de historiske regulativer – og til at opgøre tabene og i samarbejde med de berørte lodsejere at fremsætte krav om erstatning.

Det her handler allermest om respekt. For landmandens arbejde og den nationale fødevareproduktion. Men også for de utallige husejere, der ufrivilligt har fået matriklerne omdannet til små vandland, som de for øvrigt betaler fuld ejendomsskat af.