De ekstra landdistriktsmidler bør bruges på natur

Desværre må vi konstatere, at MFO er helt utilstrækkelig til at indfri mange af de mål, som Natur- og Landbrugskommissionen har peget på for at tilgodese den trængte natur og biodiversitet. 

Egon Østergaard
Formand, Dansk Ornitologisk Forening

Af Egon Østergaard
Formand, Dansk Ornitologisk Forening

I juli vedtog regeringen at benytte sig af muligheden for at styrke landdistriktsprogrammet med over 400 millioner. kr. om året frem til 2020, i alt 2,1 milliarder kroner, og med mulighed for at øge dette yderligere fra 2017. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) havde gerne set, at regeringen havde udnyttet muligeden for overførsel fuldt ud og flyttet 15 procent, hvilket EU giver mulighed for nu.

Men en stor ros til regeringen for trods alt at vise vejen, også for kommende regeringer. Med de nye EU landbrugsstøtteordninger er der indført en række grønne krav, de såkaldte miljøfokusområder (MFO), på fem procent af bedriften, som landmanden skal opfylde for at modtage de sidste 30 procent af grundbetalingen. Vi havde mange forventninger til disse greening-krav, som EU indførte i et håb om at gøre landbruget mere naturvenligt, men det nationale spillerum til at beslutte, hvad disse miljøfokusområder kan være, har desværre gjort ordningen vissengrøn i Danmark.

Utilstrækkelige MFO mål
MFO kan således for eksempel være randzoner, gravhøje, små vandhuller, brakmarker, plantet pileskov og efterafgrøder. Det redder ikke Danmarks biodiversitet, og mange landmænd behøver slet ikke gøre noget, da kravene er så beskedne, at de allerede er opfyldte i dag! Desværre må vi konstatere, at MFO er helt utilstrækkelig til at indfri mange af de mål, som Natur- og Landbrugskommissionen har peget på for at tilgodese den trængte natur og biodiversitet.

Der skal langt mere målrettede ordninger til, og her er landdistriktsprogrammet en oplagt mulighed. Allerede i dag kanaliseres mange midler til for eksempel græsningsaftaler via dette program, og i både de eksisterende og de kommende naturplaner i Natura 2000-områderne er det forudsat, at indsatsen i planerne finansieres via landdistriktsmidlerne. Der er således brug for en kraftig saltvandindsprøjtning, når målene i disse planer skal kunne nås i en overskuelig fremtid.

De ekstra tilførte midler til landdistriktsprogrammet bør derfor primært målrettes et af de fire nuværende hovedområder, nemlig Natur, miljø og klima, men også økologi bør gives et løft. 

De fire fokusområder i landdistriktsprogrammet er 1) Vækst og konkurrenceevne 2) Økologi 3) Natur, miljø og klima og 4) Landdistriktsudvikling. I 2014 og 2015 er der hvert år godt 550 millioner kroner til rådighed i puljen Natur, miljø og klima, og når den fleksible overførsel skal udmøntes, bør politikerne vælge at tilgodese dette område yderligere.

Økonomiske midler kan bruges bedre
Projekter i denne kategori omfatter i dag for eksempel pleje af græsarealer (de såkaldte MVJ-ordninger), Natura-2000-projekter og kompensation til lodsejere for disse, vådområdeprojekter, bæredygtig skovdrift og privat skovrejsning. Fremover bør midler her også bruges på permanente ordninger og etablering af urørt skov, eventuelt med græsning.

Midler, der bruges her, kan i langt højere grad på intelligent vis målrettes de særligt krævende arter og levesteder, og det er der i den grad brug for i en tid, hvor naturen igen og igen er i defensiven. Overførte penge fra grundbetalingen kommer på denne måde til at arbejde for den danske natur og biodiversitet, og pengene, ja de lander i sidste ende i landmandens lomme, samtidigt med at indsatsen reducerer tabet af næringsstoffer og fremmer ekstensivt landbrug, hvor det er en indlysende mulighed.

Det må glæde danske landmænd og Landbrug & Fødevarer, der gerne vil gøre noget for naturen, når blot der følger penge med. Det gør der her, så lad os i fællesskab anbefale regeringen at prioritere naturen med de ekstra landdistriktsmidler.