Region og organisation: Rens op på Høfde 42 og få store samfundsgevinster

Af Anders Kühnau (S), Jørgen Nørby (V) og Søren Bukh Svenningsen
Regionsrådsformand i Region Midtjylland, formand for udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland og direktør i Dansk Miljøteknologi

Der skal investeres i miljø, når vi i slipvinden af covid-19 skal kickstarte dansk økonomi og skabe arbejdspladser.

Derfor bakker vi op om den udmelding, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) kom med i Altinget den 5. maj, da DN præsenterede en plan, hvori der blandt andet foreslås 300 millioner kroner om året til indsatser mod jordforurening.

Det er oplagt at lægge ud med endelig at få renset kemikaliedepotet på Høfde 42 op på Harboøre Tange. Skiftende regeringer har iværksat undersøgelser og afværgeforanstaltninger, men nu er teknologien der, så vi endelig kan få ryddet op efter fortidens synder.

På kysten ved Høfde 42 blev der i 1950'erne og 1960'erne deponeret kemikalieaffald fra kemivirksomheden Cheminova og pesticidrester fra landbruget. Kemikaliedepotet er den største kendte forurening i Danmark – en skamplet på danmarkskortet og stigmatiserende for det naturskønne område langs kysten mellem Thyborøn og Harboøre.

Finansiering skal på plads
Vi er nu i den gode position, hvor vi kan begynde en oprensning, så snart finansieringen er på plads.

Kemikaliedepotet er den største kendte forurening i Danmark – en skamplet på danmarkskortet og stigmatiserende for det naturskønne område langs kysten mellem Thyborøn og Harboøre.

Anders Kühnau (S), Jørgen Nørby (V) og Søren Bukh Svenningsen
Regionsrådsformand i Region Midtjylland, formand for udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland og direktør i Dansk Miljøteknologi

Både Region Midtjylland og staten har siden 2007 gennem målrettet teknologiudvikling og forureningsundersøgelser samt konkrete MUDP-projekter (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljøstyrelsen) i samarbejde med miljøvirksomhederne Krüger og Fortum sikret, at der nu findes bæredygtige metoder til at oprense Høfde 42.

Metoderne er grønne alternativer til at deponere sandet med de 100 tons kemikalier afsidesliggende steder i verden eller køre det gennem det meste af landet for at blive brændt af.

I dag undersøger Fortum en metode, hvor man vasker den forurenede sand fra Høfde 42, mens Krüger allerede har demonstreret, at sand fra kemikaliedepotet ved Høfde 42 kan renses med termiske metoder.

Det er en ny og bæredygtig metode, som virker, og det er tilmed en løsning med et stort eksportpotentiale for Danmark. Samtidig vil en oprensning ved Høfde 42 spare Region Midtjylland og skatteborgerne for en million kroner om året til vedligehold og drift af et anlæg, der holder på forureningen, så den ikke spreder sig til hav og natur.

Gevinst for miljøet og økonomien
Der er et stort ønske om at komme af med kemikaliedepotet lokalt i området, hvor man økonomisk også er afhængig af turismen. Samtidig kan en oprensning på stedet være et foregangsprojekt for masser af andre projekter verden over, som kan bruge den danske renseteknologi.

I Region Midtjylland er der cirka 40 millioner kroner om året til alle jordforureninger. Det gør det umuligt at finde pengene til at rydde op på Høfde 42. Men der er investeret i at få udviklet løsninger, der gør en oprensning mulig. Nu er muligheden der, og det samtidig med, at Danmark har brug for at få sat skub i økonomien.

Dansk Miljøteknologi har estimeret, at alene oprensningen efter Cheminova – ikke den nuværende fabriksgrund, men Høfde 42 og den gamle fabriksgrund – vil generere 100 til 150 nye arbejdspladser hos teknologileverandører og underleverandører samt hos lokale håndværkere med videre. Disse skal fordeles over det antal år, som projektet forløber.

En oprensning vil samtidig give øget omsætning i det lokale erhvervsliv som foksempel hos hoteller og restauranter i den periode, hvor projektet pågår. Hertil kommer den positive effekt, som en oprensning vil have på miljøet, den lokale turisme og det lokale erhvervsliv.