Dansk Akvakultur: Lad 2018 blive akvakulturens år

DEBAT: Der er rigtig mange gode grunde til, at de danske myndigheder bør begynde at godkende nye havbrug for første gang siden 2002. Det skriver Brian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur.

Af Brian Thomsen
Direktør, Dansk Akvakultur

Jørn Jespersen fra Dansk Miljøteknologi offentliggjorde den 16. januar på Altinget sin ønskeliste for 2018.
Ét af ønskerne var, at man gik bort fra planerne om at give tilladelser til nye havbrug.

I Dansk Akvakultur er vi kede af, at den tidligere formand for Akvakulturudvalget nu ikke længere støtter en bæredygtig udvikling af dansk akvakultur.

For der er mange gode argumenter for, hvorfor 2018 burde blive det første år siden 2002, hvor myndighederne godkender et nyt havbrug.

For det første vil det være i tråd med skiftende regeringers målsætninger om at skabe vækst i dansk akvakultur.

I 2014 vedtog den tidligere SR-regering en strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren, hvor man slog fast, at ”den danske akvakultursektor i dag er en af verdens mest effektive og miljøvenlige, og at de danske producenter af fiskefoder og recirkuleringsteknologi til fiskeopdræt er blandt verdens bedste med en stor eksport til hele verden.”

I 2016 vedtog den blå regering en vækstplan for dansk akvakultur, og der er siden gennemført en række politiske initiativer for at styrke rammevilkårene for både havbrug og landbaserede anlæg. 

For det andet vil flere danske havbrug bidrage til FN’s verdensmål.
Ét af målene er, at vi skal ”bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.”
I dag importerer EU knap 70 procent af de fiskeprodukter, vi spiser, og det gavner ikke en bæredygtig udvikling.
Meget af den importerede fisk er fra havbrug, der ikke bliver drevet så miljørigtige og bæredygtige som her til lands.

Den globale efterspørgsel efter fiskeprodukter stiger i hastig grad.
Europa-Kommissionen og FN's fødevare- og landbrugsorganisation ønsker at fremme akvakultur, fordi det kan bidrage til at mindske presset på de vilde bestande og mindske EU’s afhængighed af import.
Vi kan bidrage til, at det sker på den mest bæredygtige måde ved at øge den danske produktion. 

For det tredje er der, i modsætning til ofte fremsatte påstande, et betydeligt miljømæssigt råderum i de danske farvande til at etablere nye havbrug. Miljøstyrelsen har vurderet, at udledninger af kvælstof og fosfor fra nye havbrug i Kattegat ikke vil hindre god miljøtilstand, og at det derfor ikke vil være i strid med vores internationale forpligtelser, herunder EU’s havstrategidirektiv.

For det fjerde vil flere danske havbrug øge eksporten og styrke udviklingen i landdistrikterne.
Et nyt havbrug kræver investeringer på over 100 millioner kroner og medfører i omegnen af 50 direkte nye arbejdspladser i dambrug, havbrug, forarbejdning, frysehus med mere plus mange indirekte arbejdspladser i alle følgeerhvervene.
De danske havbrug er klar til at foretage de nødvendige investeringer. 

Med ovenstående argumenter in mente er det Dansk Akvakulturs store håb, at 2018 bliver året, hvor skiftende regeringers ambitioner om at udvikle akvakulturen i Danmark bliver til virkelighed.

Forrige artikel SodaStream: Genbrug af plastik er ikke altid en god løsning SodaStream: Genbrug af plastik er ikke altid en god løsning Næste artikel Landmand: Landmand: "Er ulvevennerne totalt ligeglade med vores husdyr?"
Universitet opdager ny fejl: Kvælstofudledningen er lavere end troet

Universitet opdager ny fejl: Kvælstofudledningen er lavere end troet

VANDMILJØ: Udledningen af kvælstof fra landbruget er lavere end troet, meddeler Aarhus Universitet. Fejlen kaldes ”meget utilfredsstillende” af miljøministeren, der dog fastholder behovet for at reducere udledningen af kvælstof. Dommedagsprofetierne holdt ikke vand, mener landbruget.