Dansk Miljøteknologi: Her er vores ønskeliste til miljøpolitikken i 2018

Af Jørn Jespersen
Direktør, Dansk Miljøteknologi

Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi har store forhåbninger til 2018.

Vi ønsker, at 2018 bliver året, hvor den danske vandsektor udarbejder en samlet målsætning med politisk opbakning for at blive nettoenergiproducerende.

Det kan også blive et væsentligt element i den kommende energiaftale.

Det vil vække international opmærksomhed, når vandsektoren går fra at være en energisluger til at være ressourceeffektiv med hensyn til både energi og næringsstoffer, og det vil styrke den fælles indsats mellem regering og branchen for at fordoble eksporten af vandteknologier frem mod 2025.

Vi ser også frem til at søsætte en ren-luft-vision sammen med regeringen, som skal understøtte eksporten af danske luftrensningsløsninger.

Vi ønsker, at 2018 bliver året, hvor den danske vandsektor udarbejder en samlet målsætning med politisk opbakning for at blive nettoenergiproducerende.

Jørn Jespersen
Direktør, Dansk Miljøteknologi

Det skal blandt andet ske gennem implementering og håndhævelse af allerede vedtagne EU-regler på luftområdet og ved at gøre Danmark til et flot udstillingsvindue for danske løsninger.

Luften kan blive renere
Vi noterer med tilfredshed, at mange politikere ønsker at forbedre luftkvaliteten i de danske byer.

Det kan ske ved at opdatere miljøzonerne i de store byer, så de stiller krav om den nyeste teknologi med meget lave emissionsniveauer for ikke mindst de tunge køretøjer.

Og vi ønsker, at der bliver lagt op til, at alle de nyvalgte kommunalbestyrelser udarbejder lokale luftkvalitetsplaner.

2018 bør blive året, hvor den miljøteknologiske innovationsindsats i MUDP-programmet bliver lagt i faste rammer med ambitiøse og fireårige rammer, så virksomhederne ved, hvad de har at arbejde efter, og så Danmark kan bevare og udbygge sin førerposition.

Vi ser også frem til, at regeringsgrundlagets ord om at anvende livscyklusbetragtninger ved offentlige indkøb og investeringer bliver realiseret, og at TCO (Total Cost of Ownership) nu bliver effektivt udbredt i hele vandsektoren på baggrund af den nye vejledning fra energi-, klima- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt.

På akvakulturområdet håber vi, at Folketinget vil opdage, at man kan satse på miljøeffektive recirkulationsanlæg – også for saltvandsfisk.

Det virker besynderligt, hvis man giver tilladelse til nye havbrug, når man omkostningseffektivt kan producere fiskene i landbaserede anlæg med langt mindre miljøbelastning.

Giftområder er skampletter
I 2018 bør vi få taget fat i at påbegynde løsningen af de store jordforureninger som Kærgaard Plantage og Høfde 42.

Det er en skamplet at have sådanne giftområder liggende, og det har stor erhvervsmæssig lokal betydning i udkantsområder at få fjernet forureningen.

Og så er der forhåbentligt også udsigt til, at klimatilpasningen igen sættes op i tempo – udfordringerne med oversvømmelser både ovenfra, nedefra og fra havet er jo til at få øje på.

I EU håber vi, at der kan blive sat fokus på en halvering af energiforbruget i vandsektoren og en kraftig reduktion af vandspild.

På luftområdet skal den vedtagne lovgivning implementeres og håndhæves i alle medlemslande, og der skal skabes grundlag for en god revision af luftkvalitetsdirektivet. Og alle tankerne om cirkulær økonomi skal konkretiseres.

Det bliver et spændende år på miljøområdet.