Debat: Rudersdal er ikke hele Danmark

REPLIK: Medfinansieringsloven går ud over de svageste borgere, der ikke er tilsluttet offentlig kloak, skriver Søren Erikstrup, direktør i Mariagerfjord Vand.

Af Søren Erikstrup
Direktør i Mariagerfjord Vand

Et rigtig godt indlæg, som jeg i det store og hele kan bakke op om. Jeg vil dog komme med et par bemærkninger, hvor et udgangspunkt i Rudersdal ikke er repræsentativt for hele det øvrige Danmark.

I Rudersdal og det øvrige hovedstadsområde er næsten 100 procent af ejendommene tilsluttet offentlig kloak. I de store landkommuner uden større købstad og de store sommerhuskommuner, er det under 70 procent af husstandene, der er tilsluttet offentlig kloak. Derfor vil en ren finansiering over de offentlige kloakinteressenter være en asocial skat på baggrund af et tilfældigt vandforbrug, mens udgiften til klimasikring afholdes.

En fair afgift 
En klima- og miljøafgift vil være fint, hvis det ud over klimasikringsproblematikken også dækker vandoplandshåndtering uden for overfladevandkloakerede områder. Hvis finansieringen så sker i forhold til grundværdien minus produktionsjord (land- og skovbrug), vil det være den mest retfærdige fordeling, hvor alle kommer til at betale til noget, som alle har værdi af, samt at de største værdier (ofte også de mest udsatte) kommer til at betale den største del af kagen.

Ovennævnte vil ikke ændre på, at det er naturligt, at forsyningen 100 procent finansierer nødvendige renoveringer og eventuelt opdimensioneringer af de afløbs- og renseanlæg, som forsyningen har ansvaret for og har modtaget tilslutningsbidrag for fra de enkelte tilsluttede forbrugere (hvile-i-sig-selv-princippet). Det er dog vigtigt, at forsyningen fortsat modtager særbidrag fra virksomheder med særligt forurenet vand samt at de tilsluttede vejarealejere betaler vejbidrag, og gerne som en håndterbar model som den, der findes for statsvejene.

Størrelsen på tilslutningsbidraget skal ændres
Tilslutningsbidrag til offentlig kloak har siden 1993 været en statsbestemt størrelse (30.000 plus moms for tilslutning af både overfladevand og spildevand i 1993). Dette beløb står ikke mål med den faktiske omkostning, hverken i 2017 eller i 1993, for at anlægge nye kloakeringer og udvide kapacitet på renseanlæg samt sikre udløbet til recipienter.

I hvile-i-sig-selv selskaber kan det manglende anlægs indtægt kun komme ved at tage af de årlige driftsbidrag. Den faste afgift på spildevandsanlæg blev indført for at skabe en smule balance i forhold til ovennævnte stats fastsatte tilslutningsbidrag, således at de manglende anlægskroner kan dækkes ind af en ikke-vandforbrugsafhængig afgift.

Jeg mener ikke, at der er behov for at ændre på lovgivningen om størrelsen af den faste afgift i forhold til den variable del, eller at der skal betales per stik. Det, der bør ændres markant, er tilslutningsbidragets størrelse samt muligheden for at opkræve supplerende tilslutningsbidrag, som er helt ved siden af virkeligheden og giver urimelige forskelle for de forskellige bygherrer, afhængig af tilfældige ejendomsgrænser og som også betyder, at hvile-i-sig-selv-forbrugerne kommer til at betale anlægsomkostningen for nye tilslutninger i helt urimelig grad.

Derfor kan jeg til fulde tilslutte mig indførelsen af en klima- og miljøafgift og dermed afskaffe medfinansieringsloven, som i dag i bund og grund går ud over de svageste, der er tilsluttet offentlig kloak. Det vil være naturligt, at forsyningerne også anlægger og drifter klima- og vandmiljøprojekter, men at betalingen foregår via grundskatterne.

Forrige artikel Dansk Byggeri: Forurenet jord skal behandles hurtigere Dansk Byggeri: Forurenet jord skal behandles hurtigere Næste artikel Biolog til Esben Lunde: Stop misbrug af håbløst forældede skovordninger Biolog til Esben Lunde: Stop misbrug af håbløst forældede skovordninger