havn
(Foto: Colourbox)

DF og EL kræver åbenhed om farlige virksomheder

18. juni 2013 kl. 23:00
RISICI: Myndighederne fortæller alt for lidt om landets særligt farlige virksomheder, mener Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der kræver mere åbenhed. Vi skal ikke gå terroristernes ærinde, lyder det fra Radikale, der dog gerne vil diskutere muligheder for mere åbenhed.
| Flere

Der er for meget mørklægning af landets farligste virksomheder.

Det mener Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

”Det er vigtigt, at man ved, hvor risikovirksomhederne ligger, og hvilken risiko der er forbundet med det. Derfor er der brug for, at man spiller med mere åbne kort,” siger miljøordfører Jørn Dohrmann (DF).

Risikovirksomheder er en betegnelse for virksomheder med en særlig risikabel produktion, som derfor er underlagt særlige krav. Det er virksomheder, hvor store uheld kan have alvorlige konsekvenser for mennesker og miljø i og udenfor virksomheden. De særlige krav handler først og fremmest om, at virksomhederne i samspil med myndighederne skal udarbejde risikorapporter, der er baseret på konkrete vurderinger.

Virksomhederne skal desuden registreres af myndighederne, som også er forpligtet til at lave beredskabsplaner, som kan tages i brug i tilfælde af uheld. Herunder at politiet på sin hjemmeside oplyser om, hvordan borgerne skal forholde sig i tilfælde af en ulykke.

Men det er bare ikke alt, der kommer til offentlighedens kendskab. I april stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet eksempelvis en afgørelse fra daværende Miljøcenter Odense, der afviste aktindsigt i konkrete risikoscenarier i forbindelse med et raffinaderi på Fredericia Havn. Politiets bekymring for misbrug af de meget konkrete oplysninger med henblik på terrorisme, var således ifølge nævnet en legitim begrundelse.

“Natur- og Miljøklagenævnet har vurderet, at hensynet til beskyttelse mod terroraktioner og de angivne skadevirkninger er så tungtvejende, at offentlighedens og klagers interesse i udlevering må vige,” fremgår det af afgørelsen.

Trækker terror-kortet
Argumentet er efterhånden en gammel traver, mener miljøordfører for Enhedslisten Per Clausen. Befolkningens ret til viden bør således veje tungere:

”Borgerne bør have krav på at vide, hvilke konkrete risici, der er tale om. Jeg mener, at terrorspørgsmål må kunne håndteres, selvom der er fuld åbenhed omkring det,” siger Per Clausen og fortsætter:

”Jeg synes, at statens sikkerhed ofte er et kort man trækker, når noget skal holdes skjult for borgerne. Det virker bare ikke rimeligt i den her sag.”

Jørn Dohrmann er helt enig i den betragtning. Han mener, at det er spørgsmål om borgernes retssikkerhed.

”Vi ved ikke nok om, hvordan man vurderer risikoen. Vi ved ikke, hvad det er for nogle kriterier, man har lagt ind for, at en ulykke kan ske. Og vi aner ikke, om der måske er noget, som man ikke har tænkt over i vurderingen,” siger Jørn Dohrmann.

Kortlægger risikovirksomheder
Kritikken deles også uden for Christiansborg. Netværket Åbenhedstinget, som arbejder for større åbenhed i forvaltningen, har nemlig kastet sig over netop risikovirksomheder. I samarbejde med Investigative Reporting Denmark udarbejdede man i 2010, via nye aktindsigter hos kommuner og ministerier, for første gang en liste over danske risikovirksomheder. For nylig er listen med 145 virksomheder blevet opdateret (se kort nedenfor).

(Artiklen forsætter under kortet)


Kortet viser oversigt over risikovirksomheder med store mængder farligt stof (blå), risikovirksomheder med mindre mængder farlig stof (rød), Forsvarets olielagre (gul) og olieoplag på over 2.500 ton (grøn).

Miljøstyrelsen har i 2011 offentliggjort sin egen liste over risikovirksomheder for perioden 2009-2011. Men den bliver kun opdateret hvert tredje år og bliver derfor hurtigt forældet, beklager formanden for Åbenhedstinget, Nils Mulvad.

Han mener, at det går langsomt fremad med at få skabt mere åbenhed om virksomhederne, men at der stadig er langt til målstregen.

”Det går den rigtige vej, fordi vi vinder sager mod myndighederne, der ikke vil frigive oplysninger. Men det rykker ikke ved, at der stadig er bekymring for, om virksomhederne er mere farlige, end de er beskrevet. Her er Fredericia en af dem, vi er bekymrede for, og som vi gerne vil have undersøgt mere,” siger Nils Mulvad. 

R: Begrænsninger kan have gode grunde
Radikales miljøordfører, Lone Loklindt, kan godt forstå bekymringen, men hun mener, at der kan være gode grunde til at nægte adgang til informationer.

”Hvis det kan misbruges til terrorisme, synes jeg, at man skal respektere det. Jeg går ind for åbenhed, men der kan være andre hensyn at tage som eksempelvis rigets sikkerhed,” siger Lone Loklindt.

Men det skal dog ikke forstås derhen, at hun udelukker muligheden for at sikre mere åbenhed fremadrettet.

”Jeg mener, at der skal være mest mulig åbenhed om de her virksomheder. Borgerne skal have mulighed for at bosætte sig ud fra mest mulig viden om, hvilke risici det indebærer,” siger Lone Loklindt.

Auken: Stol på myndighederne
På et samråd i Miljøudvalget sidste efterår diskuterede man netop raffinaderiet i Fredericia, hvor Jørn Dohrmann ved flere lejligheder udtrykte bekymring for, om myndighederne nu tager de nødvendige forholdsregler.

Miljøministeren var dog ikke bekymret og gjorde opmærksom på, at man har friholdt zoner fra beboelse tæt ved raffinaderiet. Derudover har man fastlagt en planlægningszone, hvor byudvikling kun kan accepteres, hvis risikoen er på et acceptabelt niveau. Hun understregede i den forbindelse, at risikoen ved at bo i zonen ikke vurderes større, end at bo i resten af byen.

Derudover efterlyste hun tillid til systemet.

”Vi må jo stole på myndighederne i Danmark. Hvis man ikke synes, myndighederne kan lave regler, der er gode, fornuftige og balancerede, og som kan sikre et fornuftigt beredskab, så har man for alvor et problem,” sagde miljøminister Ida Auken (SF).

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler om Aabenhedstinget:
Sort pil 26/9/2013: Skarp kritik af lov om miljøoplysninger