Direktør i Habitats: Politikerne skal være modige nok til at anerkende biodiversitetskrisen

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig et politisk spørgsmål, der er vigtigere end at sikre livet på kloden, som vi kender det; altså at sørge for at økosystemerne på land og i havet kan fortsætte med at være skønne, vilde og understøtte mennesker og et væld af andre arter. 

Det er i yderste instans det, som spørgsmålet om biodiversitet handler om, og som burde være grundlaget for al politik og økonomi. Uden velfungerende økosystemer kan vi ikke opfylde Verdensmålene og nok ikke opretholde samfund, som vi har i dag.

I det lys er det glædeligt, at spørgsmålet om biodiversitet nu for alvor er ved at komme op til toppen af dagsordenen blandt både politikere og i virksomheder, internationalt såvel som i Danmark.

Desværre bliver spørgsmålet om biodiversitet, især i Danmark, alt for ofte reduceret til mest at handle om nogle sjældne arter for deres egen skyld. Hvorefter løsningerne så tager form af ’reservater’, hvor der tages lidt areal ud af produktion, så de arter kan få fred til at trives.

Balance mellem velfærd og natur

Forstå mig ret, vi skal selvfølgelig tage areal ud til vild, sammenhængende og fantastisk natur, gerne op til 10-30 procent af arealet på land og i havet.

Men det er jo bare det ene ben i indsatsen, og det er afgørende at vi gør os umage for at handle på hele problemstillingen.   

Så det store spørgsmål er, om der er nogle politikere, der er modige nok til at anerkende, hvor store spørgsmål ’biodiversitet’ egentlig rejser.

Rasmus Vincentz
Direktør, Habitats

For hvis vi reducerer spørgsmålet om biodiversitet til kun at handle om at skabe sådanne fredede områder for sjældne arter, undlader vi dermed at stiller skarpt på de egentlige årsager til, at vi, bare siden 1970’erne, verden ser ud til have en gennemsnitlig tilbagegang på 69% i bestandene af de mere end 5.000 moniterede arter af hvirveldyr i hele verden (WWF 2022).

Årsagerne til tab af biodiversitet er velkendte og hænger direkte sammen med de måder, der i dag typisk dyrkes afgrøder på, fiskes, omlægges land og bygges, forureningen, invasive arter samt i stigende grad klimaforandringerne.

Derfor er det afgørende, at vi ser på spørgsmål om biodiversitet, som noget der både handler om arealer til vild natur og om den større samfundsmæssige omstilling af årsagerne.

Retningen er ikke bare mindre produktion, men frem mod et samfund der kan rumme både velfærd og en levende og rig natur.

Skal ændre systemet 

Som led i den udvikling skal vi insistere på at forandre det system, vi har for produktion og forbrug, samhandel og måling af værdi, for det er det, som er skyld i, at vi smadrer natur og overtrækker på ressourcer med tab af biodiversitet og klimaforandringer til følge.

Det kan vi udvikle løsninger på inden for de måske 70-90 procent af arealerne på land og i havet, som ikke er afsat til helt vild natur. Hvilket kræver visioner, mod og et enormt samarbejde med mange parter for at have en chance for at lykkes.

For vi skal reelt finde måder at være mennesker på, der kan opfylde vores behov i dag og fremover uden at undergrave den levende planet og de velfungerende økosystemer, som vi og alle andre er afhængige af og hænger sammen med.

 Det kan for eksempel indebære beslutninger om:  

• Implementere EU’s biodiversitetsstrategi fuldt og hurtigt 
• Arbejde for en stærk aftale på det kommende FN-møde COP15 inklusiv implementering  
• Vedtage en dansk lov eller strategi for biodiversitet, som både afsætter arealer til vild natur og udvikler nye modeller på resten med integration af natur i byer og dyrkning. 
• Pålægge virksomheder at kortlægge deres afhængighed af økosystemer og biodiversitet, samt deres påvirkning af den, med en overgang til at blive ’net positive’.
• Sætte en klar retning og vision for den samfundsmæssige udvikling til at leve ’i harmoni med naturen’ (overskriften for FN’s forhandlinger om ny global aftale for biodiversitet).  
• Involvere et væld af aktører til at formulere nye måder at leve af, i, med og som naturen.  

Så det store spørgsmål er, om der er nogle politikere, der er modige nok til at anerkende, hvor store spørgsmål ’biodiversitet’ egentlig rejser, og hvor omfattende transformationer det kræver, hvis vi reelt vil gøre noget ved problemerne?

Mon der findes nogle beslutningstagere, som straks efter valget kan og vil igangsætte tiltag på denne liste samt starte de transformationer i samfundet, der er forudsætningen for at sikre livet, som vi kender det på denne smukke og helt unikke klode?