EL: Et spildt år for landbruget

Af Maria Reumert Gjerding (EL)
Miljø- og landbrugsordfører

Da Lars Løkke Rasmussen (V) for knap et år siden udnævnte Eva Kjer Hansen (V) til miljø- og fødevareminister, fik hun en klar opgave: at implementere VKO's 16-punktsplan og indfri Lars Løkkes løfter til landbruget.

Det er årsagen til, at intet andet politikområde i miljø- og fødevareministerens ellers ganske store ressort har fyldt ret meget det første år med Eva Kjer Hansen og siden Esben Lunde Larsen.

Der er god grund til at være optaget af at bringe dansk landbrug på ret køl. Økonomien og beskæftigelsen er i årevis raslet ned. En målrettet udvikling af de konventionelle afgrøder har skaffet store udbytter fra marken, men samtidig kornsorter, der har brug for så store mængder gødning, at det kommer på kant med Danmarks miljøregler. Resultatet er, at miljø og landbrug i årevis har været på en stadig skærpet kollisionskurs.

Løser ikke landbrugets krise
Et erhverv, der har svært ved at tjene penge, som bidrager mindre og mindre til beskæftigelsen, og som samtidig har en gæld i banker og realkreditinstitutter på cirka 360 milliarder kroner, bør skabe dybe panderynker hos de fleste ansvarlige politikere.

Så en håndsrækning til landbrugserhvervet har længe været helt nødvendig. Men landbrugspakken tager ikke hånd om et eneste aspekt af landbrugets grundlæggende problemer. Tværtimod. Den repræsenterer ingen nytænkning og ingen erkendelse af, at strategien med masseproduktion af billige råvarer i årevis har været en økonomisk katastrofe for Danmark.

I bedste fald er landbrugspakken ligegyldig. I værste fald trykker den landbruget dybere ned i krisen.

Maria Reumert Gjerding (EL)
Miljø- og landbrugsordfører

Og pakken indeholder ingen håndsrækning til det trængte erhverv i forhold til omstilling til større bæredygtighed, hverken økonomisk eller miljømæssigt.

Ude af trit med samfundet
Tværtimod har landbrugspakken været med til at grave dybe grøfter. Danskerne er et folk, der holder meget af landbruget. Landbruget er en del af vores allesammens historie og en vigtig del af Danmarks kultur. Men selv for velvillige, pragmatiske danskere må der være en grænse. Det er ikke rimeligt, at et enkelt erhverv i en uendelighed kan kaste udgifter over på befolkningen. I de seneste mange år har det danske samfund og dermed de danske skatteborgere betalt kolossale summer for at rydde op efter landbrugets forurening.

For eksempel til nye drikkevandsboringer, når de gamle var forurenet med pesticider, til vandplaner, der gennem de seneste årtier har skulle genskabe liv i vores vandløb og fjorde, til naturgenopretningsprojekter for at standse udryddelsen af unikke danske dyre-, plante og fuglearter og så videre.

Med landbrugspakken kan helt almindelige danske familier se frem til endnu en regning, fordi landbruget får lov til at hælde mere gødning på markerne i stedet for at blive mødt med et krav om, at hvis man producerer i Danmark, så må man bruge kornsorter, der kan trives med den mængde gødning, der respekterer dansk natur, de sårbare fjorde og bevarer det rene grundvand.

Det spildte år
Landbrugspakken endte med at blive en politisk skandale, der kostede en minister sin post, og den har fået Danmark i EU-Kommissionens søgelys for brud på hele tre direktiver, hvilket kan medføre, at vi mister millioner i landbrugsstøtte. Med andre ord risikerer landbrugspakken at ramme landbruget i nakken som en boomerang.

Det første år med regeringen blev i høj grad landbrugets spildte år. En progressiv landbrugspakke kunne have været den hjælpende hånd, der fik dansk landbrug over i et holdbart spor. Over i en økologisk produktion, der tjener gode penge, fordi efterspørgslen i Danmark og udlandet er i eksplosiv vækst. En produktionsform, der ikke er i konflikt med miljøregler, fordi økologerne anvender helt andre kornsorter, og en produktionsform, der kan understøtte en højere beskæftigelse, blandt andet fordi der satses på forarbejdede produkter, der kan sælges til en højere pris.

Men sådan gik det ikke. I bedste fald er landbrugspakken ligegyldig. I værste fald trykker den landbruget dybere ned i krisen.