Genanvendelsen stiger: Men plastik skaber stadig hovedbrud

AFFALD: Nye tal viser, at genanvendelsen af danskernes affald fortsætter sin vækst. Danmark har pæne chancer for at møde EU’s krav. Men det kræver mere end god indsamling at løse plastikkens problemer.

Et enkelt billede af en forvitret albatros farseret med lighter og andet plastaffald er nok til, at man tænker sig om en ekstra gang, når man skiller sig af med ispapiret i sommervarmen.

Her udtrykkes menneskets uafrystelige aftryk på naturen i yderste potens. Og i det perspektiv er det svært ikke at glædes ved nyheden om, at genanvendelsen af danskernes affald fortsætter sin vækst.

En snert af bitterhed
Miljøstyrelsens seneste tal fra 2015 viser således, at genanvendelsen af husholdningsaffald fra 2013 til 2015 er vokset fra 40 til 46 procent.

Og ser man på de syv såkaldte fokusfraktioner - plastik, metal, pap, papir, glas, madaffald og træ - er den genanvendte procentdel ifølge de seneste tal kravlet fra 27 til 33 procent.

Tallene afføder glæde, stolthed men også en smule bitterhed hos direktør i Dansk Affaldsforening, Jacob H. Simonsen.

“Det viser, at vi gør det rigtig godt, og at det nuværende system, hvor kommunerne spiller en afgørende rolle, virker. Derfor undrer det os, at regeringen alligevel ønsker at rive hele sektoren ned til grunden og begynde forfra,” siger han med henvisning til regeringens forsyningsstrategi fra efteråret 2016.

Her lagde Lars Christian Lilleholt (V) op til en grundlæggende omkalfatring af affaldssektoren ved at liberalisere og indføre fri konkurrence. En pointe, som vi vender tilbage til.

Grænserne flyttes
Først skal de seneste tal sammenholdes med de mål, som har været sat op både fra dansk og europæisk side.

EU’s oprindelige mål var, at 50 procent af husholdningsaffaldet skulle genanvendes i 2025: Men i takt med, at de 28 medlemslande bevæger sig stadig tættere på målet, flyttes målstregen hastigt. Parlamentet blev således tidligere på året enig om at anbefale, at grænsen sættes ved 70 procent i 2030.

Hvad de syv fraktioner angår, er målet 50 procent i 2022. Det vil sige, at de kommunale affaldsselskaber, som står for arbejdet, stadig mangler de sidste 17 procent.

Men spørger man Jacob H. Simonsen, er han fortrøstningsfuld på sine medlemmers vegne.

“Nøglen til at lykkes med det her ligger i det organiske affald. De syv fraktioner bliver gjort op efter vægt, og det betyder, at jo flere kommuner, der begynder at indsamle madaffaldet separat, desto større er chancen for, at vi lever op til kravene,” siger han.

Han forklarer, at over halvdelen af kommunerne allerede har særskilt fokus på de udvalgte typer affald. Og at landets suverænt største, København, har meldt ud, at den i 2017 vil have alle borgere til at kildesortere madaffaldet.

“Når først København er med, kommer det for alvor til at batte i statistikkerne,” siger han.

Pant på plastikposer og juiceflasker
Men dermed er vi også fremme ved problemerne. Plastic vejer forsvindende lidt i forhold til de organiske fraktioner, og det fratager kommunerne incitamentet til at sætte lige så kraftigt ind på det område.

Dansk Affaldsforening forsøgte i forbindelse med sidste måneds årsmøde at rejse problematikken ved at foreslå, at der skal indføres pant på juiceflasker. Og for nylig gik Danmarks Naturfredningsforening i vælten med ønsket om, at der skal pant på plastikposerne i supermarkederne.

Det skal blandt andet ske for at gøre det muligt at opfylde den lov, som den danske EU-parlamentariker Margrete Auken (SF) i 2015 fik vedtaget, og som kræver, at forbruget af plastikposer i EU skal falde med 80 procent inden udgangen af 2025.

Danmark sætter spot på plastik i EU
Margrete Auken er også på talerlisten, når de nordiske lande tirsdag inviterer til en fælles konference om bekæmpelse af plastforurening.

EU-Kommissionen forventes som del af sin berømmede cirkulære-pakke senere på året at præsentere en strategi for genanvendelsen af plasticaffald. Og det er for at gøde jorden for dét arbejde, at debatten på den danske EU-ambassade i Bruxelles tirsdag denne uge finder sted.

“Det er altid godt at være med til at formulere spørgsmålene, så løsninger rammer inden for skiven,” forklarer miljøpolitisk chef i Dansk Industri Karin Klitgaard.

Hun har som virksomhedernes talsrør de seneste år engageret sig kraftigt i debatten. Og for hende at se handler det ikke kun om at få indsamlet plasten, men også at sikre sig, at man faktisk kan stille noget op med den.

“Det nytter ikke noget, at vi indsamler og oparbejder en masse plastik, som i sidste ende ikke har kvalitet nok til at indgå i nye produkter. Vi bliver nødt til at se på, hvordan plasten kan genanvendes, og måske er det ikke genanvendelse, der er løsningen for alle typer plast,” siger hun.

Fragmenteret indsamling i kommunerne
Et andet væsentligt parameter handler om design- og produktregulering. Plastik er nemlig ikke bare plastik. Der findes et hav af forskellige typer, som gør, at det er svært at forædle plasten til et kohærent materiale, der kan gøre gavn i nye sammenhænge.

Og så vurderer Karin Klitgaard, at den kommunale affaldsindsamling er for fragmenteret. Et argument, som hun deler med regeringens såkaldte advisory board, der i begyndelsen af juni afleverede sine 27 anbefalinger til en mere cirkulær økonomisk fremtid.

“Hovedparten af den plast, som i dag ikke bliver genanvendt, stammer fra husholdningerne. Og den største udfordring er her, at der aktuelt findes mere end 30 forskellige indsamlingssystemer i landet, som gør det svært for virksomhederne at få de rette fraktioner i store mængder,” siger hun.

Den miljøpolitiske chef tror dog ikke på, at pantflasker eller plastikposer er fremtiden.

“Problemet er jo ikke, at vi ikke samler affaldet ind, men at vi derimod ikke får nok ud af anstrengelserne. Det plastik, som skyller ind på de danske strande, stammer jo ikke fra danske forbrugere, og det viser, at vi er nødt til at løse problemet ud fra et europæisk perspektiv,” siger Karin Klitgaard.

Brancheforening tror ikke på ensretning
Tilbage hos Dansk Affaldsforening er direktør Jacob H. Simonsen stærkt kritisk over for ideen om, at en politisk drevet liberalisering og lovgivningsmæssig ensretning af sektoren skulle være svaret.

“Vi er med på, at vilkårene for virksomhederne gerne skulle være ens over hele landet. Og det arbejder vi også på. Men når det er sagt, skal man huske på, at der findes over tusind slags plastik, så vi redder ikke miljøet fra bunden af skraldespanden. Men derimod ved at stille større krav til fremstillingsprocesserne,” siger han.

Forrige artikel Energistyrelsen: Olieboringer på Lolland kan føre til fracking Energistyrelsen: Olieboringer på Lolland kan føre til fracking Næste artikel 900 hektar urørt skov på vej 900 hektar urørt skov på vej