Greenpeace: Magnus Heunicke skal lægge arm med landbruget for at løse krisen

Danmarks natur er i nødstilstand og kalder på øjeblikkelig og radikal handling fra vores nye miljøminister, Magnus Heunicke. 

Alt for længe har skiftende regeringer tilladt landbruget, fiskeriet og industrien at tage, slide og forurene mere, end naturen har kunnet klare og genskabe.

Prisen er høj, men har været usynlig i Finansministeriet og den offentlige debat, indtil en gruppe af landets førende økonomer for nyligt satte tal på, at forringelserne af naturen, miljøet og klimaet koster det danske samfund 251 milliarder kroner årligt. 

Andre steder har prisen til gengæld længe været synlig:  

- De naturtyper, som EU’s habitatdirektiv forpligter Danmark til at beskytte, er i forfærdelig forfatning. 95 procent er i ugunstig tilstand, og udviklingen går kun den forkerte vej.

- 17 procent af danske arter befinder sig nu på rødlisten over truede arter, mens 3,6 procent allerede er forsvundet herhjemme.

- Store dele af havmiljøet langs vores kyster er forvandlet til livløse ørkener under vandet. Det samlede areal med iltsvind i de indre danske farvande er steget signifikant siden 2010, og i september sidste år var et område større end Fyn berørt af iltsvind.

Bundskraber på beskyttet natur 

En del af årsagen til naturens krise handler om, at den simpelthen mangler plads.

Den planetære grænse for kvælstof er langt overskredet.

Kristine Clement & Helene Hagel
Kampagne leder og miljøpolitisk chef, Greenpeace

Vi jublede derfor, da verdens regeringer i december aftalte et globalt mål om 30 procent beskyttet natur i 2030 ved FN’s Konference for Biodiversitet COP15.  

Her ligger en utrolig vigtig opgave foran Magnus Heunicke.

For som et af verdens rigeste lande bør Danmark vedtage en dansk biodiversitets-lov med et bindende mål om 30 procent beskyttet og 10 procent strengt beskyttet natur til lands og i vores farvande i 2030 i tråd med EU’s biodiversitetsstrategi.

Og loven bør være vedtaget i tide til, at den danske regering kan have den med til naturens COP16 i 2024 og sende et klart signal til resten af verden om, at vi i de rige lande selvfølgelig løfter vores del af ansvaret. 

Den nye minister får travlt, for med kun 2,3 procent reelt beskyttet natur på land er Danmark europæisk bundskraber i naturbeskyttelse.

For at komme biodiversiteten til undsætning er der akut brug for at omstille dansk landbrug til færre dyr og udtage store landbrugsarealer fra produktion af foder til genetablering af natur. 

Løsning på kvælstofkrisen

Naturens krise handler også om landbrugets massive brug af kunstgødning og om gyllen fra Danmarks millioner af svin, kvæg og fjerkræ.

De udbredte iltsvind er havets desperate nødråb. 

Kristine Clement & Helene Hagel
Kampagne leder og miljøpolitisk chef, Greenpeace

At den planetære grænse for kvælstof er langt overskredet, tales der alt for lidt om i den politiske og offentlige debat. 

Men for Magnus Heunicke er det en bunden opgave at sætte ind mod landbrugets kvælstofforurening af vandmiljøet og luften, for EU’s vandrammedirektiv og målet om god miljøtilstand skal være opfyldt i 2027.

Aktuelt er miljøtilstanden kun god i fem ud af Danmarks 109 kystområder. Kvælstof er hovedsynderen, landbruget står bag 70 procent af forureningen (kilde), de sidste 10 år er udledningerne ikke reduceret, og de udbredte iltsvind er havets desperate nødråb. 

Samtidig forurenes danske heder, skove og moser – naturtyper som Danmark med EU’s habitatdirektiv er forpligtet til at beskytte – af så meget kvælstof fra luften, at de nærmer sig et tipping point.

Også her peger pilen entydigt på landbrugets store dyrefabrikker og intensive dyrkning af foder.  

Magnus Heunickes armlægning med landbrugsministeriet og det planlagte genbesøg af landbrugsaftalen i 2023-24 bliver fuldstændigt afgørende for, om Danmark kan leve op til EU-målene for natur og miljø. 

Stop udledninger af giftig kemi

Giftige kemikalier fra både landbruget og industrien dukker i stigende grad op i drikkevandsboringer, fødevarer, havskum og danskernes blodprøver.  

RGS Nordic har fundet en indbringende business case i at bruge Storebælt som losseplads.

Kristine Clement & Helene Hagel
Kampagne leder og miljøpolitisk chef, Greenpeace

Det glæder os, at Magnus Heunicke straks i sin første måned som minister har åbnet for et forbud mod evighedskemikalierne PFAS, og at Miljøstyrelsen nu tager fat på at undersøge landbrugets sprøjtegifte for PFAS.

Indsatsen bør dog ikke stoppe her: I år skal EU tage stilling til, om tilladelsen til landbrugets mest brugte sprøjtegift glyphosat skal fornyes. Her bør miljøministeren kæmpe for et dansk nej. 

Et andet sted, hvor Magnus Heunicke omgående bør sætte foden ned, er ved Agersø, hvor den danske virksomhed RGS Nordic har fundet en indbringende business case i at bruge Storebælt som losseplads for forurenet spildevand fra den norske olieindustri. 

De nye grønne regnemetoder giver håb om, at naturen og miljøet fremover vil vægte tungere over for industriens økonomiske interesser, og at det vil styrke miljøministerens biceps i en grad, så han kommer til at vinde de afgørende armlægninger med Venstre og det traditionelt tungere landbrugsministerium.

Den kamp må og skal Magnus Heunicke tage som miljøets minister.