Greenpeace: Vi har direkte kurs mod lovbrud, når det handler om vores vandmiljø

Danmark er på kant med loven, når regeringen og Folketinget tillader landbruget at smadre havmiljøet langs vores kyster til ukendelighed med alt for store udledninger af kvælstof, som år efter år fører til omfattende iltsvind, døde fisk og livløse zoner på havbunden. 

Det er derfor glædeligt, at SF i denne uge har kaldt miljøminister Magnus Heunicke og fødevareminister Jacob Jensen i samråd om kvælstofforureningen og krisen i vores vandmiljø.

Det står ellers sort på hvidt i Landbrugsaftalen, der i 2021 blev indgået med deltagelse af næsten alle Folketingets partier, at Danmark skal leve op til Vandrammedirektivet om at have god miljøtilstand i alle vores vandområder i 2027.

Med kun fem ud af 109 havområder i god miljøtilstand er Danmark milevidt fra målet. Vi ved fra forskningen, at der er en tidsforsinkelse på årtier fra indsats til at den positive effekt kan ses i havmiljøet. Danmark har altså ingen jordisk chance for at leve op til de krav, vi selv har stemt for i EU.

Massiv grøn omstilling i landbruget

Alligevel, og til trods for solidt historisk bevis for det modsatte, er regeringen tilsyneladende fortsat udstyret med en blind tro på, at landbrugets enorme kvælstofforurening vil blive nedbragt helt af sig selv eller ved hjælp af frivillige aftaler med landbruget. 

Hvis Danmark skal lykkes med at overholde Vandrammedirektivet, er det på høje tide, at regeringen fjerner bindet fra øjnene, tager konsekvensen af mange års fejlslagen politik og udstikker en radikalt anden kurs for dansk landbrug.

Det kræver en massiv grøn omstilling i landbruget, hvis Magnus Heunicke skal undgå at blive endnu en minister, der giver en fattigere natur videre til vores børn, som var mærkesagen han talte om ved sin indsættelse.

Danmark er overhovedet ikke på rette vej til at løse problemerne i landbruget

Kristine Clement
Kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace

Troen på, at en stor del af forureningen forsvinder af sig selv og helt uden, at politikerne behøver at foretage sig noget, kommer til udtryk i den såkaldte baseline-effekt, som er indregnet i landbrugsaftalens reduktionsmål.

Landbrugsaftalen sætter kun et mål om en reduktion på 13.100 tons kvælstof, hvilket er omkring 7.300 tons lavere end forskernes anbefaling til, hvad det kræver at sikre et vandmiljø i god tilstand. 

Omkring 5.000 af de tons, der mangler i Landbrugsaftalens mål, er baseline-effekten. Den er udregnet på baggrund af en række ting, som man regner med vil ske og føre til mindre kvælstofforurening.

Blandt andet skal landmændene blive bedre til at udnytte gødning, byudvikling på landbrugsarealer, og at reduktion af kvælstofudledninger til luften i vores nabolande vil betyde mindre forurening i Danmark.

Problemet er bare, at det er yderst usikkert, om det i virkeligheden sker, og at politikerne ovenikøbet er i fuld gang med at gentage deres egen fejl. I forbindelse med Landbrugspakken fra 2015 udregnede man nemlig også en baseline-effekt, hvor udledningerne skulle falde med omkring 5.500 tons frem mod 2021.

Frivillige aftaler har fejlet

Der har imidlertid ikke været noget fald i kvælstofudledningerne overhovedet de seneste ti år. Det er den nedslående konklusion på de nyeste tal fra det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA), der får alarmerne for havmiljøet til at blinke – og som er grunden til, at SF har kaldt de to ministre i samråd.

Det er derfor på høje tid, at regeringen lægger troen på baseline-effekten i graven.

At de frivillige aftaler med landbruget har fejlet med et brag, er endnu en tydelig konklusion på Novanas tal.

Myndighederne har ellers ihærdigt forsøgt sig med talsminke for at skjule de manglende resultater. Senest i sommer, hvor Miljøstyrelsen blev afsløret i at pynte på tallene for at dække over, at den reelle reduktion fra frivillige tiltag i landbruget var på mindre end sølle 100 tons.

Sminken rakte heller ikke til at dække over, at vi sidste efterår oplevede de tredjestørste iltsvind langs danske kyster siden 2008. Og kvælstofområdet er desværre bare et af mange, hvor landbruget ikke leverer på aftaler baseret på frivillighed. Listen over brudte aftaler er lang og spænder bredt. 

Lige fra manglende beskyttelse af drikkevandsboringer mod sprøjtegifte til stigning i stedet for fald i forbruget af antibiotika, som skaber risiko for multiresistente bakterier, der også kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker.

For ikke at tale om antallet af døde pattegrise, der skulle have været nedbragt til 16 procent sidste år, men i stedet var steget til næsten hver fjerde pattegris.

En radikalt anden kurs for dansk landbrug

Data taler sit eget tydelige sprog: Danmark er overhovedet ikke på rette vej til at løse problemerne i landbruget. Vi har tværtimod direkte kurs mod lovbrud, når det handler om vores vandmiljø og Vandrammedirektivet – og mod at gøre uigenkaldelig skade på vores havnatur.

Det grundlæggende problem bag alle de brudte aftaler og truslen mod vores sundhed, miljø og natur er det industrielle landbrugs masseproduktion af dyr. Der er brug for, at regeringen og Folketinget nu udstikker en radikalt anden kurs for dansk landbrug.

Politikerne på Christiansborg er nødt til at erkende, at kvælstofforureningen hverken forsvinder af sig selv eller ved hjælp af frivillige aftaler. Aktuelt er der brug for at nedbringe udledningerne med omkring 20.400 tons for at opnå god miljøtilstand. Det kræver, at landbruget halverer sine udledninger. 

Den eneste løsning er at bringe dansk landbrug i balance med vores naturgrundlag. Vi kan kun opnå reduktioner i den nødvendige størrelsesorden ved at tage store landbrugsarealer ud af drift og bruge dem til at rejse skov og genetablere natur.

Og eftersom knap 80 procent af landbrugsjorden i dag bruges til dyrefoder, må udtagningen af landbrugsjord nødvendigvis gå hånd i hånd med en omstilling til markant færre landbrugsdyr og større fokus på at dyrke plantebaserede fødevarer til mennesker.

Det fantastiske er, at denne type omstilling faktisk er en af den slags kinderæg, hvor politikerne med ét slag kan løse flere store problemer: De kan nå Danmarks klimamål, sikre rent drikkevand, levere på den globale aftale om 30 procent beskyttet natur i 2030 og leve op til Vandrammedirektivet. Og dansk landbrug kan fortsat levere samme mængde mad til en voksende global befolkning.