Hededanmark: Stop skyttegravskrigen mellem urørt skov og produktionsskov

REPLIK: I stedet for skyttegravskrige mellem produktionsskov og urørt skov skal vi handle, hvis vi skal sikre vigtige arters overlevelse og løse klimaproblematikken, skriver chefer i Hededanmark.

Af Steen Riber og Michael Glud
Divisionsdirektør og skovbrugschef, Hededanmark

Debatten om produktionsskov kontra urørt skov blusser med jævne mellemrum op i det offentlige rum. Således skete det igen i Altinget, hvor tre forskere i et debatindlæg fremhævede urørt skov som løsningen.

Endnu engang bliver produktionsskoven med afbrænding af træ til energi castet til rollen som den store skurk, når det gælder nedgangen i artsmangfoldighed.

Urørt skov er i denne genopførsel af konflikten den helt, der vil kunne genoprette harmonien, når det gælder biodiversitet – og muligvis endda gavne klimaet mere, end hvad notater fra blandt andet Københavns Universitet konkluderer.

Som en del af den branche, der driver flere af de danske skove, er diskussionen om, hvorvidt urørt skov eller produktionsskov er det mest hensigtsmæssige for klima og biodiversitet, uinteressant.

Vi skal holde op med at diskutere, om vi i de danske skove skal give mere plads til naturen, eller om vi i de danske skove skal producere noget mere træ til erstatning for beton, stål, plastik, olie, kul og gas.

Vi skal nemlig begge dele, og hvis vi på begge sider af disse synspunkter forener vores kræfter, så kan vi få det til at ske. Tiden er ikke længere til diskussion – vi må handle og handle nu.

Skove suger CO2 ud af atmosfæren
Skovene har en vigtig rolle i forhold til klimaudfordringen, fordi skove suger CO2 ud af atmosfæren og omdanner det til træ, som vi kan bruge til at substituere beton, stål, plastik, olie, kul og fossil gas.

Samtidig vokser træerne i de danske skove mere, end vi fjerner og bruger til for eksempel byggematerialer, møbler og energiproduktion på årsbasis. Derfor er det CO2-neutralt at bruge træ fra de danske skove.

Vi kan få en større positiv klimaeffekt i vores skove. Det kan vi med forbedret genetik, brug af mere nåletræ, brug af hurtigt voksende hjælpetræer, når vi anlægger ny skov, og selvfølgelig ved at øge arealet med skov.

Vi kan blive bedre til at udnytte træerne til materialer som for eksempel til erstatning for plastikflasker. Dermed øger vi træets fortrængning af CO2-tunge materialer.

Skab flere lysåbne arealer
Danmark er oprindeligt et skovland. Allerede i bondestenalderen begyndte vi at rydde skoven i Danmark og har haft en meget lang periode, hvor det åbne landskab har været mere dominerende.

I begyndelsen af 1800-tallet havde vi næsten ryddet alt skov i Danmark. Siden er skovarealet steget igen. Over 80 procent af vores skove ligger derfor på arealer, hvor skoven har været ryddet og udnyttet til andet formål (landbrug) i en kortere eller længere periode.

En stor del af den skov, som vi har i dag, er derfor stadig meget ung i et skovperspektiv, og en del er anlagt som plantager: Et egetræ er over 120 år om at gro til et fuldvoksent træ, der kan bruges til møbelproduktion, og yderligere mindst 100 år om at blive et spændende veterantræ med stor biodiversitetseffekt.

Skovene har en meget vigtig rolle i forhold til naturen og biodiversiteten i Danmark. Specielt de arealer, hvor der altid eller i mange hundrede år har været skov, og som er domineret af etnisk danske træarter, har en stor værdi.

Vi kan i skovene bidrage til større naturindhold ved at skabe flere lysåbne arealer, genskabe våde områder i skoven og ved at sikre, at flere træer får lov til at blive meget gamle og gradvis forfalde til gavn for svampe og insekter.

Skovarealet i Danmark skal øges
Hvordan kan vi så med skovene i Danmark både bidrage til klimaudfordringen og større naturindhold. Her er vores forslag, som hver især er simple.

Mere dansk skov: Vi skal øge skovarealet i Danmark, og vi skal have forceret hastigheden på dette. Skovrejsningen skal primært være med højproduktive nåletræarter, som hurtigt suger CO2 til sig. Ved anlæg af skovrejsning skal der også tages hensyn til vigtig natur og tiltag, som på sigt kan øge naturindholdet.

Registrering af naturværdier i private skove: I de offentlige skove er der allerede lavet en registrering af alle de naturmæssigt særligt værdifulde skovområder. Denne registrering skal også laves i de private skove, så vi samlet for de danske skove ved, hvor den mest værdifulde skovnatur findes. Det er en investering i, at indsatsen for at beskytte naturværdierne sker de rigtige steder med størst mulig effekt i forhold til omkostningen.

Naturindhold i skovene: Vi skal målrette indsatsen mod mere naturindhold i de gamle skove efter de arealer, hvor vi får mest for pengene, indsatsen og arealet. Det skal altså foregå på både private og statslige arealer. Det er arealets potentiale, der skal afgøre, hvad arealet skal bruges til fremover. På de private arealer skal skovejerne kompenseres igennem erstatning eller tilskudsmodel, som er baseret på frivillighed.

Metoder til mere natur i skov: Urørt skov er en metode, som vi skal bruge, men det er ikke den eneste, selvom alle lige nu taler om det. Det vigtige er, at vi på konkrete arealer får natur og biodiversitet som førsteprioritet. Om det så på det konkrete areal bedst sker ved urørt skov, afgræsset skov, skovenge, genskabning af naturlig hydrologi eller flere veterantræer er ikke afgørende.

Skal forske i nye anvendelser af træ
Midler til mere forskning: Der skal afsættes flere penge til forskning og måling af effekten af forskellige indsatser for mere natur. Det har vi nemlig ikke ret meget viden om under danske forhold. Vi skal desuden forske i nye anvendelser af træ – særligt for den andel, der i dag ikke kan bruges til andet end varme og el ved afbrænding.

Bedre genetik: I de eksisterende skove og ved anlæg af nye skove skal vi anvende bedre genetisk plantemateriale med højere produktivitet (CO2-optag) på de arealer, hvor produktion er det væsentligste. På sigt kan vi dermed også få det samme træ ud af vores skove, selvom vi reserverer flere af arealerne til natur.

Flere hjælpetræer: Vi skal bruge flere hurtigt voksende hjælpetræer ved tilplantninger. Det øger CO2-optaget i de danske skove.

Tyndingstræ til varme og energi: Vi skal sikre, at der er afsætning for de store mængde tyndingstræ, som kommer fra den øgede skovrejsning og brug af hurtigt voksende hjælpetræer. Indtil vi har alternative anvendelser, skal vi udbygge forbruget af biomasse i decentrale varmeforsyninger i kombination med for eksempel varmepumper.

Tiden er inde til at samle kræfter
Er det dyrt at gennemføre disse tiltag?

Nej, det er den billigste metode, som vi kender til reduktion af klimaudfordringerne. Det er minimale årlige beløb, der skal til.

Ovenikøbet kan de offentlige midler suppleres med midler fra virksomheder og private, som gerne vil støtte naturen og klimaet med noget, der virker i virkeligheden.

Engangskompensation til 40.000 hektar privat ejet skov for at skifte til en målsætning i al fremtid, hvor natur og biodiversitet er førsteprioritet, vil næppe koste mere, end man i Aarhus har investeret i en letbane.

Tiden er inde til, at skovbrug og naturinteresserede samler deres kræfter. Det vil vi hermed gerne invitere til.

Forrige artikel Forskere: Urørt skov er nødvendigt for både biodiversitet og klima Forskere: Urørt skov er nødvendigt for både biodiversitet og klima Næste artikel Økologisk Landsforening: Klimatiltag og landbrugsstøtte bør hænge sammen Økologisk Landsforening: Klimatiltag og landbrugsstøtte bør hænge sammen