Hededanmark: Stop skyttegravskrigen mellem urørt skov og produktionsskov

Skovarealet i Danmark skal øges
Hvordan kan vi så med skovene i Danmark både bidrage til klimaudfordringen og større naturindhold. Her er vores forslag, som hver især er simple.

Mere dansk skov: Vi skal øge skovarealet i Danmark, og vi skal have forceret hastigheden på dette. Skovrejsningen skal primært være med højproduktive nåletræarter, som hurtigt suger CO2 til sig. Ved anlæg af skovrejsning skal der også tages hensyn til vigtig natur og tiltag, som på sigt kan øge naturindholdet.

Registrering af naturværdier i private skove: I de offentlige skove er der allerede lavet en registrering af alle de naturmæssigt særligt værdifulde skovområder. Denne registrering skal også laves i de private skove, så vi samlet for de danske skove ved, hvor den mest værdifulde skovnatur findes. Det er en investering i, at indsatsen for at beskytte naturværdierne sker de rigtige steder med størst mulig effekt i forhold til omkostningen.

Naturindhold i skovene: Vi skal målrette indsatsen mod mere naturindhold i de gamle skove efter de arealer, hvor vi får mest for pengene, indsatsen og arealet. Det skal altså foregå på både private og statslige arealer. Det er arealets potentiale, der skal afgøre, hvad arealet skal bruges til fremover. På de private arealer skal skovejerne kompenseres igennem erstatning eller tilskudsmodel, som er baseret på frivillighed.

Metoder til mere natur i skov: Urørt skov er en metode, som vi skal bruge, men det er ikke den eneste, selvom alle lige nu taler om det. Det vigtige er, at vi på konkrete arealer får natur og biodiversitet som førsteprioritet. Om det så på det konkrete areal bedst sker ved urørt skov, afgræsset skov, skovenge, genskabning af naturlig hydrologi eller flere veterantræer er ikke afgørende.

Skal forske i nye anvendelser af træ
Midler til mere forskning: Der skal afsættes flere penge til forskning og måling af effekten af forskellige indsatser for mere natur. Det har vi nemlig ikke ret meget viden om under danske forhold. Vi skal desuden forske i nye anvendelser af træ – særligt for den andel, der i dag ikke kan bruges til andet end varme og el ved afbrænding.

Bedre genetik: I de eksisterende skove og ved anlæg af nye skove skal vi anvende bedre genetisk plantemateriale med højere produktivitet (CO2-optag) på de arealer, hvor produktion er det væsentligste. På sigt kan vi dermed også få det samme træ ud af vores skove, selvom vi reserverer flere af arealerne til natur.

Flere hjælpetræer: Vi skal bruge flere hurtigt voksende hjælpetræer ved tilplantninger. Det øger CO2-optaget i de danske skove.

Tyndingstræ til varme og energi: Vi skal sikre, at der er afsætning for de store mængde tyndingstræ, som kommer fra den øgede skovrejsning og brug af hurtigt voksende hjælpetræer. Indtil vi har alternative anvendelser, skal vi udbygge forbruget af biomasse i decentrale varmeforsyninger i kombination med for eksempel varmepumper.

Tiden er inde til at samle kræfter
Er det dyrt at gennemføre disse tiltag?

Nej, det er den billigste metode, som vi kender til reduktion af klimaudfordringerne. Det er minimale årlige beløb, der skal til.

Ovenikøbet kan de offentlige midler suppleres med midler fra virksomheder og private, som gerne vil støtte naturen og klimaet med noget, der virker i virkeligheden.

Engangskompensation til 40.000 hektar privat ejet skov for at skifte til en målsætning i al fremtid, hvor natur og biodiversitet er førsteprioritet, vil næppe koste mere, end man i Aarhus har investeret i en letbane.

Tiden er inde til, at skovbrug og naturinteresserede samler deres kræfter. Det vil vi hermed gerne invitere til.