Debat

IDA: Vigtigt at sikre større tillid til affaldssortering

47 procent af danskerne har kun ”i nogen grad” tillid til, at deres sorterede affald bliver genanvendt, viser IDA-undersøgelse. Her er to bud på, hvordan vi retter op på tilliden, skriver Malene Matthison-Hansen.

Der skal mange flere initiativer i spil, hvis vi skal have en affaldssortering, der reelt sikrer en efterfølgende genanvendelse, skriver Malene Matthison-Hansen.
Der skal mange flere initiativer i spil, hvis vi skal have en affaldssortering, der reelt sikrer en efterfølgende genanvendelse, skriver Malene Matthison-Hansen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I begyndelsen af februar måned lancerede Miljøstyrelsen en ny stor kampagne om affaldssortering. Kampagnen indeholder blandt andet informationsmateriale rettet mod kommuner, borgere og virksomheder.

Det er rigtig godt, at der endelig kommer materiale, som kan hjælpe kommunerne i deres kommunikation, så vi kan få langt mere sortering i ti ens fraktioner.

Men kampagnen løser ikke i sig selv en af de væsentligste udfordringer, som knytter sig til affaldssortering. Nemlig tilliden til at det affald, vi alle står og sorterer, rent faktisk også bliver til ressourcer, der kan indgå i nye produkter.

En kampagne der retter op på tilliden

I fjerde kvartal 2021 stillede IDA følgende spørgsmål til 2.000 danskere: "Har du tillid til, at det affald, du sorterer, bliver genanvendt efterfølgende?"

Resultater var, at 47 procent af de adspurgte kun i ”nogen grad” har tillid til, at det affald, de sorterer, bliver genanvendt.

Vi vil se, at affaldet ikke bliver blandet sammen, efter vi har stået og sorteret, og vi vil forstå, hvorfor det giver mening

Malene Matthison-Hansen
Ekspert i affaldssortering, IDA

Hvis borgerne ikke har tillid til at sorteringen nytter, risikerer vi, at de opgiver og holder op. Derfor er det afgørende, at tilliden etableres, hvor den måtte mangle. Og det gøres ikke alene med billeder og sorteringsvejledninger. Som jeg ser det, mangler kampagnen især to vigtige elementer:

For det første mangler den svar på de svære spørgsmål, når det gælder affaldssortering. Hvordan sorterer man de vanskelige ting, for eksempel blandingsprodukter, hvad stiller man op med dem? Og hvornår er pap rent nok til at komme i pap, og hvor meget skal en kødbakke rengøres.

Det er disse spørgsmål, man som borger mangler svar på, og derfor vil det være relevant at få en kampagne, der giver de nødvendige svar.

For det andet savner borgerne viden. Vi vil se, at affaldet ikke bliver blandet sammen, efter vi har stået og sorteret, og vi vil forstå, hvorfor det giver mening, også selvom noget af affaldet bliver frasorteret og brændt i processen. Vi vil høre om udfordringerne, for virkeligheden er ikke så enkel og ren, som plancher og plakater kan antyde.

Affaldsverdenen er ikke renskuret

En udfordring med det materiale Miljøstyrelsen har udarbejdet, er, at det fremstår smukt og renskuret. Der står i vejledningen, at man ikke skal rengøre affaldet, men billederne viser rent affald – jovist, der er lidt smør og tomatsovs hist og pist, når man kigger godt efter, men vi ved, at billeder siger mere end det skrevne ord.

Jeg kender flere kommuner, som er gået væk fra det rene look i kommunikationen – fordi det ikke virker efter hensigten, men i stedet får borgerne til at bruge vand og sæbe på unødig rengøring, eller vi risikerer at genanvendeligt affald ryger i restaffald, hvilket jo ikke er formålet.

Der er brug for den ærlige fortælling om, at det giver mening at sortere, også selvom ikke alt lige nu kan genanvendes. Og ja, der har været eksempler på, at affald ikke er endt de rette steder, og det er desværre dem, borgerne husker. Men vi er på rette vej. Bare i løbet af de seneste fem år er der sket en stor udvikling, indenfor hvad vi kan med det sorterede affald.

Vi skal reducere trækket på Jordens ressourcer

Og der er nok at sortere af, for danskerne er europamestre i at producere affald, fremgår det af en af de små animationer i kampagnen.

Vi taler rigtig meget om affaldssortering, men næsten ikke om affaldsminimering

Malene Matthison-Hansen
Ekspert i affaldssortering, IDA

Den giver som svar, at derfor skal vi sortere mere. Det er jeg ikke helt enig i, for uanset hvor meget vi sorterer, bliver vi ved at være europamestre, hvis vi ikke også minimerer affaldsbunkerne.

Det udstiller en anden knast i affaldsdiskussionen; vi taler rigtig meget om affaldssortering, men næsten ikke om affaldsminimering. Og her har vi en udfordring i Danmark, for kommunerne må ikke blande affaldsminimeringstiltag sammen med sorteringstiltag, som er takstfinansieret. Men det er en helt anden historie.

Miljøstyrelsens kampagne kan sikkert være en udmærket vejledning for visse målgrupper, men mange flere initiativer skal i spil, hvis vi skal have en affaldssortering, der reelt sikrer en efterfølgende genanvendelse.

En ting er at få en ensartet affaldshåndtering rullet ud til borgerne og på arbejdspladserne, dernæst skal der være tillid til at affaldet bliver genanvendt og modtageanlæggene skal være klar. For vi skal huske, at det ikke er selve affaldssorteringen og antal beholdere vi sorterer affald i, der er målet.

Målet er at reducere trækket på Jordens ressourcer til gavn for vores miljø og klima, og derfor skal vi reducere mængden af affald der genereres, samt genanvende de ressourcer der allerede er i omløb.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00