Jacob Bjerregaard: Mens vi venter på en ny vandløbslov, bør vi udnytte tiden

Vandløb er bogstaveligt talt livsvigtige. Både for natur og mennesker.  

Uden dem ville vi være ilde stedt. Vandløb er infrastruktur. Gennem vandløbene føres vandet fra land og by til havet. Vandløb er natur. I dem vokser planter, og fra dem drikker dyrene. Vandløb er fritid og fornøjelse. Her fanger vi fisk, trækker frisk luft og sejler i kano.

Jeg og andre i kommunalbestyrelserne står til ansvar som vandløbsmyndighed. Vi afgør vandløbssager. Vi søger en balance, så både afvanding og miljø tilgodeses. Den balance skal vi fortsat søge, men vi skal have mere med. I de senere år er der kommet mere vand i vandløbene, klimatilpasning er blevet et selvstændigt tredje aspekt.

I vandløb og søer flyder, pibler, strømmer og står vandet. Vi bliver glade, når der er god strøm i vandløbet. Så er der sikkert fine fisk, og vandet kommer væk. Vi bliver glade, når sommersolen spejler sig i åen, så er der sikkert sang af nattergal og stigende ejendomspriser.

Men vi kommer på arbejde som folkevalgte, når vandet står stille i et vandløb, der går over sine bredder. Vi kommer også på arbejde, når vandet pibler ind ad husdørene, fordi mødet mellem å og bælt igen giver oversvømmelser. I det arbejde søger vi løsninger, der støtter flere formål.

I KL ser vi nye tværkommunale helhedsplaner for vandløb som et lovende redskab. En helhedsplan skal skabe overblik over problemer og muligheder i forhold til oversvømmelse, natur og gerne rekreation. Planerne skal laves af kommunerne for et fælles vandløbsopland. Planerne skal bygge på vidensbaseret dialog med borgere og brugere. Idéen om fælles kommunale helhedsplaner for vandløb har bred støtte blandt berørte parter.

Ud fra regeringens lovkatalog ser det ud til, at en ændring af vandløbslovens ikke sker på denne side af det kommende folketingsvalg.

Det var for snart et år siden én af de helt centrale anbefalinger fra det ekspertudvalg, som regeringen har nedsat. Alle fra landbruget til de grønne organisationer er enige om, at det er vigtigt, at der kommer klare lovbestemte rammer for nye helhedsplaner.

Ud fra regeringens lovkatalog ser det ud til, at en ændring af vandløbslovens ikke sker på denne side af det kommende folketingsvalg. Nogle kommuner er imidlertid i gang med at finde en form på de nye tværkommunale helhedsplaner.

Det gør for eksempel to kommuner i oplandet til det største vandløb i Vendsyssel. Formålet er skabelse af synergi mellem klimatilpasning, afhjælpning af afvandingsproblematikker på landbrugsjorder, ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag i oplandet til Ryå. Kommunerne har nedsat en projektgruppe med egne folk og videnspersoner. Den arbejder sammen med en bredt nedsat arbejdsgruppe for Ryå med repræsentanter for de væsentlige foreninger og interesseorganisationer i oplandet, så alle får en stemme.

I arbejdet identificeres ”hotspots” med særlige problemer og muligheder, eksempelvis områder, der både kan reducere kvælstof og forebygge oversvømmelse gennem midlertidig vandparkering.

Helhedsplanen skal understøtte synergi og anvise mulige løsninger. Det kan ske ved, at helhedsplanen identificerer mulige projekter, der kan være til gavn for flere formål. På grundlag af en sådan planlægning kan projekter laves på baggrund af ønsker fra dem, der har nytte af foranstaltningen. Helhedsplanen skal ikke detaljeret beskrive projekter, som nogle gerne ser gennemført, men som ingen vil betale.

Helhedsplanerne for vandløb bygger også på den måde på en lokal tilgang. Det vil dog være nyttigt med en fast disposition for planerne, så de i udgangspunktet forholder sig til de samme typer af problemer og muligheder. Her vil det være naturligt at tage udgangspunkt i erfaringerne fra arbejdet i Ryå og andre tilsvarende planer. Der er nemlig ikke kun grøde i vandløbene om sommeren. Der er også grøde i det fælles kommunale samarbejde om vandløb.

Vi vil derfor opfordre miljø- og fødevareministeren til snart at igangsætte et pilotprojekt sammen med kommunerne om de nye tværkommunale helhedsplaner.

Hvilke udfordringer skal de løse? Hvordan involveres de mange aktører? Hvem fremmer de gode løsninger?

Mens vi venter på en ny vandløbslov, bør vi udnytte tiden til at få dette på plads.

...

Jacob Bjerregaard (S) er formand for KL's Miljø- og Teknikudvalg og borgmester i Fredericia Kommune. Han har tidligere været medlem af Folketinget.