Jacob Bjerregaard: Nyt lovforslag om lugtkrav gavner byområder

Af Jacob Bjerregaard (S)
Formand for KL’s Miljø- og Teknikudvalg

De seneste år er landets store og mellemstore byer vokset. Flere og flere flytter til byerne. Det øger efterspørgslen på boliger og gør det nødvendigt at bygge nyt, hvis ikke boligpriserne skal stige yderligere.

I mange byer har man da også planlagt nye boligområder. Både ved at fortætte byen og ved at omdanne fraflyttede industriområder til nye boliger og andre typer af erhverv.

Det er positivt. For når boliger, små virksomheder og butikker bliver en del af de gamle industriområder, kan charmerende bydele opstå.

Og så er det oven i hatten en mere miljøvenlig måde at skabe ny by på, når gamle bygningskroppe, deres omkringliggende veje og kloakker kan genbruges – og alt ikke skal opføres fra bunden. Samtidig har vi også bedre mulighed for at komme rundt til fods og med offentlig transport, når vi bor tættere i byen.

Men de seneste år er det flere steder i landet blevet sværere at få udviklingsplanerne til at gå op i områder med bolig og industri.

Beboerne skal kunne åbne deres altandør og vinduer – selvom de bor tæt på virksomheder, der en gang imellem udsender lugt. Andet giver simpelthen ikke mening.

Jacob Bjerregaard (S)

Det skyldes, at Folketinget med moderniseringen af planloven i 2017 indførte nye restriktioner for planlægning af boliger i nærheden af produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug.

Hvor planloven tidligere udelukkende tog hensyn til sundhedsskadelig støj og luftforurening, blev lugt nu også tilføjet som begrænsende faktor for boligudvikling. Det betyder, at lugt, der kan være en gene, men ikke er sundhedsfarlig, blev sidestillet med giftig luft og sundhedsskadelig støj.

I flere kommuner har ændringen af planloven medført begrænsninger for planlagt byudvikling, hvilket i første omgang blev tydeligt ved højhusprojekter i de større byer.

KL har de seneste år kæmpet for at få loven ændret, da det er svært at tilpasse byernes gamle kvarterer på en måde, der både giver plads til bolig og erhverv.

I et mislykket forsøg på at imødekomme kritikken fremsatte den daværende regering derfor i efteråret 2018 et lovforslag, som betød, at alle boliger i nærheden af virksomheder, der fra tid til anden udsender lugt, skulle være hermetisk lukkede.

Fra KL's side ønskede vi, at lovforslaget blev omformuleret. For lovkrav om boliger, hvor man ikke kan åbne vinduer og altandøre, vil langt de steder være et unødigt onde. Beboerne skal kunne åbne deres altandør og vinduer – selvom de bor tæt på virksomheder, der en gang imellem udsender lugt. Andet giver simpelthen ikke mening.

Lovforslaget blev da også udskudt, og Erhvervsministeren nedsatte efterfølgende en arbejdsgruppe, hvor KL, DI, Landbrug & Fødevarer sammen med statslige styrelser og departementer har arbejdet på en bedre løsning.

Efter nogle års udfordringer omkring de nye lugtbestemmelser og et langt lovforberedende forløb, er det dejligt, at der nu er skrevet et lovforslag om lugt og planlægning ind i den nye regerings lovkatalog. Erhvervsstyrelsen har haft lovforslaget i høring, der giver erhvervsministeren mulighed for at dispensere for lugtkravet i områder med særlige udviklingsinteresser.

I KL synes vi, det er positivt, at kommunerne i hele landet med lovforslaget nu får mulighed for at bygge gode boliger med altaner og vinduer i gamle erhvervs- og havneområder.

For det vil skabe rum for byernes fornyelse og give fornøden plads til både virksomheder og nye boliger.

-----

Jacob Bjerregaard (S) er formand for KL's Miljø- og Teknikudvalg og borgmester i Fredericia Kommune. Han har tidligere været medlem af Folketinget. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.