Kommunal miljøtekniker: Overgreb på naturen er en gratis omgang

I kommunernes natur- og miljøafdelinger arbejdes der ihærdigt på at passe på naturen. Det sker i den daglige administration af især naturbeskyttelsesloven. I forhold til at opnå forbedringer af naturen anvender medarbejderne i kommunerne ligeledes store ressourcer.

Det kan for eksempel være naturpleje af engarealer ved hjælp af græsning eller slåning. Det kan også være regulær omdannelse af landbrugsjord til for eksempel overdrev.

Kommunerne er en væsentlig aktør i forhold til etablering af vådområder, hvor nitrat fra de tilstødende landbrugsarealer omdannes til frit og harmløst kvælstof, der afgasser til atmosfæren.

I Kolding er det vurderingen, at der er sket lovovertrædelser på mellem 10-20 procent af de naturbeskyttede arealer

Sten Frandsen
Miljøtekniker, Kolding Kommune

På vandløbsområdet er det kommunerne, der gennemfører de projekter, der er udpeget i Statens Vandområdeplaner. Det kan være projekter, hvor udrettede vandløb bliver gensnoet, eller de fysiske forhold på anden vis bliver forbedret. Det kan også være fjernelse af spærringer, der sikrer, at fisk og smådyr frit kan bevæge sig i vandløbene.

Kommunerne gennemfører således årligt flere hundrede naturforbedrende tiltag. Disse tiltag er i høj grad med til aktivt at dæmpe tabet af biodiversitet, som der jo i de senere år er kommet mere og mere fokus på.

Ulovligt overgreb på naturen

Et naturforbedrende projekt er ofte langt undervejs – fra den første kontakt til lodsejerne, til først en forundersøgelse, sidenhen en projektering og indhentning af relevante tilladelser og miljøvurderinger, til i sidste ende den praktiske udførelse.

Denne proces kan tage fra få måneder til flere år. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at projekterne sker gennem frivillighed fra lodsejerne side og gennem en god dialog.

Gode naturarealer med høj biodiversitet er mange år eller måske flere årtier om at udvikle sig. Men det tager kun én eller få dage med en grave- eller skovningsmaskine at ødelægge det hele. Det kunne være at fælde nogle træer i et moseområde eller grave et vandløb dybere og bredere.

I Kolding Kommune er det vurderingen, at der er sket større eller mindre lovovertrædelser på mellem 10-20 procent af de naturbeskyttede arealer, som forvaltningen besigtiger eller gennemgår på luftfoto.

Der er desværre en tendens til, at overgrebene på den beskyttede natur har en grovere og grovere karakter. Af de grelle sager kan nævnes:

• Rydning af krat og træer i beskyttede moser eller ved søer, med det formål at få en bedre udsigt over enten vandflader eller landskab.
• Fjernelse af vådbundsvegetation af rørgræsser på strandmoser for at få en ”pæn” sandstrand.
• Moser og vandhuller drænes af æstetiske årsager.
• Fældning af træer langs vandløb, og hvor formålet er at afsætte de fældede træer som flis til kraftvarmeværker, og dermed opnå en økonomisk gevinst. 
• Naturarealer fjernes for at sikre større og mere sammenhængende dyrkningsarealer. Formålet er at ”rydde op” og klargøre arealerne til videresalg til landbrugsdrift.

Det seneste eksempel på et alvorligt overgreb på naturen er en lodsejers opgravning af et vandløb, der løber gennem et deklareret vådområde –  og hvor ejerne i området, i forbindelse med at området blev omdannet til at vådområde, fik udbetalt pænt store erstatninger.

Specialenhed hos politiet

Når jeg taler med natur- og vandløbsmedarbejdere i andre kommuner i andre dele af landet, er der ingen grund til at tro, at naturødelæggelserne kun er noget, vi ser i Kolding Kommune.

Man kan nemt få det indtryk, at de ulovlige overgreb på naturen overskygger de naturforbedrende tiltag, som kommunerne gennemfører. Eller sagt på en anden måde: To skridt frem – og to skridt tilbage.

En ting er, at man som naturmedarbejder skal bruge megen tid og ressourcer på at forfølge lovovertrædelserne, når overgrebene opdages. Værre er det, når sagerne hos politiet og anklagemyndigheden afgøres med meget beskedne bødestørrelser.

I en sag, hvor en lodsejer fældede cirka 170 større træer langs et vandløb, og hvor træet blev lavet til flis og afsat til et kraftvarmeværk, lød bøden til lodsejeren på 5.000 kroner.