Debat

Landbrug & Fødevarer: Indsatsen for rent drikkevand skal prioriteres efter risiko

Ud fra, hvad vi ved nu, er PFOS mange tusinde gange giftigere end de pesticider, vi finder i vores grundvand – derfor skal være nummer ét på prioriteringslisten, når vi skal håndtere de giftige stoffer, vi finder i vores grundvand, skriver Thor Gunnar Kofoed.

Der bør skabes et bedre overblik over den samlede udfordring af alle slags stoffer i vores vand og herefter prioritere ud fra stoffernes giftighed. PFOS, som blandt andet er blevet fundet i vandet i Korsør (på billedet), bør derfor komme i første række, skriver Thor Gunnar Kofoed.
Der bør skabes et bedre overblik over den samlede udfordring af alle slags stoffer i vores vand og herefter prioritere ud fra stoffernes giftighed. PFOS, som blandt andet er blevet fundet i vandet i Korsør (på billedet), bør derfor komme i første række, skriver Thor Gunnar Kofoed. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I landbruget er vi dybt afhængige af en sund, stabil og sikker grundvandsressource. Vi er en af de største forbrugere af det danske grundvand til vanding af marker og til vores husdyr og vores fødevareindustri.

Temadebat

Hvor bekymrede skal vi være, når der bliver fundet giftige stoffer i vores grundvand? Der er nye fund af pesticider over grænseværdien i vores grundvand – og nogle steder er fundene så store, at det kan være skadeligt for mindre børn. Det viser foreløbige resultater af Miljøministeriets seneste massescreening af grundvandet, hvis fulde resultat præsenteres i foråret. 

Der er tale om tre rester fra sprøjtemidler i landbruget, som ikke har været tilladt i Danmark i over ti år – og to fund af stoffet LM6 er så høje, at de for små børn overstiger, hvad der er sundhedsmæssigt acceptabelt.

Det har fået Miljøstyrelsen til at bede vandforsyningerne om at undersøge, om disse stoffer også er i vores grundvand fremover. Og samtidig skal de 17 kommuner, hvor der er gjort fund, og deres nabokommuner undersøge sagen hurtigst muligt.

Derudover er der to stoffer, der er fundet i vores grundvand, som i øjeblikket er på manges læber – henholdsvis pesticidet glyphosat og flourstofferne PFAS.

Glyphosat er aktivstoffet i sprøjtemidlet roundup, som er det mest brugte ukrudtsmiddel i landbruget. PFAS er en gruppe fluorholdige stoffer, som i mange år er blevet brugt som overfladeaktive stoffer i emballage og i brandskum. Sidste år blev det fundet i spildevand og i drikkevandet flere steder samt i kød i Korsør Kommune. Det kan have en række negative helbredseffekter og mistænkes for blandt andet at være kræftfremkaldende. 

I den forbindelse sætter vi i den kommende temadebat på Altinget Miljø fokus på grundvandet, når vi spørger politikere, aktører og forskere:

  • Hvad er det for nogle problemer, vi står overfor med vores grundvand?
  • Skal vi være bekymrede, når vi finder disse potentielt farlige stoffer i grundvandet?
  • Hvad skal vi gøre for at komme problemet til livs?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

Derfor er det meget vigtigt for os med en solid miljøindsats. Det støtter vi fuldt og helt op om, og vi deltager gerne proaktivt og konstruktivt i indsatsen.

Vi er godt på vej

Når det handler om grundvand og pesticider, er det vigtigt at holde sig for øje, at vi er nået langt med beskyttelsen i Danmark. Det kan man for eksempel se i Miljøministeriets seneste udkast til vandområdeplaner frem mod 2027. Her vurderer Ministeriet, at cirka 90 procent af de danske grundvandsforekomster er i god tilstand. Den gode tilstand er blandt andet et udtryk for rester af pesticider.

De sidste cirka 10 procent, som er dårlig tilstand, vurderer Ministeriet, er på vej i god tilstand med allerede igangsatte tiltag og regulering, og at der ikke er behov for yderligere tiltag.

Miljøministeriet bemærker, at det af naturlige årsager vil tage tid, før den gode tilstand nås. Det kan tage mange år, før gamle pesticidrester er helt væk, selvom de typiske pesticidrester i grundvandet kommer fra midler, der blev forbudt i 90’erne. Det er også de stoffer, man kalder fortidens synder.

Ministeriets vurdering viser, at den nuværende regulering virker efter hensigten. Det er en glædelig erkendelse. Den danske regulering er samtidig verdens mest finmaskede.

Langt de fleste tilfælde af det, vi betragter som overskridelser af grænseværdien i danske vandværkboringer, ville ikke være overskridelser i Tyskland. Det er godt med en forsigtig tilgang til pesticider, men man må også spørge, om indsatsen og midlerne står mål med gevinsten.

Thor Gunnar Kofoed, viceformand, Landbrug & Fødevarer

Godt med nye målsætninger

Når det er sagt, betyder det dog ikke, at vi blot skal læne os tilbage. I Landbrug & Fødevarer har vi ambitioner om hele tiden at reducere vores påvirkning af omgivelserne.

Og det glæder os, at blandt andet regeringen og næsten samtlige partier i Folketinget støtter op om nye målsætninger med seneste aftale om en ny pesticidstrategi for 2022-2026.

Her er der afsat penge til at styrke det unikke danske varslingssystem for pesticider (VAP), og der er fokus på ny teknologi og udvikling.

Vi ser for eksempel stort potentiale i præcisionslandbrug med droner og teknologiske hjælpemidler. Forsøg har vist, at forbruget af pesticider kan effektiviseres yderligere, hvor nogle sprøjtebehandlinger kan reduceres med helt op til 75 procent.

Vi er meget forsigtige i Danmark

I mellemtiden er det relevant at tage en diskussion om, hvordan vi forholder os til fund af fortidens synder og andre typer forureninger i grundvandet. For os at se, er der række tankevækkende forhold i den danske tilgang, som vi har svært ved at se gevinsten i.

I EU er der fastsat en grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter for rester af pesticider i grundvandet uanset giftighed. Oven i købet har vi i Danmark valgt, at det også gælder, selv når pesticiderne er 'gået i stykker' og er nedbrudt til nedbrydningsprodukter – de såkaldte 'ikke relevante metabolitter' (metabolit er et andet ord for nedbrydningsprodukt).

Det ligger i navnet – 'ikke relevant' – da det dækker over, at stoffet har mistet mere end 50 procent af sin pesticidvirkning, og da stoffets nedbrydningsprodukter ikke udgør en sundhedsfare.

Det er ikke et EU-krav, men et ekstra lag, som fint illustrerer den meget forsigtige danske tilgang til pesticider.

Hvis man sammenligner PFOS med det mest glyphosat, er PFOS 450.000 gange giftigere. Hvis målet er rent vand, giver det i vores optik mest mening at skabe bedre overblik over den samlede udfordring af alle slags stoffer og herefter prioritere ud fra stoffernes giftighed.

Thor Gunnar Kofoed, viceformand, Landbrug & Fødevarer

Det er ikke normen i EU og gør, at vi har en helt anden debat, end man for eksempel har i Tyskland. Det betyder, at langt de fleste tilfælde af det, vi betragter som overskridelser af grænseværdien i danske vandværkboringer, ikke ville være overskridelser i Tyskland.

Det gælder for eksempel fundene af stofferne BAM, DMS og DPC, som tilsammen udgjorde cirka 85 procent af overskridelserne af grænseværdien i vandværkernes boringer i 2020. Det er fortidens synder. Det i dag tilladte giver ikke den udfordring.

Det er godt med en forsigtig tilgang til pesticider, men man må også spørge, om indsatsen og midlerne står mål med gevinsten.

Hold øje med PFOS

Parallelt med fund af pesticider, finder man også løbende andre stoffer i grundvandet, der ikke stammer fra landbruget. Et godt eksempel på det er stoffet TFA, som ikke var målt for før, men i en stikprøveundersøgelse i 2021 viste sig at forekomme i knap 90 procent af boringerne.

Stoffet kan komme fra forskellige kilder, blandt andet køleanlæg. Heldigvis er det et relativt ufarligt stof.

Anderledes forholder det sig med PFOS. PFOS er bedste kendt fra en sag fra Korsør, hvor rester forekom i kødet fra kvæg, der havde drukket vand med rester af PFOS.

Men en redegørelse fra januar viser, at det også finder vej til grundvandet. I en stikprøveundersøgelse fra Miljøstyrelsen fandt man stoffet i 20 procent af stikprøverne – heraf fire procent over grænseværdien.

PFOS er et stof brugt i blandet andet brandskum og til en lang række andre formål. Stoffets sundhedsmæssige grænseværdi er ifølge Miljøstyrelsen 0,002 mikrogram per liter.

Hvis man sammenligner det med, hvad der ville være en sundhedsmæssig grænseværdi for typiske pesticidrester som DMS, DPC og BAM, finder man, at PFOS er et sted mellem en faktor 5.000 til 150.000 gange giftigere.

Hvis man sammenligner det med det mest omdiskuterede pesticid glyphosat, er PFOS 450.000 gange giftigere. Der var for øvrigt kun ét fund under kravværdien af glyphosat i 1.500 af vandværkernes boringer i seneste rapport fra 2020.

Prioritér det giftigste først

Hvis målet er rent vand, giver det i vores optik mest mening at skabe bedre overblik over den samlede udfordring af alle slags stoffer og herefter prioritere ud fra stoffernes giftighed.

Lige nu kan vandbranchen være nødsaget til at investere dyrt for at løse sig ud af problemer med relativt ufarlige nedbrydningsprodukter fra gamle, forbudte pesticider.

De penge kunne bruges bedre. Landbrug & Fødevarer stiller gerne op til, at vi i fællesskab sikrer reelt rent drikkevand – ud fra faglig viden.

Læs også

Omtalte personer

Thor Gunnar Kofoed

Viceformand, Landbrug & Fødevarer, formand, TystofteFonden, fhv. MF (V)
landbruger (Lundby og Bygholm landbrugsskoler 1982)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion