Debat

V: PFAS kan blive en af vor tids største miljøkriser, hvis ikke vi handler nu

Testindsatsen for PFAS i blodet bør målrettes gravide og ammende og være et tilbud til dem, der enten bor i områder med forurening eller har været i kontakt med det gennem deres arbejde, skriver Jacob Jensen (V).

Vi må ikke lade en miljøkrise som denne udspille sig for øjnene af os. Det rene drikkevand, vi i Danmark er så stolte af, kommer ikke af sig selv, skriver Jacob Jensen (V). 
Vi må ikke lade en miljøkrise som denne udspille sig for øjnene af os. Det rene drikkevand, vi i Danmark er så stolte af, kommer ikke af sig selv, skriver Jacob Jensen (V). Foto: colourbox
Jacob Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forestil dig, at du drikker vandet fra vandhanen eller spiser kød og grønt, som er blevet dyrket på den lokale mark. Forestil dig nu, at den handling hver dag risikerer at gøre dig syg. Det virker måske vildt, at det kan ske i et land som Danmark. Men for flere danskeres vedkommende er det skrækscenarie desværre blevet en naturlig del af hverdagen.

Bør vi teste danskerne for PFAS i blodet?

Det foreslår blandt andet Konservative og SF, efter at eksperter har vurderet, at man hverken trygt kan blive gravid eller amme, hvis man bor i et område med forhøjede niveauer af de sundhedsskadelige fluorstoffer PFAS.

Eksperternes vurdering går stik imod anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som blandt andet har oplyst, at der var "ingen grund" til at udsætte en graviditet på grund af eksponering for stofferne.

Otte kommuner har haft et forhøjet niveau af PFAS i drikkevandet siden sommer. Inden var der også fundet mængder af PFAS over grænseværdien i spildevand og i drikkevandet flere steder samt i kød i Korsør Kommune. Senest lyder meldingen fra nogle eksperter, at alle danskere potentielt kan have PFAS i kroppen.

Derfor spørger Altinget Miljø i den kommende tid:

  • Bør vi teste danskerne for PFAS? 
  • Bør hele Danmarks befolkning blive testet for PFAS, eller er det kun en særlig befolkningsgruppe?
  • Hvor mange penge og ressourcer er det værd at bruge på PFAS-test?
  • Hvad vil man kunne gøre for de mennesker, der efter en potentiel test har for høje eller faretruende høje mængder af PFAS i blodet?

Har du lyst til at bidrage til denne debat, kan debatindlæg sendes til [email protected].

Synderen hedder PFAS og er en samlebetegnelse for en række flourholdige og miljøfarlige stoffer. Det mest kendte af dem er PFOS. Stofferne kaldes også for evighedskemikalier, fordi de er meget svære at nedbryde og findes overalt i vores samfund. Blandt andet i industrien og i brandskum, hvor PFAS er blevet anvendt og sidenhen er sivet ned i vores grundvand.

Flere lever side om side med PFAS

Konsekvenserne af den skjulte PFAS-forurening er til at tage og føle på. Ikke bare for miljøet, men også hvad angår danskernes folkesundhed. Stofferne er nemlig sundhedsskadelige og kendt for at øge risikoen for alt fra kræft og forhøjede levertal til sukkersyge og ufrivillige aborter hos kvinder.

Den første store sag om fund af høje koncentrationer med PFAS i grundvandet var i Korsør i 2020. Sidenhen er der kommet flere sager til, og antallet af steder i Danmark med PFAS-forurening er lang. Korsør, Dragør, Greve, Lejre, Syddjurs, Fanø, Horsens og Thyborøn – blot for at nævne nogle få eksempler.

Alene i Region Sjælland har vi næsten 6.000 grunde med potentielle jordforureninger, herunder med blandt andet PFAS-kemikalier. Hos Danske Regioner estimerer man, at næsten 15.000 grunde i hele Danmark er forurenet med PFAS alene, og hos Danske Vandværker frygter man, at vi kun har set toppen af isbjerget – og med god grund.

Det er en højt prioriteret opgave for Venstre at lægge pres på regeringen i den her sag.

Jacob Jensen
Miljøordfører, Venstre

Vi presser på hos regeringen

De mange sager og alvorlige miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser understreger behovet for, at vi fra politisk side tager et nationalt ansvar for at komme PFAS-forureningen til livs. Det kan ikke længere være op til den enkelte kommune eller region at stå for oprydningen, når de hverken har en samlet plan eller ressourcerne til at kunne gå i gang.

Af den grund er det også en højt prioriteret opgave for Venstre at lægge pres på regeringen i den her sag. Ministeren har længe på Venstres opfordring lovet at skaffe et samlet nationalt overblik over PFAS-forureningen, men vi mangler stadig at høre fra regeringen.

Derfor har jeg indkaldt ministeren i samråd igen den 30. august for at få en status på det samlede overblik. Vi er nødt til at være klar over, hvor forureningen er, for at vide, hvor vi skal sætte målrettet ind.

Venstre har desuden foreslået at give regionerne de 100 millioner kroner årligt, de efterspørger til at kunne oprense jorden for PFAS. Det forslag blev desværre stemt ned af både regeringen og de såkaldte grønne støttepartier, men i Venstre står vi fast på at give regionerne flere midler.

I Region Sjælland er vi ved at afprøve en ny behandlingsmetode med kolesterolsænkende medicin. Hvis det viser sig at være en effektiv metode, kunne det blev rullet ud til resten af landet.

Jacob Jensen
Miljøordfører, Venstre

Måske har vi allerede medicinen

Stadigt flere danskere får PFAS-forureningen helt tæt ind på livet. Senest har medierne bragt historier om gravide og ammende kvinder med forhøjede PFAS-værdier i blodet. Kvinderne og deres børn udgør en særligt udsat gruppe, fordi de høje PFAS-værdier gives direkte videre fra mor til barn til stor skade for det lille barns krop.

Disse sårbare grupper må og skal vi naturligvis hjælpe. Derfor har Venstre også været ude og foreslå, at blodprøver til gravide og ammende i områder særligt udsat for PFAS-forurening bør være obligatoriske.

Herudover mener Venstre, at testindsatsen for PFAS i blodet bør målrettes som et tilbud til de øvrige udsatte grupper, der enten bor i områder med konstateret forurening, eller som har været i kontakt med det gennem deres arbejde – eksempelvis brandmænd.

Desuden bør de danskere, der allerede har fået konstateret for høje koncentrationer af PFAS i blodet, få tilbudt en målrettet behandling. I Region Sjælland er vi for eksempel ved at afprøve en ny behandlingsmetode mod PFAS med kolesterolsænkende medicin. Hvis det viser sig at være en effektiv metode, kunne man ligeledes forestille sig, at det blev rullet ud til resten af landet.

Vi må ikke lade en miljøkrise som denne udspille sig for øjnene af os. Det rene drikkevand, vi i Danmark er så stolte af, kommer ikke af sig selv. Men det kræver, at vi handler nu. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Jensen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 1998)

0:000:00