Direktør i Danske Vandværker: Vi skal nytænke vores grundvandsbeskyttelse

Mange interesser er på spil, når vi taler det åbne land, og der er i den grad rift om arealerne.

60 procent af vores arealer er opdyrket til landbrug, mens det i vores skandinaviske nabolande blot er 3,5 procent.  

Det betyder, at vi er nødt til at arbejde sammen og tænke nyt, hvis der skal være plads til de mange hensyn, som for eksempel åben natur, grøn energi, skov og biodiversitet – og ikke mindst beskyttelse af vores drikkevand.

Det er på ingen måde en nem øvelse. De seneste år har vandværkerne sammen med landbruget og kommunerne arbejdet for at beskytte områderne omkring vores vandboringer mod pesticider.

Den politiske aftale, der ligger til grund for arbejdet, er baseret på frivillighed. Det vil sige, at ansvaret for at indgå aftaler ligger hos vandværker og lodsejere i fællesskab, mens der ikke er lovhjemmel til at tvinge aftaler igennem.

Frivilligheden har væsentlige fordele i form af lokal selvbestemmelse og ejerskab til beslutningerne.

Desværre er man bare slet ikke nået i hus med de mange aftaler, fordi der har været for mange interesser på spil.

Uklarhed om rollefordeling og ikke mindst spørgsmålet om erstatning til de berørte lodsejere for at give afkald på et areal, eller omlægge fra konventionel til økologisk produktion, har fyldt en del.  
 
Lad os gentænke indsatsen for grundvandsbeskyttelse

Desværre finder vi til stadighed flere forurenende stoffer i vores grundvand.

Ser man alene på pesticider, viser tal fra GEUS, at forekomster i ringe tilstand udgør 17 procent af det samlede grundvandsvolumen.

Det er også vigtigt, at der bliver udviklet holdbare metoder til at afgrænse de strategisk vigtige oplande.

Susan Münster
Direktør, Danske Vandværker

En stor del af disse stoffer stammer fra “fortidens synder”, altså stoffer som er forbudte i dag, men oveni pesticidresterne skal man lægge alle de andre miljøpåvirkninger af vores grundvand fra for eksempel industri, bebyggelse, affaldsdeponi, spildevandsslam og brandøvelsespladser.

Det seneste års tid er der kommet stort fokus på de stærkt skadelige PFAS-stoffer, som vi finder i både jord og grundvand.

Der er derfor behov for, at arbejdet med grundvandsbeskyttelse ikke bare kommer op i gear, men at man nytænker hele indsatsen, så man ikke kun har fokus på områder omkring vores vandboringer, men også de områder, hvor vi de næste mange år skal hente vores vand.

Sammen med DANVA og Danmarks Naturfredningsforening har vi foreslået, at der over de kommende år etableres nogle grundvandsparker i strategisk vigtige oplande, hvor vi henter det grundvand, vi skal bruge til drikkevand.  

Derfor er vi også glade for den udmelding, der kom i folketingsvalgkampen fra flere partier om at udtage op til 200.000 hektar, så vi kan få beskyttet vores grundvand mod forurenende stoffer.

Selvom vi ikke kender udfaldet af regeringsforhandlingerne endnu og derfor heller ikke ved, hvordan forslaget lander, så er det gode takter i retning mod en bredere grundvandsbeskyttelse, end vi har i dag.  
 
Behov for samarbejde og statslige investeringer

En sådan omlægning af arealer kræver naturligvis vilje til at finde løsninger og kompromiser.  

Parterne bag Realdanias Collective Impact-initiativ “Fremtidens Bæredygtige Landskaber” har netop præsenteret deres anbefalinger til, hvordan vi forener interesser på tværs af det åbne land, så der kan være plads til landbrug, grøn energi, skovrejsning, klimatilpasning, renere vandmiljø, beskyttelse af grundvand, biodiversitet, nybyggeri med videre.

Hvis vi gerne vil sikre rent drikkevand til fremtiden, er det nu, vi skal handle.

Susan Münster
Direktør, Danske Vandværker

Nøgleordet er blandt andet helhedsorienteret planlægning i dialog og forhandling med lodsejere og lokalsamfund, hvor man får nationale målsætninger og lokale interesser til at mødes.

Selvom det er nemmere sagt end gjort, så kan vi uden tvivl nå et stykke ad den vej.

Samtidig kommer vi ikke uden om, at det kræver væsentlige investeringer i form af erstatning til de berørte lodsejere, der skal give afkald på noget jord eller får indskrænket deres råderet.

Her er der behov for, at en kommende regering og dens støttepartier udviser den nødvendige vilje til at finansiere indsatsen, og for eksempel finder midlerne i den grønne fond på over 50 milliarder kroner, der frem mod 2040 netop har som et af sine primære formål at sikre rent drikkevand.

Det er også vigtigt, at der bliver udviklet holdbare metoder til at afgrænse de strategisk vigtige oplande, som vi ikke kender præcist i dag.

Hvis en lodsejer skal have inddraget sin jord til gavn for almenvellet, i dette tilfælde vores fælles vand, så skal man, som vandforsyning kunne være på sikker grund i forhold til relevansen af at kræve det udpegede areal beskyttet.

Her har en kommende regering en væsentlig opgave i at være med til at sikre, at denne afgrænsning bliver muliggjort.  

For hvis vi gerne vil sikre rent drikkevand til fremtiden, er det nu, vi skal handle.